Krimiormen

en blog om mine læseeventyr og lidt andet godt 😁

FORFATTER CHRISTINE BOJSEN TRÆDEN

Forfatter Christine Bojsen Træden

"Lukketid" er mit første bekendtskab med forfatteren Christine Bojsen Træden. "Lukketid" er samtidig også et sjældent bekendtskab med genren kollektivroman.

Lukketid er en kollektivroman, der har sit afsæt i H&M på Strøget i København en uge før jul i 1999. Køen til kvindernes prøverum er ved at eksplodere af varme, dårlig lugt og julemuzak. Vi møder elleve kvinder, hvis veje krydses i julehandlens ulvetime, og vi er med dem hver især en uge efter, hvor det er juleaften og igen ugen efter, nytårsaften 1999.

Hvad sker der i hver enkelt kvindes liv på disse meget følelsesladede højtidsaftener, hvor alt skal være perfekt, men aldrig er det?

Køen tikker en tak frem som en roulette, der forsøger at accelerere, men går i stå efter et enkelt ryk. Hun lander på et af felterne, måske er det nummer ni, og ser på det undertøj, hun har valgt. Bh og trusse med sorte blonder, en rød corsage med strømpeholdere og en sort gennemsigtig top af satin. Hun smiler ved tanken om prøven på mandag og ved bare, at det bliver perfekt.

Christine Bojsen Træden var så venlig at ville give et meget interessant interview efter jeg havde læst og anmeldt "Lukketid".

INTERVIEW

Krimiormen:

”Lukketid” er noget så specielt som en kollektivroman. Jeg har ikke hørt meget om begrebet før. Hvor fik du inspirationen fra til ”Lukketid”?

Christine Bojsen Træden:

I starten vidste jeg ikke, hvilken genre Lukketid var. Nogle mente novellesamling, andre roman. En eller anden forlægger sagde kollektivroman og præsenterede mig for denne undergenre af romanen. Lukketid er en meget moderne udgave af en kollektivroman.

Fiskerne af Hans Kirk er også en kollektivroman, ligeledes Legetøj af H.C. Branner, og der har ikke været nogen siden da. Det afgørende for genren er også, at der er mange hovedpersoner, og at de befinder sig på samme tid og sted.

De første kvinder dukkede op for 28 år siden, de første 3-4 i køen. Jeg fik idéen, da jeg selv stod i kø og funderede over, hvem de andre var.

Det har altid været interessant for mig at undersøge, hvad livet egentligt er; hvem ved det, og har nogen egentlig ret? Kan man tage patent på sandheden? Måske er der mange måder at se det på. Lukketid åbner op for at perspektivere og reflektere over dette eksistentielle spørgsmål.

Krimiormen:

jeg har indtrykket af, at dine tidligere udgivelser også drejer sig meget om spørgsmål til tilværelsen og livet i det hele taget. Sagt på en anden måde, jeg fornemmer at dit forfatterskab viser en nysgerrighed på store essentielle spørgsmål. Har du altid haft en lyst til at filosofere over livet?

Christine Bojsen Træden:

Du har fuldstændig ret i, at mit forfatterskab især drejer sig om livets store spørgsmål. Siden jeg var helt lille, faktisk fra jeg var fire år, har jeg tænkt og filosoferet over livet. Min mor blev temmelig udfordret med mine store spørgsmål:

hvorfor er vi i verden, hvad er meningen med livet, hvorfor skal vi dø, er der noget efter døden? Hvorfor er Gud ond? Kan han ikke bare sørge for lykke i denne verden?

I min ungdom læste jeg alt, hvad jeg kunne opdrive af filosofi og religion. Jeg blev født ind i katolicismen og blev automatisk katolik, da min mor var franskmand og katolik, men jeg befandt mig ikke godt i den katolske kirke og troede ikke rigtig på Gud.

For 21 år siden blev jeg introduceret til buddhismen af en god veninde og har praktiseret denne tro og læst om dens filosofiske grundsten siden da. Jeg fandt præcis, hvad jeg søgte, også en buddhistisk organisation, Soka Gakkai International, der arbejder for uddannelse, kultur og fred.

Fortællingen Lykke i denne verden behandler skiftet fra en religion til en anden, noget jeg selv har gennemlevet. I mine sangtekster har jeg også skrevet om de store spørgsmål. Ninna Milner, min samarbejdspartner, har komponeret musik til dem. Vi har lavet to album sammen.

Krimiormen:

Har du en ny udgivelse i tankerne og, hvis du har, hvad kommer den til at handle om?

Christine Bojsen Træden:

Ja, jeg har to. Min mobil er sat på hudløs er er en samling tekster - jeg vil tro, det er knækprosa eller digte, der er skrevet til afdøde mennesker og kæledyr.

Jeg tror, at vi er mange, der har haft brug for at tale med vores afdøde og for at dele noget med dem. Her filosoferer jeg over, om der er tale om en monolog eller en dialog. Tror vi på det ene eller det andet? Eller er vi er tvivl?

Jeg ønsker at skabe samtaler om emnet, jeg har ingen svar, men holder meget af de forskellige tanker derom. Bogen er en hybrid, da der foruden tekster også er fine fotos (taget af en anden end mig). Tekster og billeder komplementerer hinanden og giver en ekstra dimension og dybde.

Den anden udgivelse, Kære C, er en brevvekslingsroman, en kærlighedshistorie, om en kvinde i Danmark og en mand i New Zealand. Det er også en form for spændingsroman, da vi kun lærer personerne at kende gennem brevene.

