DECEMBER 2020
ÅRETS SÆRLIGE ANBEFALINGER
Årets bedste læseoplevelser 2020. Jeg har besluttet mig for at opsummere 10 af året 2020`s bedste læseoplevelser. Der har været mange at vælge imellem og valget har været svært. Fokus vil af naturlige årsager være på krimi og spændingsromaner. Jeg håber at det vil give lidt inspiration til hvad 2021 kan give af gode læseoplevelser.
1.
Én af årets absolutte højdepunkter må være thrilleren ”Jeg lader dig gå” skrevet af Clare Mackintosh. Da en forfærdelig ulykke sker og vender op og ned på hele Jenna Grays liv, beslutter hun, at den eneste måde hun kan komme videre med livet, er at starte helt forfra.
Hun flygter fra det hele, men uanset hvad hun gør, så kan hun ikke flygte fra fortiden. "Jeg lader dig gå" af Clare Mackintosh handler om Jenna Gray. Hendes fortid indhenter hende, og det samme gør kriminalkommissær Ray Stevens, der prøver at finde ud af hvad der skete den aften.
Hvem er den flugtbilist, der dræbte en 5-årig dreng? "Jeg lader dig gå" er en tankevækkende, skræmmende og gribende psykologisk thriller. for at sige det kort: Det er formidabel underholdning og må høre ind under must-read for enhver der elsker psykologiske thrillere.
”Jeg lader dig gå” er virkelig intens og knivskarp. ”Jeg lader dig gå” er så sindssygt velskrevet at jeg kun kan give den max roser. Hele 6 roser og de varmeste anbefalinger får den med fra mig. Jeg var mere end godt underholdt undervejs…og bagefter.
Tak for det. Det er en af den slags thrillere der sidder fast når man har lukket sidste side. Lidt over 400 sider er ikke én eneste side for meget.
2.
”Pigen fra den franske skole” er en roman skrevet af Jacob Weinreich. København, forår, 1945.Den danske modstandsbevægelse er i knæ. En række af de ledende danske frihedskæmpere sidder fanget i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København, hvor de dagligt udsættes for tortur.
Medmindre englænderne løber den enorme risiko, det er at bombe midt i en venligtsindet storby, risikerer hele den danske frihedsbevægelse at bryde sammen. Nazisterne frygter, at Royal Air Force vil angribe, og har derfor placeret fangerne som menneskelige skjold øverst oppe på 6. sal – og dermed gjort angrebet næsten umuligt.
Den unge københavner Asta vil helst holde sig på afstand af krigen, leve sit liv med job, familie og veninder, og drømme om den store kærlighed. Men krigen presser sig på. Og en voksende følelse af skyld. Modstandsmanden Harald har for længst valgt side.
Harald er ikke nogen helt, men efter tyskerne skød hans bror, har krigen besat hans sind. Langt væk – på den engelske østkyst – bliver den unge Royal Air Force-pilot Edward sendt på en mission, der er så kompliceret og risikabel, at den bliver betegnet som en af de vanskeligste under hele Anden Verdenskrig: bombningen af Shellhuset i København.
Og midt på Frederiksberg – på den traditionsrige franske skole – insisterer lærerinden Benedikte på, at krigens vanvid ikke skal fylde noget i skolens hverdag. Her hersker orden, bøn og disciplin – her er man endnu lykkeligt uvidende om, at skolen snart vil blive centrum for en af de største tragedier i nyere dansk historie.
Det er den 21. marts 1945. Krigen er slut om få uger. 26 modstandsfolk sidder fanget i Shellhuset. Over 500 mennesker er samlet på Den franske skole, heriblandt 34 katolske nonner, otte civile lærerinder og 482 børn. Og 1200 kilometer væk letter 51 engelske fly med kurs mod København – forude venter en af danmarkshistories mest afgørende dage.
Romanen bygger på en lang række interviews med mennesker, der havde de voldsomme begivenheder i foråret1945 helt inde på kroppen – men er en fri gendigtning af katastrofen. Jeg giver de varmeste anbefalinger til ”Pigen fra den franske skole”.
Det er simpelthen litteratur fra krigens tid, i topklasse. Som sagt, Jacob Weinreich, kan sagtens skrive formidabelt og fængslende på egen hånd også. En fantastisk bog om en af danmarkshistories vigtigste dage. Absolut underholdning i topklasse.
3.
”Satans sommer” skrevet af parret Kim Faber & Janni Pedersen er deres 2. fælles krimi. "Satans sommer" er en krimi af Kim Faber og Janni Pedersen, hvor vi endnu engang følger politikommissær Martin Juncker og hans gamle partner, Signe Kristiansen.
I denne bog forsøger Juncker at fortrænge fortiden, men det er ikke nemt, da hans datter begynder at stille spørgsmål. Samtidig modtager Junckers kone, journalisten Charlotte, et anonymt tip om, at det forfærdelige terrorangreb, der ramte København for et halvt år siden, kunne være blevet forhindret.
Juncker nægter at involvere sig i sagen, og det er derfor op til Signe at grave sandheden frem. Kim Faber og Janni Pedersen har med "Satans sommer" skabt en uhyggelig fortælling, der viser, hvor galt tingene kan gå, når fornuften svigter og ondskaben får frit slag.
Mine varmeste anbefalinger til det nye makkerpar i dansk krimilitteratur og ”Satans sommer” fordi bogen lige præcis beskriver en satans sommer i Sandsted og København.
4.
Serien Manus Albine skrevet af brødrene Søren & Morten Ellemose, bliver simpelthen nødt til at komme med på årets top-10. Manus Albino er en krimithriller-serie i 4 bind.
Den består af ”Københavns Brand”, ”Fange 21”, ”Havfruens død” samt ”Herrens Hus”. De 2 forfatter- og forlagsbrødre har en eminent evne til at skrive nogle fantastiske page-turnere og de holder sig ikke til en enkelt genre. Serien Manus Albino har jeg været dybt imponeret over siden jeg læste det første bind ”Københavns brand”.
Serien starter med et lig i en jadegrøn rejsekuffert i en penthouse lejlighed i København. Derfra gik det med fuld fart med den ene mere fantasifulde forbrydelse efter den anden. Hovedpersonerne i serien er den aldrende kriminalkommisær Henning Lorentzen og hans assistent, den lynende intelligente Louise Jensen.
Kriminalassistent Thomas Kokdahl er Lonrentzens ivrige assistent og Xenia Holm er en journalist, lidt udover det sædvanlige. Manus Albino serien bør læses fra en ende af, da hver bog starter hvor efterfølgeren sluttede. Ret så bogstaveligt.
Hele serien er virkelig fantastisk velskrevet med forfatternes sædvanlige pift af skøn humor drysset velvilligt ud over siderne.
5.
”På date med en morder” skrevet af Anna Ekberg deler vandene en smule, men jeg var nu ret så begejstret for spændingsromanen. Ibens lillesøster er forsvundet. Det har hun været i snart et år, og i det år er Iben trukket længere og længere ind i sig selv.
En mørk og lammende sorg har ædt hende op indefra og ødelagt hendes ellers lykkelige tilværelse. Politiet er overbevist om, at søsteren er blevet slået ihjel, og meget tyder på, at hun har mødt sin morder på en datingtjeneste.
Men de er på bar bund, og på trods af en omfattende efterforskning har sporene ikke ført til noget gennembrud. På årsdagen for sin søsters forsvinden beslutter Iben selv at tage affære. Enten gør hun det, eller også går hun til grunde.
Velvidende at hun sætter sit liv over styr, velvidende at hun risikerer at miste både sig selv, sit ægteskab og måske endda sit liv, kaster hun sig ind i jagten på sin søsters morder. På date med en morder er en fængslende og forførende spændingsroman om kærlighed og seksualitet, og om den længsel og de hemmeligheder, der kan gemme sig bag folks pæne facader.
I ”På date med en morder” bliver læseren også præsenteret for kommerciel DNA-test på en ny og anderledes måde. ”På date med en morder” er bestemt en fantastisk velskrevet og nytænkende spændingsroman. Forfatternes research er, som altid, gennemarbejdet og yderst grundig, med en smule kunstnerisk frihed indlagt.
6.
”Stemmer fra graven” er skrevet af Elly Griffiths og en del af en krimi-serie. "Stemmer fra graven" er en medrivende krimi i Elly Griffiths serie om arkæologen Ruth Galloway, som må opklare en besynderlig sag om et forbyttet lig fundet i et jagerfly fra Anden Verdenskrig.
På en byggegrund gøres et opsigtsvækkende fund, da et jagerfly fra Anden Verdenskrig findes med liget af en mand i cockpittet. Ruth Galloway tilkaldes, da liget viser sig at tilhøre den forsvundne aristokrat Fred Blackstock, som menes at være skudt ned i et helt andet fly over Nordsøen.
