Krimiormen

en blog om mine læseeventyr og lidt andet godt 😁

FORFATTER ALLAN ERIK MORTENSEN

D. 2. august 2021

Den utroligt produktive forfatter til Hængedynd-serien Allan Erik Mortensen har været så venlig at sige ja til et af mine små interviews. Jeg skal ærligt tilstå, at jeg ikke har læst hele serien endnu. Men efter at have læst og hørt 2 af bindene i serien

"De redeløse" hvor hovedpersonen i serien Jon Harding bliver sendt til Nordjylland samt

"I sønnens navn" hvor hovedpersonen skal opklare røveriet af en pengetransport og efterfølgende kidnapning og mord

blev jeg mere end almindeligt nysgerrig på Allan Erik Mortensens forfatterskab og arbejdsmetoder. Det er sjældent at man møder en forfatter med 8 udgivelser på kun 4 år. Det er jeg imponeret over. Når man så samtidig sidder med nogle rigtig velskrevet og realistiske udgivelser, der evner at fange og fastholde læseren fra første side, så vil jeg mene at der må være noget helt særligt over hans forfatterskab. 

Interview

Krimiormen:

Hele Hængedynd-serien er skrevet på forholdsvis kort tid. 8 bøger på kun 4 år. Det synes jeg er ret så imponerende. Bøgerne er jo både velskrevet og fyldt med spænding og som læser, fornemmer man ikke at de er ”hastet” igennem dine fingre. Hvor finder du din inspiration til bøgerne?

Allan Erik Mortensen:

Jeg henter min inspiration fra nogle af de ting, der sker omkring os mennesker. Men også fra ting jeg har set på film, læst eller hørt om. Ting, der har sat sig fast i mig, enten som en frygt eller som en glæde. Krimigenren er jo en genre med højt til himlen.

Jeg læser og hører ofte fra folk, at de mener, at en krimihistorie kan være for urealistisk, fordi den er for barsk, eller fordi den virker for søgt. Men når man ser på de frygtelige ting, som nogle mennesker udsætter andre for i den virkelige verden, så tænker jeg, at vores egen fantasi slet ikke slår til.

Den frygtelige ubådssag er desværre et godt eksempel på det. Og grunden til, at der er kommet så mange bøger fra min hånd, er simpelthen, at jeg har så mange historier, jeg gerne vil fortælle. Ofte er det sådan, at jeg midt i en skriveproces kommer i tanke om et andet emne, som jeg også godt kunne tænke mig at flette ind i et plot, og midt i det hele er jeg så pludselig i gang med at skrive en synopse til den næste bog.

Samtidig har jeg stærke kræfter til at hjælpe mig, hvis jeg går i stå: min kone, min ældste søn, Philip, og min gode ven, Bo. De har hjulpet mig utrolig meget.

Krimiormen:

Din første udgivelse var din biografi ”En natsværmers bekendelser”. Jeg tænker at det er en lidt utraditionel debut. Hvor kom ideen fra til at starte dit forfatterskab med at skrive din egen biografi?

Allan Erik Mortensen:

Det var slet ikke meningen, at jeg skulle skrive en bog, da idéen om at skrive kom til mig. Jeg havde mistet min far i 2004, og der var så mange ting i mit hoved, som jeg havde brug for at sætte i nogle kasser. Min far og jeg havde en svær relation.

Det hjalp mig at skrive tingene ned, og pludselig en dag havde jeg skrevet rigtig mange sider. Min ungdomsven, Lasse, som også kendte min far, læste det, og han syntes, at jeg skulle forsøge at udgive min historie. Det gjorde jeg, og på den måde fandt jeg en stor glæde ved at skrive.

I mine unge år lavede jeg krimifilm sammen med mine venner i sommerferien. Det gjorde jeg ni år i træk. Da vi stoppede med det, sad jeg tilbage med en tom følelse. Det tomrum er blevet udfyldt, efter jeg begyndte at skrive bøger.

