Krimiormen

en blog om mine læseeventyr og lidt andet godt 😁

FORFATTER TOM PEDER OLSEN

Citat:

"Forfatteren Tom Peder Olsen har skrevet og arbejdet med kommunikation, branding og reklame i hele sit liv.

Han er selvstændig iværksætter, rådgiver, konceptudvikler og tekstforfatter. Og han er også manden bag sportstøjsmærket Despite, der fremstilles af brugte plastikflasker.

Tom har skrevet alt fra stribevis af reklamefilm til marketingplaner og kommunikationsstrategier.

"Dagen der aldrig kommer" er Toms første bud på en spændingsroman, hvor læseren tages med på en hæsblæsende tour-de-force – og hvor især action, voldsomme mord, sex og også humor blandes i en underholdende cocktail, der efterlader læseren forpustet, men med en konstant lyst til at læse videre."

Forlaget Furore

Tom Peder Olsens hovedperson i "Dagen der aldrig kommer", Magnus Rhode er faktisk udmærket tilfreds med sit liv og sit arbejde. Magnus er hverken skilsmisseramt, alkoholiseret eller psykisk ustabil. Faktisk tværtimod. Tom har sagt ja til at deltage i dette lille forfatterinterview, hvor du kan lære forfatteren og hans forfatterskab meget bedre at kende.

INTERVIEW oktober 2020

Krimiormen:

Tom, Du har skrevet i det meste af dit arbejdsliv og man fornemmer tydeligt at du kan noget med ord. ”Dagen der aldrig kommer” er din debut som krimiforfatter. Hvornår fandt du ud af at du ville skrive en kriminalroman?

Tom:

Ja, jeg har altid skrevet meget - og som regel er der en kunde involveret, med et meget specifikt budskab, men grundlæggende handler det jo om at gøre sig fortjent til modtagerens opmærksomhed og tid. Jeg har længe villet skrive min første bog, men der er jo altid masser af gode undskyldninger for at lade være.

Dels er det lidt angstprovokerende, fordi det jo kan vise sig, at man ikke er god til det. Men, hver gang - eller næsten hver gang - jeg har læst en krimi, har jeg sagt højt, at det kunne jeg sgu' da også gøre... mindst lige så godt. Og min bedre halvdel har hver gang sagt: Jamen, så gør det!

Og lige som med så meget andet - en god ide er kun en ide, hvis den bliver til noget.

Krimiormen:

Hvad er din inspiration og drivkraft når du skriver?

Tom:

Uha, det er godt spørgsmål. Alt omkring én. Man bliver inspireret lidt dér, og låner lidt dér og mikser med sine egne oplevelser og andres. Jeg tror dem, der kender mig godt - vil kunne nikke genkendende til en del i bogen - ikke mindst typerne.

Det er lidt som om, at inspirationen kommer, når man begynder at skrive - og ikke omvendt. I hvert fald i mit tilfælde.

Krimiormen:

Hvordan har du grebet din skriveproces an?

Tom:

Jeg fik et MasterClass videokursus med bestseller forfatteren James Patterson - og glædede mig, fordi jeg så kunne lære at gøre det rigtigt. Og han anbefaler, at man har hele historien klar foran sig, og skriver outlines til hvert eneste kapitel.

Det kan jeg ikke. Jeg skriver bare derudaf - og det fede er, at man selv bliver underholdt og overrasket undervejs. Den magi håber jeg ikke forsvinder, når man bliver mere garvet.

Krimiormen:

Hvor fik du inspirationen fra til at gerningsmanden skulle lade sig inspirere af torturmetoder fra den Spanske inkvisition?

Tom:

Jeg tror det stammer fra en film jeg så for mange år siden: Goya's Ghost hedder den. Med Natalie Portman, Stellan Skarsgård og Javier Bardem. Den viser den magt, som Inkvisitionen havde, og hvor modbydelig enkel og effektiv strappado-metoden er.

Det var ikke fordi jeg tænkte, at det skal jeg bruge i en bog engang. Men det har åbenbart gjort et ubehageligt indtryk, der har lageret sig et eller andet sted. Og nu har jeg så researchet en del i forbindelse med bogen. Det har virkelig været modbydeligt at sidde og læse om den slags.

Krimiormen:

Nogle af Karaktererne i ”Dagen der aldrig kommer” er meget usædvanlige. Blandt andet hovedpersonen Magnus Rhode. Hvordan er du blevet inspireret til karaktererne?

Tom:

Jeg synes vi trængte til noget andet end sammenbidte kvinder i islandsk sweater og sure, fraskilte mænd, der er uvenner med alle og totalt alkoholiserede arbejdsnarkomaner. Jeg har lige set alle afsnit af "Efterforskningen" på TV2.

Den skal jo forestille at være temmelig dramadokumentarisk, og det er slående, hvor sure og alvorlige de alle sammen er. Sagen er naturligvis også voldsom og ekstrem alvorlig, men er virkeligheden virkeligt sådan? Aldrig et smil.

Aldrig en sød bemærkning. Aldrig tid til andet end arbejde? Jeg tænker ikke, at man bliver en bedre leder og efterforsker af at glemme alt om familien, aldrig smile, altid være på arbejde, altid tænke på sagen, aldrig tænke på andre.