Da kriminalinspektør Harry Nelson med sit hold også finder et opsigtsvækkende fund på en svinefarm, og en efterkommer til Fred Blackstock bliver angrebet, står det pludselig klart at en farlig gerningsmand er på spil…
Med utallige gys og grin er "Stemmer fra graven" endnu en mesterlig britisk krimi af Elly Griffiths. Det er 7. bind i serien og jeg kan kun anbefale at man sætter serien på sin To-read-liste. Alle bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
Men som med de fleste andre serier, så følger man karakterernes udvikling meget bedre, hvis man læser serien fra 1. bind ”Pigen under jorden” fra 2017. Ja du læste rigtigt. Det er kun 3 år siden det første bind udkom. 7 bind på bare 3 år er en imponerende hastighed og yderst produktivt.
Hvad der er endnu mere imponerende, er faktisk at det er noget af det bedste jeg har læst indenfor krimigenren. Man føler på ingen måde, at bøgerne er presset igennem forfatterens hånd i et alt for hurtigt tempo. Jeg er på meget kort tid kommet til at holde rigtig meget af både Ruth Galloway, hendes, mere eller mindre, hemmelige kærlighed kriminalinspektøren Harry Nelson og alle de andre skønne karakterer.
Det er ganske imponerende at møde en serie hvor hver enkelt bind kan stå alene uden at miste spændingen. Tilsat et passende skvæt humor. "Stemmer fra graven" får mine varmeste anbefalinger med på vejen.
7.
Krimien ”Dagen der aldrig kommer” er en debut skrevet af Tom Peder Olsen. Et prominent rocker-kendispar findes myrdet. Begge er tortureret ihjel med bestialske metoder, der oprindeligt blev brugt af Den Spanske Inkvisition. Politikommissær Magnus Rhode sættes i spidsen for opklaringen af de brutale mord.
Snart efter dukker liget af en pusher op, der er blevet revet midt over, mens har var i live. Han har tilknytning til indvandrerbanderne omkring Blågårdsgade – og politiets ledelse er overbevist om, at en større bandekrig er i gang.
Magnus Rhode er dog ikke så sikker på, at teorien om et bandeopør holder vand. Slet ikke da en 12-årig pige kidnappes, og alt tyder på, at sagen handler om noget andet end narkomarkeder og territoriefordeling, blandt Københavns hårde kerne af organiserede kriminelle.
Desværre for Magnus Rhode går der politik og strategi i opklaringen. PET overtager den formelle efterforskningsledelse, så de kan udnytte muligheden for at mandsopdække bandegrupperingerne helt tæt. Det er bestemt ikke Magnus Rhodes kop te.
Han må gå sine egne veje, der som oftest medfører fristende kvinder, fortræffelige vine og voldsomme slagsmål. Han opdager sammenhænge, der både er overrumplende, gruopvækkende og hjerteskærende. Og han kommer vidt omkring i sine bestræbelser på at opklare, hvem det er, der bruger Den Spanske Inkvisitions tortur-manual til at udrydde sine fjender, og sandsynligvis står bag kidnapningen af en lille, uskyldig pige.
Sagen tager nogle uventede drejninger – og det er bestemt ikke for sarte sjæle undervejs. På trods af, at det egentlig er Tom Peder Olsens debut, så er det mere end tydeligt at han er vant til at sætte ord sammen som tekstforfatter samt meget andet.
Forfatteren er en mand med ganske mange jern i ilden. ”Dagen der aldrig kommer” er meget anderledes i både karaktererne, plot og slutningen af bogen end de gængse krimier. ”Dagen der aldrig kommer” er på trods af sine 472 sider, ikke et eneste komma eller sætning for lang.
Faktisk ville jeg gerne have haft meget mere af hovedpersonen Magnus Rhode og hans kollegaer. Sagt på en anden måde. Jeg håber virkelig at Tom Peder Olsen har flere bøger i støbeskeen med vores helt Magnus Rhode. Vi har at gøre med en anderledes hovedperson.
Magnus liv er helt som han gerne vil have det. Ingen detektiv der er ved at falde i spåner, som man ellers ser i rigtig mange krimier.
8.
Thrilleren ”Ulvesommer” skrevet af Hans Rosenfeldt fortjener bestemt en plads på min liste over årets bedste læseoplevelser. En død ulv findes med resterne af et menneske i maven. Afdøde ser ud til at have overlevet en blodig massakre på den anden side af grænsen til Finland, blot for nu at findes død i skoven uden for Haparanda.
Men hvad lavede offeret der? Politiet må vende hver en sten for at forsøge at finde ud af, hvad der er sket. Tiden går, og Hannah Wester og resten af styrken fornemmer at andre kræfter er er mindst lige så interesserede som de er i at finde ud af, hvad der skete.
Pludselig bliver den lille grænseby centrum for en serie brutale hændelser, langt værre end noget Hannah Wester og de andre lokale betjente nogensinde har forestillet sig. Ulvesommer er første bind i en ny kriminalserie af Hans Rosenfeldt, skaberen bag tv-serierne Broen og Marcella, og del af krimimakkerparret bag den internationale bestsellerserie om Sebastian Bergman, Hjorth Rosenfeldt.
Svenske Hans Rosenfeldt er forfatteren af ”Ulvesommer”. ”Ulvesommer” er en ny spændingsserie og forfatteren står bag tv-serierne ”Broen” og ”Marcella”. Hvis man synes at navnet Rosenfeldt lyder bekendt fra krimigenren, så er det heller ikke helt forkert.
Hans Rosenfeldt har skrevet serien om Sebastian Bergman sammen med krimi-makkeren Michael Hjorth. Denne gang har forfatteren dog valgt at være alene om” Ulvesommer” hvor Betjenten Hannah Wester og hendes makker Morgan og chefen Gordon er hovedkarakterne.
En pudsig sproglig detalje, som jeg sjældent har mødt, er at forfatteren har givet byen Haparanda et køn, en sjæl, følelser og tanker. Haparanda har sine egne tanker om de mennesker der befinder sig i byen og de ting der sker indenfor bygrænsen.
9.
”Den tavse enke” skrevet af Sara Blædel, var vel nok den bog jeg havde ventet længst på med spænding. Det jeg skriver nu, er der nok meget delte meninger om, men heldigvis er der ikke 2 mennesker der er ens og vi har vores frihed til at mene hvad vi vil men…
Jeg var ikke ligefrem helt oppe at ringe over Sara Blædels forrige udgivelse ”Pigen under træet”. Jeg synes faktisk at den var lidt kedelig. Men med ”Den tavse enke” må jeg sige at Sara Blædel viste sit format som en formidabel krimidronning og jeg kunne ånde lettet op. Det er ikke uden grund at Sara Blædel er én af Danmarks mest læste krimiforfattere.
Dermed er Sara Blædel tilbage som én af mine yndlingsforfattere. "Den tavse enke" er 11. bog i Sara Blædels krimiserie om Louise Rick, der som lederen af Rejseenheden P13 skal opklare en besynderlig drabssag i Tåsinge, som udvikler sig drastisk. I "Den tavse enke" tilkaldes Louise Rick som leder af Rejseenheden til Tåsinge, hvor en kvinde er blevet dræbt. Kvinden ejede den lokale kro, og i politiets undersøgelse af kvindens bolig gøres et bemærkelsesværdigt fund.
Sagen udvikler sig, og Louise føler sig tvunget til at få Eik Nordstrøm med på efterforskningen. Imens er Camilla Lind ikke synderligt optaget af drabssagen, men af en ung mands forsvinden for seks måneder siden. Med sin journalistiske sans opsnapper hun informationer, der kan få afgørende konsekvenser for sagens involverede.
Sara Blædel er en af Danmarks mest læste krimiforfattere, og "Den tavse enke" er endnu en bog i rækken, der ikke vil skuffe fans af serien om Louise Rick. Jeg har læst alle de tidligere bøger i Louise Rick-serien og ”Den tavse enke” springer alle rammer for de tidligere udgivelser.
Louise Rick er med ”Den tavse enke” tilbage på sporet. ”Den tavse enke” starter lige på og barskt med en kvinde der bliver myrdet med et spækbræt. Vi befinder os på en kro på Tåsinge. Kvinden Hedder Dorthe Hyllested er enke, 38 år, kroejer og gerningsstedet er hendes kro i Strammelse.
”Den tavse enke” er en fuldstændig fantastisk page turner og får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen. Det er præcis sådan en krimi i topklasse skal være.
10.
Jeg vil slutte årets liste af med en roman. ”Rampen” er en roman og samtidig en slags selvbiografi skrevet af krimiforfatteren Jesper Stein. Bogen kommer med på listen fordi jeg blev rørt af bogen, dybt inde i min sjæl. ”Rampen” er én af den slags bøger som man husker længe efter at man har lukket bogen.