Krimiormen:

Du er i gang med 9. bind i Hængedynd-serien. Du må såmænd meget gerne fortsætte serien. Men har du overvejet at udforske en anden genre eller en anden serie?

Allan Erik Mortensen:

Jeg tænker ofte på det, men jeg føler på ingen måde, at jeg er i nærheden af at være færdig med Jon Harding og Viggo Brodersen. Jeg er (i sagens natur) selv meget begejstret for Hængedynd-universet.

Men det er sikkert også, fordi jeg føler mig tryg i det univers. Jeg kender både Jon og Viggo rigtig godt, og jeg har en idé om, hvor de to karakterer er på vej hen. Jeg tror, at jeg har det bedst i krimigenren. Min anden bog, Gaumjan, som jeg skrev, inden jeg gik i gang med Hængedynd-serien, er en spændingsroman, og der havde jeg det sådan set også godt, men jeg er meget glad for gåden i krimien.

Jeg ser det som en udfordring, når jeg skal forsøge at ”snyde” mine læsere. Den del elsker jeg.

Krimiormen:

Hvordan har du bygget karaktererne op i Hængedynd-serien? Er dine karakterer frit opfundne, eller bygger de på mennesker du kender eller har mødt på din vej?

Allan Erik mortensen:

Jon er (for det meste) mit forbillede. Jeg forsøger hele tiden at finde det bedste frem i mig selv og give det videre til Jon. Bevares, han er langt mere modig, end jeg er, men han er et udmærket billede på den person, jeg gerne selv vil være.

Alligevel gør han ofte ting, der på ingen måde er okay. Det er han nødt til. Hvis han kun besad de kvaliteter, som jeg ønsker, ville han blive en kedelig karakter. Han har derfor fået lidt kant. Viggo er bygget op af flere personer, jeg har mødt på min vej gennem livet.

Blandt andet min slagtermester fra dengang jeg stod i lære. Viggo er elefanten i glasbutikken, som jeg er kommet til at holde meget af. Amanda er bygget af mange forskellige personer, men hendes smukke, kærlige, rolige og kloge fremtoning har jeg hentet fra min kone, Tina.

Hun er mit helt store forbillede. Resten af de efterhånden mange karakterer er et stort samsurium af mennesker, jeg har mødt, og min egen fantasi.

Krimiormen:

Hvordan researcher du normalt, på de emner du tager op i Hængedynd-serien?

Allan Erik mortensen:

Det er naturligvis forskelligt. Da jeg skulle skrive ”De redeløse”, som er nummer seks i rækken, læste jeg en del om børnehjem i Danmark i tiden 1930 til 1970. Det var et spændende studie. Og det er sådan, det er med researche. Nogle ting er bare spændende og lærerige at læse om.

Andre er kedelige. Våben, PTSD eller en retsmediciners arbejde kan være interessant at sætte sig ind i. Dækaftryk … not so much.

Krimiormen:

Da du havde skrevet dine første 2 udgivelser, startede du på Hængedynd-serien. Havde du på forhånd besluttet dig for, at du ville skrive en længere serie med de samme karakterer?

Allan Erik Mortensen:

Ja. Efter Gaumjan sad jeg med en lidt underlig følelse. Jeg havde brugt lang til på at skabe mine karakterer, og jeg havde arbejdet meget med at udvikle dem. Da bogen så udkom, var mine karakterer pludselig væk, og jeg havde ingen mulighed for at følge dem videre ud i verden.

Det gjorde mig trist. Jeg er nemlig lidt en tryghedsnarkoman. Derfor besluttede jeg også, at jeg ville følge mine karakterer videre ud i verden i min næste krimi – og det må man sige, jeg har gjort.

Krimiormen:

Kunne du forestille dig, som mange andre forfattere, at indlede et samarbejde med en anden forfatter? Hvem kunne du i så tilfælde drømme om at arbejde sammen med?