Det er faktisk en smule uprofessionelt i mine øjne. Hvis virkeligheden er sådan, så er der nogle politifolk, der skal sendes på mindfulnes- og work-life-balance kurser lige med det samme. Magnus Rhode er tænkt som et modspil til alt dette.

Han er måske i virkeligheden lidt sådan, som de fleste mænd drømmer om at være. Og sådan én som de fleste kvinder drømmer om at møde. Men jeg har forsøgt at gøre ham realistisk og dybere - end det måske umiddelbart lige kan lyde - ved at give ham en interessant baggrund, og delagtiggøre læseren i hans tanker.

Og nu, hvor sexisme-debatten raser, så synes jeg egentligt, at den er et frisk pust, fordi her er der en mand, der tænker meget på kvinder og hvad han har lyst til i den forbindelse, men ikke behøver overtræde nogens grænser - det er faktisk omvendt - her er det kvinderne, der næsten udsætter manden for sexchikane, fordi han er så appetitlig.

Krimiormen:

Hvilken krimi/spændingsroman er den bedste du selv har læst? Har du en yndlingsforfatter?

Tom:

Jeg synes Stieg Larssons trilogi er en klasse over alle andre nordiske krimier. Fordi den overrasker - og både er realistisk og langt ude på én gang. Jeg kan også godt lide Jo Nesbøs måde at skrive på, og det er nogle sublime plots (måske lige med undtagelse af den seneste "Kniv") men Harry Hole karakteren har altid irriteret mig lidt.

Men samtidig må jeg jo indrømme, at jeg har læst flere tusinde sider om en hovedperson, som jeg ikke bryder mig om... hvilket er lidt sjovt og meget interessant. Derudover er jeg også vild med Jan Guillou.

Krimiormen:

Hvilken genre læser du helst selv?

Tom:

Jeg er meget til krimier. Og jeg er mest til, at der skal ske noget. Jeg "drifter", når der bliver for meget snak og blablabla, og må læse de samme sider flere gange. Det gælder også TV-serier. Jeg elsker Ray Donovan - jeg falder i søvn til True Detective.

Og så kan jeg godt lide historiske romaner. Jan Guillous slægtsromaner og bøger om tempelridderen Arn, Kenn Follets bøger - og en forfatter som Conn Iggulden, der har skrevet nogle fantastiske romaner om bla. Djengis Khan og Julius Cæcar.

Krimiormen:

Hvem er Tom Peder Olsen privat?

Tom:

Jeg er en kreativ og innovativ sjæl, der elsker at finde på og udvikle nye ideer - og ja, at skrive. Jeg har arbejdet med marketing og reklame hele mit liv, og kan godt lide hele den dynamik, der er i, at kreativitet kan gøre en forskel. Jeg har også startet mit eget tøj-brand Despite, der er lavet af genbrugte plastikflasker, fordi jeg har lyst til at gøre bare en lille forskel på verdens kæmpe problemer.

Og derudover så elsker jeg min familie, jeg elsker rockmusik og har nærmest fået en depression over, at vi ikke kunne komme på Roskilde Festival i år. Jeg er meget social og også vild med at stå på ski, drikke god vin og spise god mad - og i det hele taget bruge den skønne by København, på alle tænkelige måder.

Jeg bor på Sluseholmen, som er et helt fantastisk - og lidt hemmeligt - sted, hvor vandet virkelig bare gør noget ved én. Og så vil jeg i øvrigt ønske, at jeg vidste lige så meget om vin, som Magnus Rhode gør :-)

Krimiormen:

Jeg går ud fra at der kommer en efterfølger til ”Dagen der aldrig kommer". Er du nervøs for at 2`eren ikke lever op til forventningerne?

Tom:

Ja - til begge dele. Jeg har dog allerede en, synes jeg selv, fantastisk fed grundide, der bl.a. vil bringe Magnus til Berlin i fodsporene på hans morfar, østtyske nynazister, David Bowie, Iggy Pop og... ja, så vil jeg ikke røbe mere.

Krimiormen:

Jeg går ud fra, at du selv står bag Forlaget Furore. Hvad var tanken bag forlaget?

Jeg er ekstremt skuffet over den useriøse behandling, som de etablerede forlag giver nye forfattere. Jeg ved godt, at der er mange af os, og at forlagene har travlt. Jeg vil ikke trætte med for mange sure opstød, men bare konstatere, at jeg ikke tror på, at der er nogle af forlagene, der rent faktisk har læst mit manus.

Og så tænkte jeg, at så må man gå all-in. Jeg fik 12-14 venner og bekendte til at læse mit manus, og bad dem om at være hudløst ærlige. For, hvis jeg skulle etablere mit eget forlag, så kunne det ikke nytte noget med rygklapning. Heldigvis var alle ekstremt begejstrede, og så var jeg ikke i tvivl.

Så nu må vi se, hvad Forlaget Furore kan drive det til. Måske bliver det bare mine egne bøger, men hvorfor ikke også udgive andres. De skal bare være gode - men helst ikke alt for meget bedre end mine egne. Haha :-)

Tak til Tom Peder Olsen for at give sig tid til at deltage i mit lille interview. Personligt glæder jeg mig til at lære meget mere om forfatterens univers og specielt hans karakter Magnus Rhode. Min anmeldelse af "Dagen der aldrig kommer" finder du her:

Anmeldelse af "Dagen der aldrig kommer"

Krimiormen D. 30. oktober 2020