Litteraturanmelder, forfatter og gymnasielærer Finn Stein Larsen forlader efter 29 års ægteskab sin kone til fordel for en elev. I hjemmet på Rampen i Risskov står reolerne gabende tomme, og den unge Jesper Stein er ladt alene tilbage med en fortvivlet, bitter og bedøvet mor, der kræver hans uforbeholdne loyalitet.
Han kommer i klemme mellem forældrene og lever et dobbeltliv udadtil som den festende pigeglade dødspilot og indadtil som sjælesørger for sin mor i en relation, der er grænseoverskridende tæt. Skilsmissen forandrer alles liv radikalt og sætter sit præg på dem i årtier efter – for forældrenes vedkommende helt frem til deres død.
Hovedparten af romanen foregår i årene 1981-83 i Risskov, men den fører også læseren tilbage til forældrenes opvækst i Esbjerg i slutningen af 1920’erne og frem til deres endeligt i Aarhus i 2010’erne. Rampen er fortalt og sat i scene af den voksne forfatter, der gennem livet har gjort sig sine egne erfaringer med at svigte, blive skilt og drikke sig væk fra det smertefulde i livet.
Den kan læses som et forsøg på at forstå og forlige sig med fortidens svigt og finde fred med forældrene og med sig selv. ”Rampen” er fortællingen om krimiforfatteren Jesper Steins oplevelser, da hans forældre blev skilt efter 29 års ægteskab.
Jesper Stein kalder ”Rampen” for en fiktiv roman, da det er tiden omkring og efter skilsmissen, som han husker den. Som læser sidder man nu tilbage med en følelse af, at det er de faktiske begivenheder forfatteren beskriver. ”Rampen” er en lærerig, bemærkelsesværdig, filosofisk, smuk og tankevækkende roman, som vi alle kan blive meget klogere af.
I tilgift er den så vanvittig velskrevet, så siderne næsten vender sig selv. Mine varmeste anbefalinger til” Rampen” som litteratur, som man ikke må snyde sig selv for.
Det var listen af de bøger, der ramte mig dybest i 2020. Mit ønske er, at lige præcis disse 10 bøger vinder udbredelse bland læseglade mennesker, som litteratur der giver mening og som andre end jeg, vil synes er lærerige. Fordi vi elsker bøger og det skrevne ord.
GODT NYTÅR 2020-2021
Årets sidste opdatering. 105 anmeldelser har året 2020 budt på. En masse fantastiske bøger takket være nogle fantastiske forfattere, forlag og gode venner. 9 gode bøger blev det til her i december. I baggrunden har Covid-19 ligget og spøgt.
Det har betydet 9 måneder i vores lille familie, hvor vi har været hjemme så meget som det kunne lade sig gøre, med en lille boble af venner og familie omkring os. December har i den forbindelse budt på 2 perioder i isolation, til trods for at vi ellers prøver at passe på os selv og vores omgivelser.
Begge gange var vi såkaldte nærkontakter til pårørende som desværre var blevet smittet. Heldigvis gik det godt og hverken min mand eller jeg blev smittet og dem der havde fået Corona, kom rimeligt nemt ovenpå igen. Men hold nu op hvor vi glæder os til, at vi kan komme ud i den ”virkelige” verden igen.
Ligesom sikkert resten af Danmark ønsker sig det. Det må da være vores største nytårsønske for 2021. For mit vedkommende har bøgerne givet mig et skønt pusterum i denne mærkelige tid. Derfor tilbage til det, det handler om, december måneds bøger.
Jeg startede måneden med den Tyske ”Luftalarmsmorderen” skrevet af Frank Goldammer.
Derefter gik turen til Danmark og Samsø. ”Mord i Ballen Brugs” er skrevet af Lena Jo Hursh.
Bjarne Hatting har skrevet den næste krimi som det blev til ”En seriemorder er løs”.
Så blev det tiden til at kigge lidt indad med ”Kvindeligheder” (50 år og hva`så) skrevet af Mette Herlev og med smukke fotografier af Birthe Vembye.
”Milliardæren og Sofie” skrevet af Per Bang Hansen er i en genre, som jeg ikke plejer at give mig i kast med: En kærlighedshistorie. Men Per Bang Hansen skriver simpelthen så smukt.
Endnu en genre, som ikke helt er min målgruppe. Ungdomsromanen ”Karen tager kampen op” skrevet af EK Arve. Men man må jo udvide sin horisont.
Derefter kom turen til krimien ”Dødbringende besked” skrevet af Helen Cox.
”Pletfri” er en roman med en snert af spænding, skrevet af Peter Qvist.
Månedens sidste bog blev ”Den barske sandhed” i serien om Armand Gamache skrevet af Louise Penny.
Det blev en lidt kortere opdatering denne gang, men i kan se alle anmeldelserne på dette link:
Til gengæld vil jeg slutte af med at ønske jer alle et rigtig godt nytår 2021 og må det bringe jer de fleste af de håb og drømme i har for fremtiden. Uden mine trofaste følgere, dejlige forfattere og gavmilde forlag og gode venner var Krimiormens blog ingenting.
Status lige nu er at min Facebook side har 666 følgere, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Personligt håber jeg at 2021 bringer mange flere læseoplevelser og forhåbentlig også Krimimesse, Bogforum og biblioteksarrangementer.
Godt nytår Mvh. Krimiormen.
"DEN BARSKE SANDHED"
ARMAND GAMACHE #5
SKREVET AF
LOUISE PENNY
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Louise Penny
Oversætter: Helena Fjelstrup Brennum
Originalsprog: Canadisk Engelsk
Original Titel: The brutal telling
Forlag: Hr. Ferdinand/Politikens Forlag
Udgivelse: 26. november 2020
Sider: 496
Format: Paperback
Genre: Krimi-serie
Serie: Armand Gamache #5
ISBN: 9788740067781
Anmeldt: 29. december 2020
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Louise Penny udgives her for første gang på dansk, men over det meste af verden er hun kendt som et krimifænomen med flere millioner solgte bøger. Hun er blevet kaldt Canadas Agatha Christie, og New York times har skrevet, at hun er "det eskapistiske mysteries mester".
Der er femten titler i serien om inspector Gamache og hyggelige Three Pines, så i bedste Inspector Morse-stil er der mere, hvor det kommer fra, når først læseren er hooked på Penny. I den lille by Three Pines i Quebec, den fransktalende del af Canada, arbejder Armand Gamache som politiinspektør.
På overfladen ånder alt fred og idyl, og byen er travlt beskæftiget med markedsdage, ishockeykonkurrencer, forårsfester og andre begivenheder, der skaber stemning og sammenhold i den smukke by. De unge bliver kærester og går fra hinanden igen, indbyggere fødes og dør, splid og forsoning får hånd i hånd, alt er som altid.
Men under overfladen er sagen en ganske anden, og inspector Gamache går fra sag til sag, som kræver hans opmærksomhed. Den barske sandhed er femte bog i Louise Pennys serie om livet i Three Pines. I sommerens sidste dage findes en fremmed dræbt i byens bistro og antikvitetsbutik.
Endnu en gang må kommissær Gamache og hans hold ud for at gennemsøge byens fortællinger og løgnehistorier i jagten på sandheden. Ingen indrømmer at have kendt den dræbte, men snart peger pilen på Olivier, ejeren af bistroen.
Men skatte fra antikvitetsbutikken i form af sjældne førsteudgaver af klassiske værker og andre særlige objekter fører Gamache dybt ind i historien og på tværs af kontinentet i jagten på sandheden og den endelige afsløring.
Louise Penny er en af Canadas kendteste forfattere. Hun bor tæt på Montreal med sine hunde. Hendes mand Michael var inspirationen bag inspector Gamache, fortæller Penny: venlig, betænksom, generøs, en mand med mod og integritet.
Louise Penny har modtaget et hav af priser for serien, som er kendt og elsket i næsten hele verden og er oversat til 30 sprog.
Anmeldelse:
”Den barske sandhed” er 5. bind af Louise Pennys mysterier om den lille ”Soveby” Three pines med kriminalinspektør Armand Gamache i hovedrollen. Udover en fantastisk historie med et genialt plot så får læseren denne gang i tilgift noget af forfatterens yndlingspoesi serveret i en jævn strøm udover siderne.
Armand Gamache kender efterhånden de fleste mennesker i den lille by Three Pines temmelig godt. Det er i hvert fald det Armand tror. Men i ”Den barske sandhed” får han efterhånden gravet knap så pæne sandheder frem om nogle af de mennesker i byen, som han holder allermest af og som han betragter som sine nære venner.
Det er 5. gang Armand Gamache og hans efterforskningshold bliver tilkaldt til endnu et mysterium i Three Pines. Armands næstkommanderende Jean Guy Beauvoir samt Kriminalbetjent Isabelle Lacoste følger med Gamache til Three Pines da man har fundet en død mand i byens populære Bistro.