Der dukker flere breve op undervejs skrevet af andre, der giver deres besyv med. Her må læseren overveje, hvem der taler sandt. At mennesket lyver for sig selv og andre er et interessant aspekt for mig.

Hvad skaber det af misforståelser, hvad gør det ved vores tvivl og usikkerhed på hinanden? Hvem er mest troværdig? Lyver vi alle sammen af og til?

Krimiormen:

Hvordan har du bygget karaktererne op i ”Lukketid”? Er dine karakterer frit opfundne, eller bygger de på mennesker du kender eller har mødt på din vej?

Christine Bojsen Træden:

De bygger på mange forskellige personer og oplevelser, jeg selv har haft. F.eks. mistede jeg også min elskede hund, da jeg var teenager, som i fortællingen Bastian er død. Andre er en hybrid af flere personer, nogle er frit opfundne.

En af karaktererne er inspireret af en veninde, der desværre døde alt for tidligt. Jeg forestiller mig hende som teenager, hvad hun kunne finde på. Denne fortælling er en hyldest til hende. Jeg bliver også inspireret af film, bøger, kunst, teater osv.

Jeg har også historier med, andre har fortalt mig. Folk betror mig alt muligt. Jeg er en god lytter, og jeg udstiller selvfølgelig aldrig nogen i mit forfatterskab.

Jeg vil citere Leonard Cohen, som du også holder af, for sit svar på dit spørgsmål:

mit forfatterskab handler meget om mit eget liv tilsat en meget stor fantasi. Jeg har en meget stor fantasi. Det er også sådan jeg har det.

krimiormen:

Hvordan researcher du normalt, på de emner du tager op i dit forfatterskab?

Det afhænger af, hvad det drejer sig om. Jeg researcher på nettet og finder steder og personer, jeg kan opsøge. Det er en spændende proces, hvor man lærer en masse. Jeg taler også med mine venner om karakterer og emner, så jeg vender det og kender forskellige syn på det, det drejer sig om.

Et vidt forgrenet forfatterskab

krimiormen:

Havde du på forhånd besluttet dig for hvad ”Lukketid ” skulle handle om, inden du begyndte at skrive?

Christine Bojsen Træden:

Hmmm … svært at huske! Jeg tror, at det var dette med menneskers blikke på hinanden og så ellers gode og vedkommende fortællinger. Jeg vidste dog ikke, hvor mange kvinder der skulle være. Jeg havde heller ikke idéen om, at man følger hver enkelt ud af køen på højtidsaftenerne. Kun at det skulle udspille sig i køen.

Krimiormen:

Du var medforfatter til både novellesamlingen ”Lyst” og Antologien ”Begyndelser”. Hvordan kom disse samarbejder i stand?

Christine Bojsen Træden:

Begge dele var konkurrencer. Bag Lyst stod Ekstra Bladet, hvor jeg vandt 1. præmien. Jeg vandt også to andre erotiske novellekonkurrencer samme år. I Femina 1 præmien og i ALT for damerne 2. præmien.

Bag Begyndelser stod et lille forlag, der også udskrev en konkurrence. Jeg fulgte med på nettet og sites for forfattere, hvad der var af konkurrencer. Det gør jeg stadig. Det er meget motiverende med konkrete opgaver og deadlines.

krimiormen:

Er ”Lukketid” din første udgivelse, hvor du ikke samarbejder med andre forfattere?

Christine Bojsen træden:

Nej, i ovenstående eksempler arbejder jeg også alene. Jeg har kun samarbejdet med andre, når det drejer sig om sangtekster.

Krimiormen:

Hvordan havde du det da første gang du stod med din helt egen bog i hånden?

Christine Bojsen Træden:

Det var en meget stor glæde og en kæmpe sejr for mig. Jeg har kæmpet for det i mange år. Lukketid har været ved at blive udgivet før, men så gik forlaget konkurs.

Men alt er, som det skal være, for ellers var det ikke en god bog, der var blevet udgivet. Den var slet ikke færdig og klar til at komme ud i verden dengang. Jeg var også stolt af mig selv, stolt af, at jeg ikke havde givet op. Og jeg synes, bogen er så lækker at have mellem hænderne og meget flot i hele sin grafiske udformning.

Krimiormen:

For rigtig mange mennesker har Covid-19 haft stor indflydelse på deres liv og arbejdsbetingelser. Hvordan har det sidste år påvirket dig som person og forfatter?

Christine Bojsen træden:

Ikke så meget. Jeg har altid arbejdet alene hjemme. Det passer mig bedst, jeg skal have helt ro, når jeg skriver og kunne gå fra det og tænke videre over det uden at blive forstyrret af nogen.

Jeg skrev kontrakt med Brændpunkt et par dage før, Mette Frederiksen lukkede landet ned. Så jeg var meget lykkelig over det, og samtidigt var det så mærkeligt og skræmmende, det er skete pga. Covid-19 i Danmark og i hele verden.

Min mand arbejdede hjemme noget af tiden, men heldigvis har vi en kælder, hvor han sidder, så han forstyrrede mig heldigvis ikke 😊

Personligt har jeg ikke været så påvirket af det. Min buddhistiske praktisering hjælper meget på alt i mit liv. Så jeg behøver ikke være så angst og bekymret, som jeg tidligere har været.

Jeg oplever også en sammenhæng og mening i selv så frygtelige ting som pandemier og sygdom, da den buddhistiske filosofi bygger på mange vise grundprincipper om liv, sygdom og død.

Tak til Christine Bojsen Træden for et indsigtsfuldt og meget interessant indblik i Forfatteren Christine Bojsen Træden og hendes forfatterskab.

Du kan læse min anmeldelse af Christines Bojsen Trædens bog her:

Lukketid