Allan Erik Mortensen:

Bjarne Reuter har været mit store forbillede, siden jeg var en lille dreng. Han er et unikum. Og skulle jeg på et tidspunkt skrive i en anden genre, så ville jeg elske at arbejde sammen med Reuter om at skrive en ungdomsroman.

Krimiormen:

Hvem er Allan Erik Mortensen som person?

Allan Erik mortensen:

Vi har jo været lidt inde på det. Jeg er først og fremmest et familiemenneske. Jeg har en fantastisk kone og seks dejlige børn i alderen 14 til 27 år. Det bedste, jeg ved, er at have min familie samlet hjemme i vores hus i Høng. Jeg er som sagt en tryghedsnarkoman, men jeg kan også være en enspænder.

Jeg kan jo godt lide at lukke mig inde på mit kontor og skrive. Til daglig arbejder jeg som skolelærer, hvor jeg underviser i dansk og historie på mellemtrinnet. Det er jeg meget tilfreds med. Jeg er glad for humor, og jeg mener, at den er et af vores vigtigste redskaber til et sundt og positivt livssyn.

Min familie siger, at jeg er god til at brokke mig. Det er godt, for det elsker jeg … men naturligvis med et glimt i øjet. Jeg elsker musik og film. En god film kan sætte sig så fast i mig, at jeg kan slæbe rundt på stemningen i dagevis - senest, da jeg så filmen ”1917”.

Jeg kunne slet ikke slippe den igen. Fantastisk film. Overordnet set er jeg er måske nok lidt en blanding af Jon og Viggo, men som sagt er jeg ikke helt så modig som de to. Jeg vil så gerne gøre det rigtige, men indimellem er det bare sjovere, nemmere eller mere spændende at træde lidt ved siden af.

Krimiormen:

Din første bog var meget personlig. Var det meget grænseoverskridende at udlevere sig selv og hvordan havde du det første gang du stod med din helt egen bog i hånden?

Allan Erik Mortensen:

Faktisk var det slet ikke så grænseoverskridende for mig, som man måske ville forestille sig. Jeg er jo bare et af millioner af mennesker, og jeg tænker, at mange af dem lever og har levet et langt mere spændende liv, end jeg gør.

Tværtimod, så så jeg det som en befrielse, at min historie kom ud. Vi er jo alle lidt sære indimellem. Nu fik jeg mulighed for at forklare, hvorfor jeg er, som jeg er. Det gav mig også mulighed for at sige undskyld til dem, der fortjente det, og fuck dig til dem, der havde det til gode.

At stå med bogen i hånden var fantastisk. Intet mindre. Det var en helende proces at skrive den, og det var en god følelse at kunne parkere de små ”spøgelser” i bogen. Mest af alt var det en fantastisk ting at kunne efterlade til mine børn.

Nu har de mulighed for at have en ekstra del af mig for evigt.

Krimiormen:

Hvad byder fremtiden på for forfatteren Allan Erik Mortensen?

Allan Erik mortensen:

Puha …!? I første omgang, så er der flere Hængedynd-bøger på vej. Nummer 9 - ”Jeg passer på dig” skulle gerne komme til efteråret, og lige i øjeblikket er jeg i gang med at skrive synopse til nummer 10 - ”De hadefulde”. Om jeg en dag kommer til at prøve kræfter med en anden genre er stadig uvist.

Som tingene er nu, er jeg bare glad og taknemmelig for, at der er så mange, der finder mine historier underholdende. Mit hjerte banker jo for krimigenren, og jeg føler mig ualmindeligt godt tilpas i selskab med Jon og Viggo i Gæringe, hvor Hængedynd-bøgerne foregår.

Tak til forfatteren

Til sidst vil jeg lige knytte en stor tak til forfatteren Allan Erik Mortensen, for at linde lidt til låget på hans forfatterskab og hans personlighed. Det har været en stor fornøjese at dykke ned i Allan Erik Mortensens baggrund og forfatterskab. Personligt ser jeg meget frem til de næste 2 bind i hængedynd-serien og håber, at jeg bliver tilpas priviligeret til at læse med :) 

krimiormen :)