Bistroen er ejet af det homoseksuelle par Olivier Brulè og Gabri. Både Olivier og Gabri siger at de aldrig har set den døde mand før. Den døde ligner en velplejet hjemløs, men ingen i den lille by ved åbenbart hvem han var eller hvor han holdt til.
Efterhånden som opklaringen skrider frem ved efterforskningsholdet ikke hvad der er sandhed og om der overhovedet er nogen i den lille by der er ærlige. Citat fra bogen:
”De var de eneste i Bistroen, men for kriminalkommissæren virkede der proppet. Proppet med de løgne, som var blevet fortalt, og de løgne, som blev brygget sammen og ventede på at komme ud.”
Under efterforskningen inddrager Armand Gamache en ny efterforsker i holdet, Poul Morin. Armand er af den faste overbevisning at en ny ung efterforsker måske kan tænke i en helt ny retning. Som sædvanligt er Beauvois ikke helt enig med Gamache, men Morin får en chance.
Samtidig med efterforskningen følger vi også andre af beboerne i byen, som de trofaste læsere vil kende fra de tidligere bind i serien. Den lidt gnavne småskøre digter Ruth og hendes kæleand Rosa. Ruth er Armands yndlingsdigter, selvom hun ikke rigtigt vil indrømme at hun har en følsom og digterisk åre i blodet.
Vi følger også kunstnerparret Clara og Peter i deres indbyrdes konkurrence om hvem der kan blive den mest berømte af de to. Efterhånden som efterforskningen skrider frem krakelerer idyllen i den ellers så smukke Three Pines.
Den by som Armand Gamache ellers godt kunne finde på at tilbringe ferier i sammen med sin elskede kone Reine-Marie. ”Den barske sandhed” er helt i tråd med Louise Pennys tidligere bind i serien skrevet fuldstændig fantastisk og fængslende.
Louise Penny skriver absolut fortryllende og er en mester udi Page-turnerens kunst. I ”Den barske sandhed” har hun derudover formået at skrive et mysterium som man næsten forventer må få et helt ekstraordinært efterspil.
Nu er det så heldigt at Louise Pennys 6. bind i serien om Armand Gamache ”Begrav dine døde” allerede ligger klar på mit bord. Derfor kan jeg sige med sikkerhed at jeg meget snart får opklaret om ”Den barske sandhed” ender her eller om der skulle være en fortsættelse.
”Den barske sandhed” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til et mysterium af en af tidens absolutte mestre indenfor genren.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her (Også som e-bog og lydbog):
Besøg forlaget her:
Bogen findes som lydbog hos Bookmate:
"PLETFRI"
ROMAN
SKREVET AF
PETER QVIST
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Peter Qvist
Forlag: Forlaget Brændpunkt
Udgivelse: 25. november 2020
Sider: 196
Format: Hæftet
Genre: Roman
ISBN: 9788794083041
Anmeldt: 28. december 2020
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
77-årige Knud lever et trist og begivenhedsløst liv efter at have mistet sin kone Betty og sit kørekort. Betty søgte før sin død tryghed i det spirituelle, og Knud forsøger i sin ensomhed at holde en form for åndelig kontakt med hende.
Da han en dag kommer hjem efter et besøg hos frisøren, er både hans hund og Bettys smykker forsvundet. Omgivelserne opfatter Knud som begyndende dement og tror ikke på hans historie om indbrud. Senere dukker den unge mand Birger op hos Knud og lokker ham til at deltage i et åndemøde arrangeret af Birgers samlever.
Ved mødet deltager også bikeren Gustav, og det bliver starten på et venskab mellem de tre. Knuds liv får et frisk pust, men det går op for ham, at Birger ikke helt er den, han giver sig ud for. Birger har brug for hjælp, men det bliver ikke nogen nem opgave at håndtere for Knud.
Romanen handler om det moderne samfunds syn på ældre mennesker og marginaliserede individer og er en historie om etik, retfærdighed og selvtægt.
Peter Qvist, f. 1955 i Skive. Uddannet læge i Århus 1983. Har foruden klinisk lægearbejde fungeret som lektor ved SDU og beskæftiget mig med forskning, ledelse og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.
Anmeldelse:
”Pletfri” skrevet af Peter Qvist er egentlig ikke en krimi men en roman. Men det forhindrer ikke forfatteren i at skrive en roman, smækfyldt med spænding mod slutningen af bogen. De 2 hovedpersoner i bogen Knud og Birger er 2 meget forskellige karakterer.
Den pensionerede Typograf Knud Mortensens kone Betty er død for 1 år siden og den 77-årige Knud er ensom og trist efter Bettys død. Knud taler ind imellem med Betty, selvom han jo godt ved, at Betty ikke er der mere. Men hvem ved, måske kan Betty alligevel godt høre ham.
Knuds datter Sofie har lidt dårlig samvittighed over at hun nok ikke helt tager sig så meget af sin gamle far, som hun burde. En dag Knud kommer hjem er hans hund Freja på mystisk vis forsvundet. Det samme er Bettys smykker. Freja dukker dog snart op igen.
Det gør smykkerne ikke. Men Knud tænker at datteren Sofie jo alligevel ikke var interesserede i smykkerne. Derfor beslutter Knud sig for, at han ikke vil anmelde tyveriet. Tyven har nok mere brug for smykkerne eller pengene end Knud har.
Birger er i midten af 30`erne og bor sammen med sin kæreste, den jævnaldrende bartender Heidi. Birger og Heidi har købt et lille hus lidt udenfor byen. Birger arbejder ind imellem som ufaglært håndværker, lidt ålefiskeri og hvad han ellers kan tjene lidt penge på.
Heidi og Birgers økonomi er lidt stram, så Birger tjener lidt ekstra penge på lidt småkriminalitet. Det ved Heidi selvfølgelig ikke noget om. Hun tror at Birger arbejder lidt sort ved siden af sit faste arbejde. I nærheden af Birger og Heidis hus ligger der et hus som folk i nærområdet kalder for Rockerborgen.
Her holder Gustav til. Der er nu ikke meget Rocker over Gustav. Han er egentlig bare en godmodig fyr, der elsker at køre på motorcykel. Gustav, Knud og Birger møder hinanden til noget åndemaneri med den clairvoyante Anne Mette.
De 3 mænd befinder sig godt i hinandens selskab, på trods af deres meget forskellige baggrund. De 3 mænd udvikler et nært venskab. Knud føler sig efterhånden ikke helt så frisk længere og har efterhånden en hel række af symptomer, som han vel egentlig burde tale med sin læge om.
Men pludselig befinder Knud sig i en situation, hvor han føler, at han er den eneste der kan hjælpe sin nye ven ud af en forfærdelig knibe. Men hvad kan en gammel skrøbelig mand gøre for at hjælpe sin ven og sikre retfærdighed? ”Pletfri” er, som sagt, en roman, men historien læner sig bestemt en del op af et krimiplot.
Man præsenteres for åndemaneri, småkriminalitet, død, hundeejere, et usædvanligt venskab og spænding i denne lille fine historie. ”Pletfri” er absolut velskrevet i et flydende sprog. Historien springer i tid over nogle måneder.
Det er lidt af et kunsttrick, at man som læser ender med at føle en vis sympati med den karakter, der egentlig burde være skurken i historien. Jeg giver mine varmeste anbefalinger til ”Pletfri” hvis man savner lidt hurtigt læst spændende litteratur fyldt med medmenneskelighed og et snert af humor.
Vurdering: 4/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Besøg forlaget her:
"DØDBRINGENDE BESKED"
KITT HARTLEY #1
SKREVET AF
HELEN COX
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Helen Cox
Oversætter: Kamilla Pontoppidan Haderup
Originalsprog: Engelsk
Original titel: Murder by the minster
Forlag: Forlaget Zara
Udgivelse: 27. december 2020
Sider: 390
Format: Paperback
Genre: Krimi-serie #1
ISBN: 9788771163728
Anmeldt: 27. december 2020
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Mød Kitt Hartley – bibliotekar, Lady Grey te-drikkende, no-nonsense kvinde ... og detektiv! For Kitt Hartley begynder arbejdsdagen som mange andre på Universitetsbiblioteket i Vale i York, indtil kriminalkommissær Halloran dukker op og fortæller, at hendes bedste veninde, Evie Bowes, er anklaget for mord på sin ekskæreste, Owen.
Han er fundet død med en fyldepen stukket gennem hjertet – og alt peger på Evie som den skyldige. Kitt ved, at Evie ikke kan have myrdet Owen, da hun stadig er forelsket i ham. Forfærdet over, at politiet kan tage så meget fejl, tager Kitt sagen i egen hånd – hun vil selv undersøge mordet på Owen.
Hun har læst hundredvis af krimier – hvor svært kan det være? Men da endnu en ung mand findes myrdet med en fyldepen solidt plantet i hjertet, går det op for Kitt, at hun er på dybt vand.
Dødbringende besked er første bog i serien om Kitt Hartley. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.
Anmeldelse:
”Dødbringende besked” er 1. bind om bibliotekaren Katherine kaldet Kitt Hartley og kriminalkommissær Malcolm kaldet Mal Halloran. Kitt er bibliotekar på universitetsbiblioteket i York. Kitt og hendes assistent Grace har et rigtig fint forhold til hinanden.
Deres øverste chef Michelle er noget mere stram i omgangstonen til sine underordnede medarbejdere. Kitt har lidt tømmermænd efter en våd weekend i byen med bedsteveninden Evie. Den 80-årige Ruby er ellers ikke berettiget til at bruge biblioteket men kommer ofte forbi alligevel, med sine umulige og fantasifulde forudsigelser eller spådomme, som hun selv kalder dem.
Ruby kan se at 2 betjente vil opsøge kitt i den nærmeste fremtid. I virkeligheden har Ruby set 2 betjente på vej hen mod biblioteket. Mal Halloran og kriminalassistent Charlotte Banks opsøger Kitt og vil høre lidt mere om Evie og hendes ekskæreste Owens forhold.
Owen og Evie havde været kærester i 2 år, da Owen slog op med Evie via Messenger på Facebook. Evie er dybt ulykkelig, ikke mindst på grund af måden Owen gjorde det forbi. Nu er Owen fundet myrdet. Dødsårsagen var forgiftning.
Halloran og Banks mistænker Evie for at have myrdet Owen. Kitt var sammen med Evie den aften Owen blev myrdet. Derfor er Kitt sikker på, at Evie ikke kan være gerningsmanden. Desuden har Evie været Kitts bedste veninde i 8 år.
Kitt er klar til at forsvare Evie med næb og klør. Kitt har læst et hav af kriminalromaner og tror nok, at hun kan finde ud af hvem der har myrdet Owen, Evie er det i hvert fald ikke mener hun. Halloran og Banks er dog ikke helt enige med Kitt i at hun skal blande sig i efterforskningen.
Kitt og Halloran støder adskillige gange på hinanden efterhånden som de begge efterforsker Owens mord. Det fører uundgåeligt til at Kitt og Halloran føler sig tiltrukket af hinanden. Men både Halloran og ikke mindst Kitt har en fortid som vanskeliggør et måske fremtidigt forhold.
Kitt har ikke haft et forhold til en mand, siden hendes ekskæreste Theo forlod Kitt, uden et ord til forklaring 10 år tidligere. Kitt har det derfor vanskeligt med tillid til andre end Evie. Halloran gør dog hvad han kan for at nedbryde Kitts ydre skal.
Endnu et lig bliver funder og det går op for Kitt at Owens mord nok ikke er så nemt at opklare som hun troede. Historien udvikler sig efterhånden ret så spændende og dramatisk. ”Dødbringende besked” er absolut en hyggekrimi med nogle anderledes, underholdende karakterer og pletvis morsomme passager i tilgift.
Jeg er bestemt meget begejstret for at ”Dødbringende besked” kun er 1. bind ud af foreløbigt 4 bind på originalsproget. Det må betyde at vi kan se frem til flere oversættelser med Kitt og Halloran i hovedrollerne. Jeg er en stor fan af Forfatter Louise Pennys bøger om Armand Gamache og skrivestilen i ”Dødbringende besked” er absolut i samme liga.
"Dødbringende besked" indeholder en fantastisk skrivestil, har et overraskende plot og er tilpas morsom og vanedannende. At man så i tilgift bliver præsenteret for en lille smuk kærlighedshistorie, gør kun ”Dødbringende besked” til så meget mere end ”Bare” en krimi.
”Dødbringende besked” får de varmeste anbefalinger med på vejen og et ønske om meget snart at kunne få fingre i 2. bind med Kitt Hartley i hovedrollen.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen
Bogen kan købes her også som e-bog og lydbog:
Besøg forlaget her:
"KAREN TAGER KAMPEN OP"
UNGDOMSBOG
SKREVET AF
EK ARVE
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: EK Arve
Forlag: Forfatterskabet.dk
Udgivelse: 1. juli 2020
Sider: 218
Format: Hæftet
Genre: Ungdomsbog
ISBN: 9788793927735
Anmeldt: 18. december 2020
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Dancer er selvfølgelig først og fremmest utroligt smuk. Den lille hest er mørkebrun med meget mørke, næsten sorte ben og en enkelt hvid sok på højre bagben. Når han er nystriglet, er han så blank, at han nærmest skinner om kap med solen.
13-årige Karen er vild med heste, men hun kæmper på mange fronter. Hun har ingen mor, og hun ved ikke hvorfor. Hun har ingen hesteveninder, og klassekammeraterne taler kun om konfirmation. Hun har ingen støtte fra sin far eller storebror, der begge er fodboldtosser.
I sin kamp mod ensomheden har Karen opfundet en fantasimor, der er lige så vild med heste, som hun selv er. Sammen med Mor oplever Karen alt det, hun kun kan drømme om. Men i takt med at Karen tager kampen op, fortrænger virkeligheden langsomt fantasierne.
Om forfatteren
Ellen Kathrine Arve (f. 1972) debuterer som forfatter med bogen Karen tager kampen op. EK var selv hestepige som barn og ung, og er nu mor til en.
Andre udgaver:
E-bog, ePub
Anmeldelse:
”Karen tager kampen op” er helt klart en bog for hesteglade piger og deres mødre i aldersgruppen 10-15 år. Karen er 13 år og ufatteligt ensom. Hun har det rigtig svært med kontakten til andre piger. Karen har ikke rigtigt nogen venner og kan ikke rigtigt det der med at smalltalke.
Det eneste Karen rigtig interesserer sig for er heste. Hun har gået på en rideskole siden hun var 9 år. Hun synes ikke rigtigt at hun kan lære mere af Per som rideskoleejeren hedder. Han interesserer sig ikke rigtigt for eleverne. Det er oprindeligt Pers afdøde kone der stod for rideskolen.
Karen har en storebror Peter på 15 år og de bor alene sammen med deres far. Hvem Karen og Peters mor var og hvor hun er, det ved Karen faktisk ikke. I sin ensomhed forsvinder Karen næsten dagligt ind i sin fantasiverden, hvor hun har en fantasimor.
Fantasimor og Karen interesserer sig begge rigtigt meget for heste og ridning. Peter og deres far forstår ikke rigtigt Karens interesse. De interesserer sig kun for Peter og hans fodboldtræning. Karen føler ikke at faren interesserer sig for Karen og hvad hun laver.
I skolen bliver hun egentlig ikke mobbet, men mere ignoreret. Om kort tid skal Karen konfirmeres. Karen vil ikke have en fest og går ikke så meget op i tøjet, skoene og selve festen. Karen kan ikke rigtigt overbevise faderen om at de skal droppe festen.
Karen vil faktisk meget hellere på et rideskoleophold i påskeferien. Én af Karens lærere Signe har en datter med en diagnose, Mille. Karen lover at tage med Mille med til ridning. Men Karen forstår ikke rigtigt Mille. Alt skal planlægges ned til mindste detalje på grund af Milles diagnose Aspergers.
Signe synes at Mille skal have et rideskoleophold og overbeviser Karens far om, at de 2 piger sammen skal deltage på en lejr i påskeferien. De finder en rideskole med islændere, der har en lejr med plads til kun 6 elever i påskeferien.
Mille skal kun være der i et par timer om dagen, hvor Karen skal træne sammen med Mille. Resten af tiden kan Karen tilbringe sammen med de andre elever. Det viser sig at blive den mest fantastiske oplevelse for Karen. For første gang møde hun nogle piger på sin egen alder, som hun faktisk kan tale med om en fælles interesse.
Samtidig skal hun lære at navigere med Mille og hendes diagnose. ”Karen tager kampen op” handler om Karen der tager kampen op for at blive set af sin lille familie. Bogen er virkelig velskrevet og er helt sikkert et rigtigt godt bud på en nutidig hestebog.
Der er en del faglige termer som piger der rider eller har med heste at gøre, fint kan sætte sig ind i. ”Karen tager kampen op” er overskuelig og med et passende antal sider når man er teenager og ikke den helt store læsehaj. Den vil helt sikket fange den yngre læser.
Historien giver et rigtig fint indblik i hesteverdenen og en ung piges tanker. Mine varmeste anbefalinger til ”Karen tager kampen op” hvis du er til heste, teenagetanker og sejrens sødme når man finder sin helt egen vej.
Vurdering: 4/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Besøg forlaget her:
"MILLIARDÆREN OG SOFIE"
TRILOGIEN EN KÆRLIGHEDSHISTORIE
BIND #2
SKREVET AF
PER BANG HANSEN
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Per Bang Hansen
Forlag: Skriveforlaget
Udgivelse: 12. november 2020
Sider: 471
Format: Hæftet
Genre: Kærlighedstrilogi
Trilogi: En kærlighedshistorie # 2
ISBN: 9788793958449
Anmeldt: 15. december 2020
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Den unge milliardær og Sofie begynder deres fællesliv, efter Sofie er vendt hjem fra sit håndboldeventyr i Tyskland. Sofie begynder på et helt nyt liv sammen med sin milliardær og sin nye rolle i hans virksomhed. En spændende og lykkelig tid ligger foran dem.
Sommerferien holdes igen på deres feriested på Kreta. Denne gang sammen med Sofies lillesøster Sara og hendes nye kæreste samt to af Sofies veninder Mia og Louise. Mia er Sofies veninde helt tilbage fra barndommen, og er en lyshåret skønhed i samme klasse som Sofie.
Mia er i forhold til Sofie den dominerende type, der er vant til at få sin vilje. Sara introducerer sin nye kæreste på ferien, men der er noget helt galt. Noget, der får alvorlige følger for Sara og hendes kæreste.
Andre udgaver: E-bog, ePub
Anmeldelse:
”Milliardæren og Sofie” er 2. bind af trilogien En Kærlighedshistorie skrevet af Per Bang Hansen. Jeg var meget begejstret for 1. bind ”Milliardærens drøm”. Da jeg havde læst sidste side af ”Milliardæren og Sofie” begyndte jeg allerede at glæde mig til sidste bind i trilogien.
Jeg er dybt imponeret over, at Per Bang Hansen evner at skrive med så dyb en indlevelse og følsomhed og samtidig så dybt romantisk som disse første 2 bind. Samtidig er ”Milliardæren og Sofie” krydret med drama, jalousi, misundelse og spænding.
Jeg vil vove den påstand, at de første 2 bind i trilogien En Kærlighedshistorie, indeholder alt det (og lidt til) som en page turner skal, for at fange læseren fra første side og samtidig fastholde læseren, hele vejen igennem siddende yderst på stolen.
Kort sagt, ”Milliardæren og Sofie” er utrolig smukt skrevet og samtidig fyldt med dramatik. ”Milliardæren og Sofie” fortsætter, hvor vi slap dem i ”Milliardærens drøm”. Milliardæren og Sofie er på vej hjem fra Tyskland. Sofie har en håndboldkamp tilbage, inden hun er klar til at begynde et nyt liv, sammen med sin elskede milliardær.
Sofie skal finde sin plads i hans virksomhed og de skal lære hinanden at kende i en hverdag, hvor de både er sammen privat og på deres respektive jobs. Milliardæren skal, sammen med sin personlige assistent Maja, finde en stilling til Sofie, der udfordrer og tilfredsstiller hende tilstrækkeligt fagligt.
Sofie er lidt nervøs, men mødet med milliardærens assistent Maja, hans privatchauffør Tom, hans direktør Anders samt hendes første pressemøde, som ny medarbejder i virksomheden går godt. Herefter er parret klar til at holde en måneds ferie i hans hus på Kreta.
Imens milliardæren og Sofie er på ferie, så skal Maja og Anders arbejde på en plan for Sofies stilling i firmaet. Milliardæren og Sofie har inviteret 4 gæster til at tage med dem til Kreta. Sofies søster Sara og hendes nye kæreste Thobias, samt Sofies veninder Louise og Mia.
Da de ikke kender Thobias, forlanger milliardæren at Maja skal sikkerhedstjekke Thobias` baggrund. Maja finder ikke ret meget om hverken hans baggrund eller familie. Milliardæren og Sofie nyder den første uge i deres skønne hus på Kreta alene, inden deres gæster dukker op.
Det bliver en ferie som sætter et dybt præg på parret og deres gæster, langt ud i fremtiden. Meget mere end de havde forventet. På Kreta står fristelserne og bekymringerne nærmest i kø. Vil milliardæren og Sofies store kærlighed være stabil nok til de udfordringer de møder?
Milliardæren har haft en ganske særlig drøm i 1. bind. Denne drøm bliver ved med at spøge i hans baghoved. Det viser sig, at en del af drømmen går i opfyldelse. Det helt særlige ved drømmen er, at det ikke var hele drømmen der var helt så smuk, som milliardæren, kunne ønske sig.
”Milliardæren og Sofie” er en fantastisk fortsættelse af ”Milliardærens drøm”. Den svære 2`er lever fuldt ud op til mine forventninger efter 1. bind. Historien er helt fantastisk smuk, gribende, skræmmende og samtidig med en erotisk streg.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen
Bogen kan købes her:
Anmeldelse af 1. bind finder du her:
Besøg Forlaget her:
Kan læses på Bookmate:
"KVINDELIGHEDER"
50 ÅR OG HVA`SÅ
FORFATTER METTE HERLEV &
FOTOGRAF BIRTHE VEMBYE
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Mette Herlev
Fotograf: Birthe Vembye
Forlag: Forfatterskabet.dk
Udgivelse: 22. november 2019
Sider: 269
Format: Indbundet
Genre: Skønlitteratur
ISBN: 9788793755963
Anmeldt: 11. december 2020
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Bogen handler om kvinder, der lige nu bevæger sig tæt omkring det varme tal 50. Med smukke kroppe, der rynker lidt i kanten, en moden styrke og en blomstrende frihedsfølelse i tid og sind. Kvinderne har sluppet ungdommens uskyld og i stedet grebet hver sin skønne, voksne kvindelighed.
Men … hvor sidder kvindeligheden egentlig? Hvad tænker kvinderne om den? Påvirkes den, når alderen bevæger sig opad, tyngdekraften trækker nedad og overgangsalderen måske kravler under huden? Med Kvindeligheder får du lov til at være med i et øjeblik af en række helt almindelige danske kvinders liv.
De viser os kvindekroppen og åbner op for deres ærlige og personlige tanker om kvindelighed, krop og alderen midt i livet. Det er en bog til alle kvinder og mændene omkring dem.
Anmeldelse:
”Kvindeligheder” med undertitlen 50 år og hva’´så… er en bog fyldt med kvinder omkring de 50 år. Kvinderne er helt uden filter. Forstået på den måde, at kvinderne kun blev udstyret med et håndklæde som de måtte bruge, som de havde lyst til når fotografen Birthe Vembye tog billeder af hver enkelt kvinde. "Kvindeligheder" er forfatteren Mette Herlevs debut.
Hver enkelt kvinde fortæller hudløst ærligt hvad overgangsalderen betyder for dem. Helt bevidst er ingen af kvinderne beskrevet med erhverv eller efternavn. Der er kun kvinderne, håndklædet og deres ord. Alle billederne er i sort/hvid og utroligt smukke og på sin vis, viser billederne den enkelte kvindes kvindelighed i rå form.
Som læser tænker man at den enkelte er tilfreds i sin egen krop, så længe der ikke står en 22-årig sild ved siden af. Kvinderne er meget forskellige med forskellige baggrunde. Det betyder også at deres refleksioner over livet og det, at være på vej ind i overgangsalderen har et meget vidt spænd.
Nogle af kvinderne er allerede i overgangsalderen, nogle er på vej og nogle andre venter spændt på, hvad overgangsalderen har at byde dem. Nogle af kvinderne synes at overgangsalderen er en forfærdelig tid, mens andre næsten intet mærker til forandringerne.
Spændet er meget bredt. Nogle er meget afklaret omkring det at blive ældre. Mens andre vil gøre meget for at udskyde tiden med hedeture, rynker og hormonforandringer. Citat fra bogen, sagt af Shlear, 61 år:
”Overgangsalderener ikke noget, man skal skynde sig igennem. Man skal bare være i den. Det er jo en helt naturlig del af livet”.
Men som bogen også viser, så er hver enkelt kvindes overgangsalder meget forskellig. Heldigvis, fristes man til at sige, så har man i dag mulighed for, som kvinde på vej ind i den sidste tredjedel af livet, at lindre overgangsalderens symptomer.
Både med naturmedicin eller midler fra den traditionelle medicinalindustri. Symptomerne kan variere en del fra kvinde til kvinde. 3 ud af 4 kvinder kan opleve at have gener i forbindelse med overgangsalderen. Typisk i form af hedeture, øget svedtendens, humørsvingninger, blødningsforstyrrelser og dårlig nattesøvn.
”Kvindelighed” handler dog ikke kun om overgangsalder, men også en hel del om kvindelighed, når man er omkring de 50 år. Et andet citat fra bogen, sagt af Christine, 47 år:
”Så fulgte perioden efter skilsmissen, hvor jeg også mødte min nuværende mand. Den står for mig som en tid, hvor kvinden i mig begyndte at blomstre. Der, hvor jeg for alvor fandt styrken, og jeg følte mig attraktiv, fri og hel.”
Ind imellem kvindernes fortællinger i ”Kvindelighed” finder du også spørgsmål til kvinderne, stillet af mænd. Svarene på spørgsmålene viser helt klart også meget tydeligt kvindernes forskellighed. ”Kvindelighed” er absolut et interessant bud på viden om kvinder omkring de 50, deres tanker og følelser.
Undertegnede er selv i samme alder som kvinderne (54 år). Jeg synes at det gav mig megen interessant viden om overgangsalder og hvor forskelligt denne alder kan vise sig hos forskellige kvinder. ”Kvindelighed” er yderst velskrevet og, som jeg skrev i starten af denne anmeldelse, nogle utroligt smukke, sensuelle, kvindelige og fascinerende billeder taget, på smukkeste vis, af fotografen Birthe Vembye.
”Kvindelighed” får mine varmeste anbefalinger med på vejen. En fascinerende bog til dig der vil vide mere. Til dig der er kvinde 50+, kvindernes døtre eller endda mændene omkring dem, med tilpas videbegærlighed.
Vurdering: 4/6 Roser.
Bogen kan købes her:
Besøg forlaget her:
"EN SERIEMORDER ER LØS"
KRIMI
SKREVET AF
BJARNE HATTING
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Bjarne Hatting
Forlag: Forlaget mellemgaard
Udgivelse: 11. september 2020
Sider: 226
Format: Paperback
Genre: Krimi
ISBN: 9788772189512
Anmeldt: 10. december 2020
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Dette er fortællingen om et større antal kvinder, der forsvinder sporløst i Danmark over en årrække. Politiet er på bar bund. Der er ingen vidner til de mange bortførelser. Hele befolkningen hjælper politiet. Landet bliver undersøgt af frivillige.
Hjemmeværnet, hundeejere og andre. Søer og åer bliver undersøgt af dykkere. Efter års eftersøgning finder en dygtig politimand et spor, der viser sig at føre til bortføreren.
Uddrag af bogen:
Da hun smed skoddet på jorden, og trådte på det, var han cirka 30 meter fra hende. Han løb så lydløst han kunne hen mod hende. Hun fornemmede, at han kom. Da han holdt kluden med kloroform mod hendes ansigt, var hun forberedt.
Han skreg af smerte da hun stak sin spejderdolk ind i låret på ham. Hun havde stødt så hårdt, at dolken blev siddende i hans lår. Hugo lukkede øjnene og trak dolken ud. Det gjorde vanvittigt ondt. Han var rasende. Han knaldede sin knyttede næve ind i hendes ansigt, så hun faldt omkuld.
Det blødte meget fra hans lår. Nu kunne han se, at der blev tændt lys i en af hytterne. Han løb tilbage til bilen.
Om forfatteren:
Bjarne Hatting har en lang række romaner bag sig. Han spænder vidt i sit emnevalg. ”Jeg skriver den historie, der banker på og vil ind i mit hoved,” siger han.
Anmeldelse:
” En seriemorder er løs” er Bjarne Hattings 13. udgivelse. Bjarne Hatting ynder at skrive romaner om kontroversielle emner og gerne emner der er tabubelagt. Bjarne Hatting spænder vidt i sit forfatterskab. Denne gang er det historien om en seriemorder, der formår at bortføre et uhyggeligt stort antal unge kvinder, inden nogen nærmest lidt tilfældigt falder over gerningsmanden.
Efter bortførelserne er der ingen spor og ingen vidner. Som tiden går, er der ufatteligt mange mennesker der leder efter pigerne. Men ikke et eneste lig dukker op. Politiet formoder at pigerne er døde men igennem årevis finder man intet der indikerer hvad der er sket med pigerne.
Bortføreren opererer vidt forskellige steder og ikke 2 af pigerne er fra samme by. Derfor formoder politiet at gerningsmanden er en person der rejser rundt i hele landet. Piger forsvinder i Jylland og på Sjælland, men uden et specifikt mønster.
Efterhånden er der ufatteligt mange mennesker der er ramt af bortførelserne. Pigernes familier og omgangskredse lider alle af en dyb sorg over, ikke at vide hvad der er sket med pigerne. Uvisheden er næsten det værste. Efter nogle år begynder disse mennesker at mødes med jævne mellemrum for at tale med hinanden om deres pårørende forsvundne kvinder.
Danmarks 12 politikredse er alle berørt af bortførelserne. De indleder et vist samarbejde om opklaringen, men intet giver en løsning på mysterierne om de forsvundne kvinder.
Journalist Henrik Toft fra BT arbejder normalt med bandekriminalitet. Men ved en tilfældighed bliver han involveret i at dække bortførelserne. Han bliver mere og mere besat af at finde ud af hvad der er sket. Henrik kan ikke rigtigt lade sagerne helt ligge, selvom han har sit normale stofområde imellem bortførelserne.
Da han i mange år har dækket bandekriminalitet, har han med tiden fået en del kontakter indenfor politiet. Igennem disse kontakter får han oplysninger om bortførelserne og kan derfor følge med i hvordan det går med efterforskningen.
Eller rettere ikke går. Der er ikke rigtigt noget mønster imellem bortførelserne. De foregår ganske vist efter samme mønster, men det er meget forskelligt hvor lang tid der går imellem. I perioder går der 5-6 måneder imellem og andre gange går der lidt over et år.
Kriminalassistent Knud Melander fra Hillerød politi har mange års erfaring og en veludviklet intuition. Knud og Henrik indleder en slags samarbejde. De er begge vanvittigt dygtige indenfor hvert deres felt og indleder også et nært venskab.
Selve historien i ”En morder går løs” er vanvittigt godt fundet på. Om Bjarne Hatting er blevet inspireret fra virkelige hændelser, er jeg ikke klar over. Men det er for det meste hændelser fra virkeligheden, der inspirerer Bjarne Hatting til de bøger han skriver.
Jeg så et interview med Bjarne Hatting, der godt nok er lavet for 9 år siden, hvor han kommer ind på hvad han bliver inspireret af. I interviewet lægger han netop vægt på, at det er hændelser fra den virkelige verden der inspirerer ham eller giver ham ideen til hans bøger.
Selvom det er nogle år siden, mon så alligevel ikke at det stadig er der, inspirationen kommer fra. Jeg kunne godt have ønsket lidt flere detaljer eller lidt mere tilbundsgående uddybning i historien. Men velskrevet det er ”En seriemorder er løs” helt bestemt.
”En seriemorder er løs” får bestemt mine anbefalinger med på vejen som en grufuld, spændende og hurtigt læst krimi.
Vurdering: 3/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Besøg forlaget her:
"MORD I BALLEN BRUGS"
EN SAMSØ-KRIMI #2
SKREVET AF
LENA JO HURSH
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Lena Jo Hursh
Serie: Samsø Krimi #2
Forlag: Forfatterskabet.dk
Udgivelse: 20. oktober 2020
Sider: 300
Format: Paperback
Genre: Krimi
ISBN: 9788794049238
Anmeldt: 2. december 2020
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Forlagsbeskrivelse:
64-årige Lisbeth Møldrup har boet på Samsø i halvandet år. Hun har været i krise, og der har været bump på vejen, men livet på øen og den særlige ro, der er på Samsø, breder sig atter i hende. Den genfundne idyl spoleres dog brat, da Lisbeth igen ufrivilligt involveres i mord.
At hendes søster er flyttet til Samsø gør ikke sagen bedre. Søsteren har nemlig fået en ny veninde, som Lisbeth for alt i verden ikke ønsker i sit liv. Mord i Ballen Brugs er en selvstændig fortsættelse af Mord i Pillemark og handler om en ældre kvinde, der tumler med at finde sig selv, mens politiet tumler med at finde en morder eller to.
Om forfatteren:
Lena Jo Hursh (f. 1954) er tidligere buschauffør, socialrådgiver og kropsterapeut. Nu udekørende social- og sundhedsassistent i nattevagt på Samsø. Hun er forfatter til flere børnebøger.
Anmeldelse:
”Mord i Ballen Brugs” er D. 2. bog i Lena Jo Hursh serie om Samsø og den 64-årige Lisbeth Møldrup. Lisbeth flyttede til samsø i den 1. bog ”Mord i Pillemark”. Lisbeth flyttede til Samsø fordi hun var dybt ulykkelig, efter hendes kæreste Ian slog op med hende.
Ja, man kan sagtens lide af ulykkelig kærlighed, selvom man er ude over sin første ungdom og er en lidt mere end moden kvinde. Lisbeth befinder sig godt på Samsø og prøver at finde roen og lykken i sit nye liv. Lisbeths søster Laila og hendes mand Jan er også flyttet til Samsø.
Lisbeth er dog ikke videre begejstret for én af Lailas nye veninder. I ”Mord i Ballen Brugs” bliver Lisbeth endnu engang, ufrivilligt involveret i mord på Samsø. Lisbeths datter Sofie er blevet gift med politibetjenten Thomas. De har købt hus i Viby, lidt udenfor Aarhus.
Thomas bliver endnu engang sendt med et opklaringshold fra Aarhus til Samsø for at opklare et mord, måske flere. ”Mord i Ballen Brugs” starter i Aarhus hvor Lisbeth og hendes gode veninde Gitte skal i Teatret. Det er Aarhus festuge og de 2 veninder har planlagt at de skal ud og vælte Aarhus midtby.
Lisbeth føler sig glad, lykkelig og fri. Lige indtil hun ser sin gamle kæreste Ian og hans nye kæreste i teatret. Hun flygter nærmest ud af teatret og hjem til Samsø. Lisbeth er frustreret og vred på sig selv. Hun troede at hun var over sin kærestesorg, men det var hun åbenbart ikke helt.
Da hun falder lidt til ro, bliver hun flov over sin egen reaktion. Dagen efter skal Lisbeth i Ballen Brugs og handle ind. Indkøbsturen bliver kort og dybt ubehagelig for Lisbeth. Hun ser noget på gulvet der giver hende et chok, hun kaster op på gulvet og besvimer.
Landbetjenten Owe Holm Hansen bliver tilkaldt til Ballen Brugs. Man har fundet et kvindelig på gulvet, stukket ihjel med en saks. Owe er den slags landbetjent der egentlig ikke er meget for al for meget drama og gang i den. Han vil egentlig helst bare gå og liste rund og hygge sig med sin kone Maibrit og sin hund.
Mordet betyder at Owe må tilkalde Aarhus politi så de kan assistere Owe med opklaringen. Lisbeths svigersøn Thomas er én af den 15 mand høje opklaringsenhed, der bliver sendt til Samsø sammen med efterforskningslederen Jonsen.
Thomas bliver noget overrasket, da han opdager at det er hans svigermor der skal afhøres som et af de første vidner til mordet. ”Mord i Ballen Brugs” lever rigtig fint op til forfatterens skrivestil fra ”Mord i Pillemark”. Faktisk synes jeg at ”Mord i Ballen Brugs” er et step op når vi taler spænding og fart i en krimi.
Plottet i ”Mord i Ballen Brugs” er temmelig overraskende og genialt udtænkt. Jeg holder fast i min følelse fra den første bog, nemlig følelsen af ”Det stille vand, den dybe grund”. Man skal aldrig lade sig snyde af de små forsagte mennesker som virker så søde, omgængelige og behagelige.
Indimellem består disse mennesker af et brusende stormvejr, der venter på forløsning. ”Mord i Ballen Brugs” får mine absolut varmeste anbefalinger med på vejen. Det er en af den slags krimier der overrasker og hvor man står tilbage med et inderligt håb om, at forfatteren får inspiration til flere bøger i samme stil.
Eller som der står forrest i ”Mordet i Ballen Brugs”:
"En dag væk fra Samsø er en spildt dag!”
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Besøg forlaget her:
"LUFTALARM MORDEREN"
MAX HELLER-KRIMI
SKREVET AF
FRANK GOLDAMMER
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Frank Goldammer
Oversætter: Thorvald Lygum
Originalsprog: Tysk
Original titel: Der Angstmann
Forlag: Mellemgaard
Udgivelse: 11. september 2020
Sider: 449
Format: Paperback
Genre: Krimi
ISBN: 9788772371351
Anmeldt: 1. december 2020
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
EN SPIEGEL-BESTSELLER.
EN BY I RUINER. EN KVINDEMORDER JAGES. FØRSTE SAG FOR KRIMINALINSPEKTØR MAX HELLER.
Dresden 1944/45: I den sidste krigsvinter hensætter en række grusomme kvindemord befolkningen i skræk og rædsel. Den feberagtige jagt på gerningsmanden skaber uoverstigelige udfordringer for kriminalinspektør Max Heller.
Da byen den 13. februar synker i grus under en altødelæggende bomberegn, formoder man også, at morderen er omkommet …
Uddrag af bogen
”Så ingen har været herinde siden?” Heller var stoppet op og stirrede på kroppen, mens han afsøgte gulvet for spor. Noget måtte der være blevet efterladt mellem alt det støv og olie. Blodet var størknet. Der havde dannet sig en sø, der slog revner som en udtørret mudderpøl.
”Jeg har brug for lys herinde. Meget lys, og fotografen.” ”Så bliver vi nødt til at blænde vinduerne af.” ”Få det gjort.” Betjenten nikkede og forsvandt. Heller betragtede kvinden. Hun sad op og havde hænderne bundet fast til arbejdsbordet med et stærkt reb, hendes arme var trukket ud, som var hun naglet til et kors.
Hendes bluse og underskørt var blevet revet op og hendes nederdel med. Et stykke af det samme reb var blevet brugt til at binde hendes ben med. Hendes underkrop var fuldt synlig, hendes underbukser og lange strømper var trukket ned til anklerne.
Hovedet hang ned på brystet, og Heller kunne se nakken. Han gned sig over ansigtet igen.
Om forfatteren
Frank Goldammer, født 1975 i Dresden, er uddannet malermester, men begyndte at skrive romaner, da han var i begyndelsen af tyverne. Hans foreløbig fem bøger om kriminalinspektør Max Heller har solgt mere end 150.000 eksemplarer alene i Tyskland.
Andre udgaver:
Lydbog, download, E-bog, ePub.
Anmeldelse:
Frank Goldammer har skrevet en krimiserie med politimanden Max Heller i hovedrollen. ”Luftalarmmorderen” er den 1. bog i serien. Bogen starter D. 30. november 1944 og handlingen kører frem til lige efter 2. verdenskrigs afslutning i maj 1945.
Vi befinder os i Dresden i Tyskland. Det er den absolut vanskeligste tid for den Tyske befolkning. Krigen er i sin sidste fase. Den unge SS-sergent Strampe kører kriminalinspektør Max Heller til Dresden roklub ved Elben. Der er sket noget i det gamle bådehus i den bagerste del af værkstedet.
2, 12-årige drenge fra Hitler jugend har fundet en kvinde med iturevet tøj, armene bundet til et bord, i en blodpøl. Mordet er sket under en luftalarm. Hellers opklaring bliver besværliggjort af hans overordnede Oberstümbahnführer Rudolph Klepp.
Klepp gør tjeneste i Waffen-SS og er blevet forflyttet fra Polen. Dr. Alfred Schorrer fra Gerhard Wagners hospital kan fortælle at offeret er sygeplejerske Klara Bellmann. Heller har store problemer med at navigere rundt imellem sine kolleger og overordnede da en del af dem er store tilhængere af Hitler og partiet.
Det kan man ikke ligefrem sige at Max Heller er, men han er nødt til at agere efter forholdene. Egentlig er Max Heller kun tilhænger af….Max Heller. Problemet er at man lever i konstant fare for at blive anmeldt for at være venligt stemt overfor jøder eller andre ”fjender af det Tyske rige”.
Privat er Max Heller gift med Karin, der har sine egne daglige kampe med at skaffe mad og fornødenheder til husholdningen. Karin og Max har 2 voksne sønner som de ikke har hørt fra igennem længere tid. Begge sønnerne er soldater og ingen ved hvor de befinder sig eller om de overhovedet stadig lever.
Endnu et mord på en kvinde sker under en ny luftalarm. Det betyder at Heller og 3 hjælpere vandrer byen rundt under de mange luftalarmer i håb om at finde morderen. Heller er efterhånden ved at gå i panik over at de ikke kan komme videre i efterforskningen.
Klepp på sin side er mere interesseret i at fange de jøder der stadig befinder sig i Dresden. Heller er frustreret over at han ikke kan efterforske sagerne efter sine normale metoder. Hvis ikke han retter sig efter Klepp, risikerer han at miste sit job.
I februar 1945 kommer bombeflyene for alvor til Dresden og byen bliver sønderbombet. Flyene efterlader død og ødelæggelse. Mirakuløst overlever både Heller og Karin, men deres hjem er væk. Krigen slutter og vi befinder os i maj 1945 men Heller har stadig ikke fanget morderen.
"Luftalarmmorderen" er virkelig velskrevet og lægger fint op til næste bind om Max Heller. Man får som læser et helt unikt indblik i livet og kampen for overlevelse i slutningen af 2. verdenskrig. ”Luftalarmmorderen” får mine varmeste anbefalinger med på vejen som en anderledes krimi med et fantastisk gennemtænkt plot.
Læseren fastholdes i medrivende spænding fra første side. Samtidig er der så meget lærerig historie puttet ind i den velskrevne krimi som ”Luftalarmmorderen” også er. Jeg ser bestemt meget frem til næste bind om Kriminalinspektør Max Heller.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen
Bogen kan købes her:
Besøg forlaget her: