APRIL 2021
OPDATERING APRIL 2021
April måned bød på lidt af hvert. Ud over en del anmeldelser, så faldt jeg tilfældigt også over en artikel fra D. 20. januar i Haslev-Faxe-posten om forfatteren Hans-Willy Bautz. Artiklen handler om Hans-Willy Bautz første krimi i hans serie om den Dansk-Tyske journalist Michael Bech og hans veninde den Italienske kriminalkommisær Angela Pecci. Artiklen tager udgangspunkt i min anmeldelse af bogen i januar måned. En rigtig fin artikel.
Nu til lidt om de bøger, som jeg har anmeldt her på bloggen i april. Den første anmeldelse var ”Dødelig effekt” 3. bind som jeg har læst i serien om Team Milton skrevet af Steen B. J. Ella, Li-Mei, Ibsen og Milton fra Team Milton stilles over for et opklaringsarbejde, hvor kvinden Selma findes død.
Det viser sig, at hun er forgiftet med det dødelige stof arsen, hvor døden har været meget smertefuld. Jeg kender efterhånden Team Milton temmelig godt, da ”Dødelig effekt” er den 3. bog i serien som jeg har kastet mig over. Det betyder også, at jeg er ved at vænne mig til forfatterens skrivestil.
Enkel uden de store virkemidler. I starten betragtede jeg stilen som lidt naiv. Der findes dog en del flere bind i serien. Jeg har haft vanskeligt ved at finde ud af, præcis hvor mange bøger der er i serien. Men jeg fandt dog omkring 20 bind, så der er nok at gå i gang med, hvis man vil læse meget mere om Team Milton. Vurdering: 4/6 Roser.
” Helvedesgabet” skrevet af Frank Sebastian Hansen. En velhavende erhvervsmand bliver myrdet i sin villa på Møn. De to drabsefterforskere, Mikkel Gomez og Henrik Tange, indleder et opklaringsarbejde af det makabre mord i et lokalmiljø fuldt af tvivlsomme alliancer og indædt fjendskab.
”Helvedesgabet” er forfatterens 2. bind i krimiserien med de 2 makkere Mikkel Gomez & Henrik Tange i hovedrollerne. Makkerparret er meget forskellige, men deres samarbejde fungerer godt. Læseren får nogle hentydninger undervejs i historien, til 1. bind ”De forsvundne”. Vurdering: 5/6 Roser.
Den næste anmeldelse var i virkeligheden en debut for mit vedkommende. Jeg fik manuskriptet tilsendt på Engelsk, men anmeldelsen skrev jeg nu på Dansk. ”Drunk drivers” skrevet af Mathias M. Lindgaard.
'If you feel safe and comfortable ... remove yourself from that situation. Never settle for anything less. Find comfort in not ever feeling safe.' In this gritty exploration of the psyche of a young Los Angeles addict, the traumas and joys of life's daily struggles are laid bare as he pursues fulfilment in drugs, sex and alcohol.
”Drunk drivers” fik jeg tilsendt som en fil fra forfatteren på originalsproget Engelsk. Bogen er i en noget anderledes liga end det jeg er vant til At læse og anmelde. For det første er det mit første forsøg på at læse en bog på engelsk og derefter anmelde den på dansk.
Nu er Engelsk jo heller ikke mit modersmål. Men det er dyb og kompliceret litteratur. Litteratur, der er værd at tænke dybere over- Når ordene bundfælder sig, så giver ”Drunk driver” rigtig god mening. Trænger du til litteratur, der sætter dybe spor, så vil ”Drunk driver” absolut være et godt bud på litteratur der giver god mening. Vurdering: 4/6 Roser.
”Kaliffen” skrevet af Nis Jakob er endnu en del af en serie. KALIFFEN tager tråden op fra MISSIL og sender Wolf og Inessa til Paris for at eliminere en IS-terrorist, mens hans kollegaer på hjemmefronten kæmper mod københavnske narkogangstere med hang til grusom tortur med dødelig udgang.
”Kaliffen” er 4. bind af thriller-serien om Wolf. Jeg hørte bogen som lydbog, indlæst på formidabel vis af Henrik Hartvig Jørgensen. Lad mig med det samme anbefale, at man læser de 3 første bind også. Det vil betyde, at man med det samme er meget mere inde i karaktererne og den specifikke handling i ”Kaliffen”.
Der er fuld fart på fra første side. På trods af, at det er mit første bekendtskab med Wolf, Inessa, Sarah B & O og alle de andre karakterer så ser jeg bestemt frem til næste bind i serien. ”Kaliffen” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du vil underholdes af spænding i højeste gear. Vurdering: 5/6 Roser.
Månedens erindringsbog er ”Smukke ting” skrevet af Hunter Biden. ”Jeg kommer fra en familie, der er blevet formet af tragedier og forbundet af en helt usædvanlig og ubrydelig kærlighed,” skriver Hunter Biden i Beautiful Things, som udgives af USA’s største forlag, Simon & Schuster, og som i Jakob Levinsens danske oversættelse kommer til at hedde Smukke Ting.
”Smukke ting” er en erindringsbog skrevet af den amerikanske præsident, Joe Bidens søn Hunter Biden. Hunter er 51 år, uddannet jurist og far til 3 døtre og en søn. ”Smukke ting” kommer ind bag familien Bidens tragedier og faderens mangeårige kamp for at sætte sig bag, vel nok, verdens mest mægtige skrivebord i Det hvide hus i Washington i USA.
Hunter Biden har bestemt taget et modigt valg, ved at offentliggøre sine tanker og handlinger i de år, hvor han var fanget i misbrugets kløer. ”Smukke ting” er i tilgift en kærlighedserklæring til faderen Joe og broderen Beau. ”Smukke ting” får mine varmeste anbefalinger med på vejen som en erindringsbog af den mere ærlige slags. Vurdering: 4/6 Roser.
”Mord på Sicilien-Et spor fører til Danmark” skrevet af Hans-Willy Bautz. Den dansk-tyske journalist Michael Bech, som bor i Tyskland, har før jul fået besøg af sin sicilianske veninde, kriminalkommissæren Angela Pecci. Angiveligt for sammen med ham at tage på ferie i Danmark.
Men det bliver anderledes. ”Mord på Sicilien-Et spor fører til Danmark” er 2. bog i Hans-Willy Bautz serie om journalisten Michael Bech og den Italienske Kriminalkommissær Angela Pecci. Michael Bech stammer oprindeligt fra den Danske by Haslev men har boet i Tyskland siden han var ganske ung.
”Mord på Sicilien-Et spor fører til Danmark” springer rammerne for det med at lave den svære 2`er. Historien har en god sammenhæng og er spækket med fuld fart over feltet i den rette mængde. Hele serien får absolut mine varmeste anbefalinger med på vejen og i særdeleshed ”Mord på Sicilien-Et spor fører til Danmark".
Men som altid, når vi taler om serier, så vil jeg klart anbefale, at man kaster sig over både 1. bind ”Mord på færgen til Palermo-Michael Bechs rejse til Sicilien”, hvor Michael og Angela mødes 1. gang og ”Mord på Sicilien-Et spor fører til Danmark” samt selvfølgelig ”Den Sicilianske forbindelse”. Vurdering: 5/6 Roser.
”Frejas tårer” er 3 og sidste del af Freja trilogien skrevet af Martin Holmslykke. I røgen fra håndgranaten mærker Isabella efter, om hun har alle lemmer, før hun vender sig mod Christopher. Hvem prøver at dræbe dem? I jagten på de sidste to nøgler og Frejas hemmelighed må Christopher forlade sin hverdag med børnehave, madpakker og legeaftaler for sin datter Carla på fem år.
Nu kommer så afslutningen ”Frejas tårer”. Hvis man, som jeg, er begejstret for Freja-trilogien, så kan man jo glæde sig over, at Martin Holmslykke allerede er i gang med en ny bog ”En mors hævn”, en historisk tragedie, der efter planen udkommer i efteråret 2021.
”Frejas tårer er ufatteligt spændende og har en sammenhængende historie med de 2 foregående bind i trilogien, med en virkelig interessant udvikling af karaktererne. Mine varmeste anbefalinger til Freja trilogien som helhed og ”Frejas tårer” i særdeleshed. Vurdering: 5/6 Roser.
”Den Armenske sarkofag” er skrevet af Rasmus Wichmann. Thriller-føljeton om den studerende Lili Al-Shajara, der hører om en mystisk sarkofag på Nationalmuseet. Inden længe bliver hun involveret i en mordsag, og kommer i besiddelse af et ulæseligt manuskript, der fører hende til Armenien.
Denne anmeldelse er noget nyt og anderledes, end de anmeldelser jeg plejer at lave. Først og fremmest, så er det en podcast, det har jeg ikke prøvet før. Derudover så plejer jeg at læse bøgerne fra ende til anden og meget omhyggeligt.
”Den Armenske sarkofag” kender jeg endnu ikke afslutningen på. Jeg har lyttet til de første 9 afsnit af Podcasten på Podbean. ”Den Armenske sarkofag” får bestemt mine anbefalinger med på vejen. En anderledes, lærerig thriller med en anderledes hovedkarakter i fokus. Du kan lytte til bogen på Podbay, samt på Spotify, Youtube, itunes og Google Podcast. Vurdering: 4/6 Roser.
”Mediefilejs” er en overlevelsesguide i den hylende morsomme genre. Mediebranchen befolkes af kendte mennesker, effektive projektledere og kreative gunslingers med mundlæderet i orden. Du skal stå tidligt op for at ride med på dens galoperende hest.
Og hvis du sidder for stift, falder du af. I denne overlevelsesguide lærer du at begå dig i en kulturelt toneangivende branche, der sidder på meget af det nationalt definerende flæsk i Danmark. Forfatteren Jens Kjær Larsen har mere end 20 års erfaring i mediebranchen.
”Mediefilejs” er hans guide til dem, der gerne vil have en fod indenfor branchen. Lad mig starte med skrivestilen. ”Mediefilejs” er skrevet sprudlende, med et glimt i øjet og smækfyldt med sprogblomster. Selvom undertegnede ikke har drømme der går i samme retning, så følte jeg mig godt oplyst, lærte en del undervejs med et kronisk smil på læben og forståelse for alvoren bag. Vurdering 4/6 Roser.
”Det utilgivelige” er en spændingsroman skrevet af Trine Lykke Loughran. Da deres fireårige datter Martha forsvinder, rammes Kaya og Frank af en sorg, der får deres ægteskab til at smuldre, for hvem bærer skylden? Det utilgivelige er en roman, der handler om det mørkeste, der kan ramme et menneske, og de konsekvenser, det kan få.
”Det utilgivelige” er en spændingsroman skrevet af en debutant. Indholdet i bogen er noget nær det værste man kan forestille sig. Det mest forfærdelige et forældrepar kan blive udsat for og de efterfølgende konsekvenser, det har for et forældrepar.
”Det utilgivelige” får bestemt mine anbefalinger med på vejen, hvis du er til en anderledes psykologisk spændingsroman med dybde, gru og menneskets mørkeste sider og de konsekvenser det kan føre med sig. Vurdering: 4/6 Roser.
Månedens sidste anmeldelse er ”Sande tigre” skrevet af Mick Herron. Catherine Standish har arbejdet længe nok i efterretningstjenesten til at forstå forræderi og dobbeltspil. Men hvad hun ikke forstår er, hvorfor nogen har udset sig hende som mål for en kidnapning, en tidligere alkoholiker, som sammen med andre udstødte skubber rundt med papirbunker i Slough House, Jackson Lambs kongerige for eksilerede spioner.
Sande tigre er tredje bind på dansk i den anmelderroste serie om Jackson Lamb og hans hold af udrangerede spioner. ”Sande tigre” starter lige på og hårdt med 2 mænd, der kravler op på taget af en bygning. De er begge klædt ud som hhv. Spiderman og Batman.
Den ene mand, Paul Lowell, klædt ud som Spiderman, har en lærredsrulle med. Lærredsrullen rammer jorden før Paul. Til at starte med forvirrede det mig lidt, at kapitlerne var forholdsvis lange. Det betød at der ikke var en egentlig overgang imellem de forskellige scener.
Men alt i alt var jeg rigtig godt underholdt. Indtil nu er der udkommet 5 bind på originalsproget og jeg ser bestemt frem til at de sidste bind udkommer på Dansk.Jackson Lamb og hans team, får mine varmeste anbefalinger med på vejen. Vurdering: 4/6 Roser.
På gensyn i maj til endnu flere spændende læseoplevelser. Krimiormen
"SANDE TIGRE"
SPÆNDINGSSERIE
JACKSON LAMB #3
SKREVET AF
MICK HERRON
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Mick Herron
Originalt sprog: Engelsk
Original titel: Real tigers
Oversætter: Allan Hilton Andersen
Forlag: Forlaget Olga
Udgivelse: 25. marts 2021
Sider: 370
Genre: Spændingsserie
Serie: Jackson Lamb #3
ISBN: 978-87-93805-32-3
Anmeldt: 29. april 2021
Jeg fik bogen tilsendt som en fil fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Catherine Standish har arbejdet længe nok i efterretningstjenesten til at forstå forræderi og dobbeltspil. Men hvad hun ikke forstår er, hvorfor nogen har udset sig hende som mål for en kidnapning, en tidligere alkoholiker, som sammen med andre udstødte skubber rundt med papirbunker i Slough House, Jackson Lambs kongerige for eksilerede spioner.
For den eller dem, der holder hende som gidsel, kan det ikke være noget personligt. Det må handle om Slough House. Sandsynligvis om Jackson Lamb. Og meget kan man sige om Jackson Lamb, men han vil aldrig lade en spion i stikken.
Sande tigre er tredje bind på dansk i den anmelderroste serie om Jackson Lamb og hans hold af udrangerede spioner.
Spændingsserien om Jackson Lamb og hans Slagteheste er mit 1. bekendtskab med serien. Det er dog 3. bind på Dansk i serien. Jeg modtog bogen som en fil, men valgte at læse den på Bookmate. Serien består af følgende bind:
1. Slagteheste
2. Døde løver
3. Sande tigre.
”Sande tigre” starter lige på og hårdt med 2 mænd, der kravler op på taget af en bygning. De er begge klædt ud som hhv. Spiderman og Batman. Den ene mand, Paul Lowell, klædt ud som Spiderman, har en lærredsrulle med. Lærredsrullen rammer jorden før Paul.
I en mørk gård ved en skummel bygning møder Catherine Standish en gammel bekendt Sean Donovan. Catherine tror ikke rigtigt på tilfældige møder, derfor afviser hun Sean. Catherine er ansat i efterretningstjenesten og kan ikke ses med Sean.
Catherine fornemmer, at hun bliver forfulgt da hun slipper væk fra Sean. Catherine er tidligere alkoholiker og ved ikke helt om hendes fornemmelse er et levn fra dengang. Men pludselig bliver hun grebet bagfra og slæbt ind i en varevogn.
Roderick Ho er forelsket i Louisa Guy, men Ho kan ikke rigtigt trænge igennem til Louisa. Ho tager på bar med Marcus Longridge og Shirley Dander i håb om, at få lidt tips til hvordan han kommer tættere på Louisa. Alle disse personer er en del af Jackson Lambs Team i Slough House, også kaldet slagtehestene.
Slough House er det sted, hvor man placerer folk der er i Bad Standing i Efterretningstjenesten. Det er bestemt ikke et sted, hvor man ønsker sig hen som agent. Ingen forstår hvor Catherine bliver af. Det ligner hende ikke at blive væk fra kontoret.
Et andet sted i byen sidder Indenrigsminister Peter Judd på sit kontor og brygger et politisk rænkespil sammen. Judd ønsker inderligt at lukke Slough House ned. Derfor har han engageret en flok såkaldte ”Tigre” til at udfordre sikkerheden i Slough House.
Medarbejderne i Slough House dumper med et brag, så nu er vejen banet for Judds fremtidige planer. Men hvad Judd ikke har forudset, det er, at Slagtehestene ikke er så nemme at bide skeer med. Jackson Lams Team har hver især deres personlige djævle at slås med og har ikke tænkt sig at give op.
Det er ludomani, alkoholisme, stoffer eller bare generelt et elendigt liv. Faktisk er Slough House tæt på at være det eneste Lambs folk har som fast holdepunkt i tilværelsen. De bytter i virkeligheden gerne deres liv ud, for at kunne beholde deres usle jobs og beskytte deres kollegaer.
Der skal mere end et par sande tigre til at få bugt med slagtehestene. ”Sande tigre” er Spænding i høj fart og med smæk for skillingen. Man overraskes gang på gang over plottet og handlingen i ”Sande tigre”. Jeg vil bestemt anbefale, at man læser hele serien om Jackson Lamb og hans Team.
Til at starte med forvirrede det mig lidt, at kapitlerne var forholdsvis lange. Det betød at der ikke var en egentlig overgang imellem de forskellige scener. Men alt i alt var jeg rigtig godt underholdt. Indtil nu er der udkommet 5 bind på originalsproget og jeg ser bestemt frem til at de sidste bind udkommer på Dansk.
Jackson Lamb og hans team, får mine varmeste anbefalinger med på vejen.
Vurdering: 4/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan findes på Bookmate:
Bogen kan købes her:
Besøg forlaget her:
"DET UTILGIVELIGE"
SPÆNDINGSROMAN
SKREVET AF
TRINE LYKKE LOUGHRAN
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Trine Lykke Loughran
Omslag: Michelle Rivas
Forlag: Byens Forlag
Udgivelse: 23. april 2021
Sider: 196
Format: Hæftet
Genre: Spændingsroman
ISBN: 9788794141376
Anmeldt: 29. april 2021
Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
– Hvor er Martha? skreg jeg.
Han satte sig op og greb fat i mine håndled, holdt dem stramt, indtil jeg ikke længere kunne mærke blodet cirkulere i mine hænder.
– Hvad mener du? sagde han og rejste sig.
– Hvad mener du! råbte han, og jeg så ham løbe ud i vandet;
hurtige, voldsomme bevægelser.
Da deres fireårige datter Martha forsvinder, rammes Kaya og Frank af en sorg, der får deres ægteskab til at smuldre, for hvem bærer skylden? Det utilgivelige er en roman, der handler om det mørkeste, der kan ramme et menneske, og de konsekvenser, det kan få.
”Det utilgivelige” er en spændingsroman skrevet af en debutant. Indholdet i bogen er noget nær det værste man kan forestille sig. Det mest forfærdelige et forældrepar kan blive udsat for og de efterfølgende konsekvenser, det har for et forældrepar.
Kaya og Franks datter Martha fylder 4 år. De er sammen taget på et hotelophold ved vestkysten. En dag er de på stranden og Martha er pludselig væk. Kaya og Frank bliver bedt om at huske hvert eneste øjeblik af den dag, af hensyn til efterforskningen.
I første omgang er der ingen af de andre på stranden, der kan huske Martha. Alle muligheder bliver afsøgt, men uden resultat. Hvem har skylden for det der skete? Som om det ikke er nok så mistænkes Kaya for at have skadet Martha.
Udover sorgen over, at deres datter er væk, så må de nu kæmpe med omverdenens mistro. Da Kaya var gravid med Martha og de første måneder af Marthas liv, led Kaya af en voldsom fødselspsykose og fødselsdepression. En periode som påvirkede Kaya voldsomt og som var svær at se i øjnene.
Kaya var bange for, at hun ville skade sit barn. Men Kaya blev indlagt og medicineret og efter nogle måneder var hun rask igen. Men var Kaya nu også helt rask? Det var en helt forfærdelig periode i Kaya og Franks liv. Nu må Kaya genopleve den periode igen.
Citat fra bogen:
”Vi frygtede det begge, at journalisterne ville opsøge os, stille spørgsmål, vi ikke kunne eller ville svare på. Vi frygtede, at de ville udstille os, udstille mig igen. Gøre mig til et monster på forsiden af aviserne.”
”Det utilgivelige er en meget stærk og dyb spændingsroman. Man føler Kayas sindsstemning, helt inde i sjælen, der hvor følelserne gør rigtigt ondt. Hele bogen er Kayas tanker, følelser og sorg. Hendes angst for, om hun har gjort Martha ondt og om, hun var en god nok mor.
Med tilbageblik til hendes værste sygdomsperiode. Nu er det Kaya der led af en fødselsdepression og psykose og ”Det utilgivelige” er helt klart, set fra Kayas side. Det er dybt, mørkt og helt ufatteligt svært.
I ”Det utilgivelige” føler jeg lidt, at Frank kun er en biperson. Man kommer ikke rigtigt ind i hovedet og sjælen på Frank. Frank lider sikkert også, selvom fødselsdepressionen og psykosen ikke sidder i sjælen på Frank personligt, så må han da også blive voldsomt påvirket af situationen. Jeg har dog også forståelse for, at forfatteren er kvinde og dermed kan have vanskeligheder ved at sætte sig ind i mandens tanker og følelser.
Kaya og Franks forhold har svært ved at komme hel igennem denne ufattelige sorg, ikke at vide hvad der er sket med deres barn. ”Det utilgivelige” er skrevet i et fint og flydende sprog. Det er bestemt en rigtig god, velskrevet og dyb debut.
”Det utilgivelige” får bestemt mine anbefalinger med på vejen, hvis du er til en anderledes psykologisk spændingsroman med dybde, gru og menneskets mørkeste sider og de konsekvenser det kan føre med sig.
Vurdering: 4/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Besøg forlaget her:
"MEDIEFILEJS"
EN OVERLEVELSESGUIDE TIL
MEDIEBRANCHEN
SKREVET AF
JENS KJÆR LARSEN
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Jens Kjær Larsen
Forlag: Forfatterskabet.dk
Udgivelse: 8. april 2021
Sider: 170
Format: Hæftet
Genre: Management
ISBN: 9788794049733
Anmeldt: 27. april 2021
Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Mediebranchen befolkes af kendte mennesker, effektive projektledere og kreative gunslingers med mundlæderet i orden. Du skal stå tidligt op for at ride med på dens galoperende hest. Og hvis du sidder for stift, falder du af. I denne overlevelsesguide lærer du at begå dig i en kulturelt toneangivende branche, der sidder på meget af det nationalt definerende flæsk i Danmark.
Bogen dissekerer mediebranchen og udstiller dens delelementer stykke for stykke. Den eksponerer indbyggede faldgruber og muteret DNA, og hudfletter de typer den befolkes af. Alt dette for at læseren kan blive klogere på the dos and dont´s og på hvordan man undgår at blive kværnet til pulver af den hæsblæsende branche.
Med denne overlevelsesguide i hånden kan du slippe for års mistrivsel i mediebranchen, og forbedre dine chancer gevaldigt for at få et langt og harmonisk arbejdsliv som matros ombord på dens skib.
Om forfatteren
Jens Kjær Larsen er tidligere popstjerne, studievært hos P3 og speaker på TV2. I dag arbejder han som Kreativ Producer for DR. Han bor i økolandsbyen Frikøbing i Hvalsø og har en deleko, som håndmalkes dagligt
Anmeldelse:
Jens Kjær Larsen har mere end 20 års erfaring i mediebranchen. ”Mediefilejs” er hans guide til dem, der gerne vil have en fod indenfor branchen. Lad mig starte med skrivestilen. ”Mediefilejs” er skrevet sprudlende, med et glimt i øjet og smækfyldt med sprogblomster.
I får lige et citat fra bogen, der illustrerer skrivestilen meget godt, hvor forfatteren beskriver, hvem han selv er:
”Hej! Jeg hedder Jens. Jeg er mediefilejs. En slags mediebranchens runddansende gøgler. En halvstuderet røver og charmetrold, der på et fundament af råt talent og erfaring gebærder sig hjemmevant i branchen. En yesman og trooper, der i en snæver vending kan kastes ind som studievært, instruktør, klipper, tekstforfatter, skæv idèmand, speaker, komponist eller omnipotent producertype. Kort sagt, en ressource og lækkerbisken af den slags, som mediechefer spiser til morgenmad.”
Så er stilen ligesom lagt. Starten er smækfyldt med nye gloser (Læs: Moderne) og et skvæt humor. Men man skal ikke lade sig snyde. ”Mediefilejs” er skam alvorligt ment og med masser af gode tips til dem, der gerne vil have en fod indenfor i branchen og os andre, der bare er nysgerrige på, hvad mediebranchen er for en størrelse her i 2021.
Det går op for læseren (mig) at der er en hær af dygtige mennesker bag, det man ser på skærmen. ”Mediefilejs” er kort sagt, en introduktion til at navigere rundt i mediebranchen skrevet seriøst, med faglig dygtighed og det helt rigtige, glimt i øjet.
På sine steder så er ”Mediefilejs” også en fortælling om de punkter i mediebranchen, der godt kunne trænge til forbedring. Forfatteren selv, gik fra at være falleret popmusiker (Medlem af Cut`N`Move) til at være markedsføringsmand.
Ingen pæne og korrekte ansøgninger her. Man skal gøre sig klart at analysefirmaer har kronede dage. Der bliver analyseret i alle ender og kanter i branchen. Det længste kapitel i ”Mediefilejs” omhandler mellemlederne i branchen, et emne som forfatteren har skarpe meninger om.
Læseren møder nærmest alle typer af mellemledere, faktisk vil jeg tro, at langt de fleste brancher møder de fleste af typerne. Det gælder lige fra flanøren der altid er en mandlig leder over ”Tom tønde-buldrer mindst” til ”Kronisk trold”.
Jeg har ikke indtrykket af, at forfatteren er den store tilhænger af mellemledere, men bedøm selv når du læser ”Mediefilejs”. Beskrivelserne er karikerede og morsomme. Lederne derimod får lidt pænere ord med på vejen.
Bag alle ordene om at navigere i mediebranchen, møder man også en reminder om at, man skal huske at more sig og have et godt liv ved siden af. Når man morer sig, holder man meget bedre fast i kreativiteten, som er et must i branchen.
”Mediefilejs” beskriver mange flere emner og kommer godt rundt i alle kroge i branchen. Det gælder alt fra fine, sjove og finurlige anekdoter til grå tipbokse til kommende mediefilejser om, hvordan man gebærder sig, hvis man gerne vil have succes i branchen og undgå diverse faldgruber.
Selvom undertegnede ikke har drømme der går i samme retning, så følte jeg mig godt oplyst, lærte en del undervejs med et kronisk smil på læben og forståelse for alvoren bag.
Vurdering 4/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Besøg forlaget her:
"DEN ARMENSKE SARKOFAG"
EN PODCAST
SKREVET OG INDLÆST AF
RASMUS WICHMANN
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Rasmus Wichmann
Udgiver: Podbean.com
Udgivelse: Februar 2021
Afsnit: 11
Format: Podcast
Indlæst af: Rasmus Wichmann
Genre: Thriller/ Føljeton
Link til 1. afsnit: https://www.podbean.com/ew/pb-4ck85-fb625d
Anmeldt: 24. april 2021
Jeg blev gjort opmærksom på Podcasten fra forfatteren. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om historien og ikke påvirket heraf.
Om podcasten:
Thriller-føljeton om den studerende Lili Al-Shajara, der hører om en mystisk sarkofag på Nationalmuseet. Inden længe bliver hun involveret i en mordsag, og kommer i besiddelse af et ulæseligt manuskript, der fører hende til Armenien.
Nyt afsnit hver mandag.
Føljetonen støtter Dansk Røde Kors og World Diabetes Foundations arbejde i regioner i Armenien, med få eller ingen sundhedshuse. Send en SMS med teksten LILI til 1290, og støt med 75 kr.
Anmeldelse:
Denne anmeldelse er noget nyt og anderledes, end de anmeldelser jeg plejer at lave. Først og fremmest, så er det en podcast, det har jeg ikke prøvet før. Derudover så plejer jeg at læse bøgerne fra ende til anden og meget omhyggeligt. ”Den Armenske sarkofag” kender jeg endnu ikke afslutningen på. Jeg har lyttet til de første 9 afsnit af Podcasten på Podbean.
Før Corona nedlukningen levede Forfatteren Rasmus Wichmann af at holde historiske foredrag. Forfatteren sad og skrev på Thrilleren ”Den Armenske sarkofag” da krigen mellem Armenien og Aserbajdsjan blussede op efter 25 års pause.
Lige præcis denne opblussen af krigen, har ikke fået meget opmærksomhed i medierne. Jeg vil tro, at der ikke er mange der er klar over det. Jeg var i hvert fald ikke. Det var midt under Corona nedlukningen og det Amerikanske præsidentvalg så nyheden forsvandt lidt i mængden, om man så må sige.
Nu har Rasmus Wichmann så besluttet at udgive ”Den Armenske sarkofag” som Podcast og opfordrer lytterne til at støtte Røde Kors` arbejde i Armenien ved at sende en SMS. ”Den Armenske sarkofag” foregår dels i København i miljøet omkring Københavns universitet og Nationalmuseet og dels i Armenien.
Rasmus Wichmann har selv indtalt lydbogen. Første afsnit blev lagt op D. 22. februar 2021 og hver mandag kan man lytte til endnu et afsnit af ”Den Armenske sarkofag”. Hvert afsnit er på ca. 30 minutter og sidste afsnit skulle udkomme her i slutningen af april 2021.
”Den Armenske sarkofag” handler hverken om Corona eller den nuværende konflikt i Armenien, men om den studerende Lili Al-Shajara der, lidt tilfældigt, falder over en sarkofag på Nationalmuseet. Hun bliver interesseret i sarkofagen og da der sker et mord, beslutter hun sig for at tage til Armenien.
Podcasten indledes med en ordliste hvor man blandt andet kan høre at Babylon var en oldtidsby i det nuværende Irak. At Danske Armeniervenner er en Dansk nødhjælpsorganisation, der var aktiv under første verdenskrig i Tyrkiet. At Flash er en Amerikansk superhelt. Sådan fortsætter ordlisten.
”Den Armenske sarkofag” starter med at oversætteren Erzebet Fenyo bliver myrdet. Herefter springer historien videre til 2019 og vi møder Lili. Lili er til forelæsning på universitetet. Lili vil egentlig gerne med når de andre skal i byen senere på dagen.
Men Lili er ikke som alle andre. Lili lider af en social-fobi der betyder, at det ikke er en mulighed for hende. Derudover bærer Lili en hvid halvmaske. Lili var udsat for en brandbombe som helt lille og hendes ansigt er derfor vansiret.
Lili tager ind på Nationalmuseet, hvor hun finder den Armenske sarkofag. Sarkofagen er mystisk og skåret ud af en meteroit-sten. Sarkofagen skal sendes til Armenien og Lili beslutter sig for, at hun vil med. Lili indblandes i et mord og står pludselig i en situation, hvor hun ikke ved hvem hun kan stole på.
”Den Armenske sarkofag” er bestemt godt skrevet og indtalt. Længden af de enkelte Podcasts er overskuelige. Spændingen er i højsædet og dramaet fornægter sig ikke. Jeg ser meget frem til, at høre hvor Podcasten ender og hvad Lili videre bliver udsat for.
”Den Armenske sarkofag” får bestemt mine anbefalinger med på vejen. En anderledes, lærerig thriller med en anderledes hovedkarakter i fokus. Du kan lytte til bogen på Podbay, samt på Spotify, Youtube, itunes og Google Podcast.
Vurdering: 4/6 Roser.
Krimiormen.
Du kan finde podcastene her:
Du kan besøge forfatteren her:
"FREJAS TÅRER"
FREJA TRILOGIEN #3
NORDISK KRIMI
SKREVET AF
MARTIN HOLMSLYKKE
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Martin Holmslykke
Forlag: Panterpublish.dk
Udgivelse: 23. april 2021
Sider: 376
Format: Hæftet
Genre: Krimi/trilogi
ISBN: 9788797227169
Anmeldt: 23. april 2021
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forfatteren. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
I røgen fra håndgranaten mærker Isabella efter, om hun har alle lemmer, før hun vender sig mod Christopher. Hvem prøver at dræbe dem? I jagten på de sidste to nøgler og Frejas hemmelighed må Christopher forlade sin hverdag med børnehave, madpakker og legeaftaler for sin datter Carla på fem år.
Men under overfladen lurer farerne, for hvem dræbte Carlas mor Ditte for fem år siden? Og hvem bliver det næste offer? ”Frejas tårer” er sidste bind i trilogien med det umage detektivpar Christopher Kingo og Isabella Luz. For Isabella er det nødvendigt at finde Frejas hemmelighed, fordi hun stadig tror på kampen for ligestilling.
Det placerer hende og Christopher midt i det endelige opgør mellem de asatroende Frejas katte og Det hemmelige broderskab af kristne mænd. Hvem vinder kampen mellem kønnene?
”Frejas tårer” er en nervepirrende krimi med inspiration fra Dan Brown.
Frejas tårer er 3. og sidste del af Freja trilogien.
Nu kommer så afslutningen ”Frejas tårer”. Hvis man, som jeg, er begejstret for Freja-trilogien, så kan man jo glæde sig over, at Martin Holmslykke allerede er i gang med en ny bog ”En mors hævn”, en historisk tragedie, der efter planen udkommer i efteråret 2021.
”Frejas tårer” lever fuldt ud op til mine forventninger og afslutter trilogien på fornemste vis. Der hersker bestemt ingen tvivl om, at forfatteren er blevet inspireret af Dan Brown, uden at være en efterligning på Dansk. Freja trilogien er en nervepirrende Dansk krimi med sin helt egen historie og spænding i topklasse, på hver eneste side.
”Frejas tårer” er smækfyldt med drama og spænding og sammen med hovedpersonerne Isabella og Christopher, bliver vi ført rundt fra Bornholm til Færøerne. I hælene på vores 2 hovedpersoner sniger 2 forskellige grupperinger sig rundt.
De forfølges af de asatroende kvinder Frejas katte og det hemmelige broderskab bestående af en konservativ kristen mandegruppe. De 2 grupperinger er dødsfjender og bekæmper hinanden med alle midler. Frejas trilogi startede med at Ditte Freulich døde i en bilulykke og denne hændelse satte en kædereaktion af katastrofer i gang.
Ikke mindst for hendes 2 venner Isabella Luz og Christopher Kingo samt hendes datter Carla. Ditte var i gang med sin PHD. Fra institut for kønsforskning da hun døde. Isabella og Christopher fortsætter nu deres søgen efter nøgler til Frejas hemmelighed.
De er nu nået til Bornholm og er på vej ind i Hammeren fyr. Deres lange rejse startede 5 år tidligere og indtil nu har de fundet 6 nøgler. Både Frejas Katte ledet af Bodil Stensen og Det hemmelige broderskab ledet af Johannes Højager fra Hedensted, følger dem tæt.
Imens de 2 grupperinger bekriger hinanden, må Isabella og Christopher sørge for, at de selv ikke står i skudlinjen imellem de 2 grupperinger. Isabella og Christopher finder diverse ledetråde sammen med nøglerne. Disse ledetråde fører videre til den næste nøgle eller løsningen på Frejas hemmelighed og er kryptiske og vanskelige at løse.
Samtidighed plages Christopher af dårlig samvittighed over, at hans søster Winni bliver nødt til at tage sig af hans datter Carla, imens han og Isabella leder efter Frejas hemmelighed. Måske er det et led i kampen for ligestilling. Men har deres søgen efter Frejas hemmelighed noget med Dittes død at gøre 5 år tidligere?
Ind imellem vores 2 hovedpersoners besværligheder får man som læser brudstykker serveret fra 1700-tallet og frem. Her får man forklaringen på, hvad Frejas tårer er og hvem der tidligere har beskyttet hemmeligheden. Frejas tårer er de tårer der kommer, når kvinder bliver uretfærdigt behandlet.
Hele Freja trilogien er velskrevet i et flydende sprog og har en god sammenhæng i historien. Lige fra 1.bind sidder læseren med en medrivende krimi-trilogi om nordiske konspirationsteorier, mystiske kvindeloger og mord!
”Frejas tårer er ufatteligt spændende og har en sammenhængende historie med de 2 foregående bind i trilogien, med en virkelig interessant udvikling af karaktererne. Mine varmeste anbefalinger til Freja trilogien som helhed og ”Frejas tårer” i særdeleshed.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen
Bogen kan købes her:
Besøg forlaget her:
"MORD PÅ SICILIEN-
ET SPOR FØRER TIL DANMARK"
KRIMINALROMAN
MICHAEL BECH & ANGELA PECCI #2
SKREVET AF
HANS-WILLY BAUTZ
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Hans-Willy Bautz
Originalt sprog: Tysk
Original titel: Die Tote von Sizilien-Eine spur führt nach Dänemark
Oversætter: Steen Djurhuus
Forlag: Books On Demand
Udgivelse 24. november 2009
Sider: 368
Format: Hæftet
Genre: Krimi
Serie: Michael Bech & Angela Pecci #2
ISBN-13: 9788776916541
Anmeldt: 22. april 2021
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forfatteren. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Den dansk-tyske journalist Michael Bech, som bor i Tyskland, har før jul fået besøg af sin sicilianske veninde, kriminalkommissæren Angela Pecci. Angiveligt for sammen med ham at tage på ferie i Danmark. Men det bliver anderledes.
Michael Bechs fraseparerede kone, som er flyttet tilbage til Danmark, er i flere dage og nætter ikke kommet hjem til deres fælles børn. Hans teenagedatter ringer til ham og siger: „Mor er forsvundet!“ Denne opringning udvikler sig til en livsfarlig sag for kommissæren og journalisten.
Den fører dem blandt andet til de underjordiske gange i et forladt fæstningsanlæg fra den kolde krig, der ligger ved klinten på halvøen Stevns i Danmark. Men det bliver ikke ved det, for på grund af en kvinde, der er blevet fundet dræbt på Sicilien, har Angela Pecci fået til opgave at efterforske i Danmark.
Handlingen veksler mellem spændende begivenheder og stærke følelser, håb og tvivl. Efterforskningen i Danmark fører Angela Pecci tilbage til Sicilien. I mellemtiden researcher Michael Bech videre i Danmark. Begge kommer de i fællesskab og hver for sig på sporet af utrolige kriminelle aktiviteter.
Blandingen af fakta, fiktion, historie, gastronomi og turistinformationer såvel som et stænk kærlighed og erotik gør „Kvindemordet på Sicilien“ til interessant og spændende lekture for dem, der interesserer sig for Danmark, Tyskland og Italien, samt dem, der elsker at læse kriminalromaner.
Andre udgaver: E-bog, ePub
Anmeldelse:
”Mord på Sicilien-Et spor fører til Danmark” er 2. bog i Hans-Willy Bautz serie om journalisten Michael Bech og den Italienske Kriminalkommissær Angela Pecci. Michael Bech stammer oprindeligt fra den Danske by Haslev men har boet i Tyskland siden han var ganske ung.
Michaels Danske kone Karin er flyttet tilbage til Danmark med Michael og Karins 2 børn Kirsten og Peter. Michael og Karin er egentlig gået fra hinanden, men er endnu ikke blevet officielt skilt. Serien består af:
2. ”Mord på Sicilien” samt
Jeg læste først ”Den Sicilianske forbindelse”, det 3. bind i serien og derefter 1. bind ”Mord på færgen til Palermo” og blev ret så vild med forfatterens skrivestil og evne til at fastholde læseren i en tilpas blanding af drama, spænding, kærlighed, fakta og turistinformationer.
I ”Mord på Sicilien-Et spor fører til Danmark” har forfatteren i tilgift vundet min opmærksomhed ved, at der bagerst i bogen er nogle skønne fotografier af nogle af de lokationer, der optræder i bogen. Den lille detalje betyder faktisk, at man som læser, føler sig hensat midt i historien og ligefrem bliver inspireret til, at besøge lokationerne.
Historien begynder i Tyskland, hvorefter hovedparten af handlingen er henlagt til området omkring Faxe Ladeplads, Haslev og Stevns. Senere bliver læseren ført med til Sicilien.
Angela Peccis arbejde fører hende denne gang til Danmark. Der er sket et mord på en kvinde på Sicilien og Angela får til opgave at efterforske sagen. Kvinden og hendes mand var på ferie på Sicilien, parret er fra Tunesien, men bor egentlig i Danmark.
Dette ved Michael ikke noget om, da Angela besøger ham i Tyskland. Imidlertid inviterer Michael, Angela med til at holde jul i Danmark. Pludselig ringer Michaels datter Kisser (Kirsten) fra Danmark. Karin har været væk i flere dage og Michaels børn opholder sig hos Michaels forældre, Anton og Marie Bech, i Haslev.
Børnene er bekymret da de ikke kan komme i kontakt med deres mor. Angela og Michael skynder sig at køre til Danmark, hvor de mødes med Michaels forældre og børn i et sommerhus i Faxe Ladeplads. Det viser sig, at Karin åbenbart har fået en ny kæreste Vladimir, som børnene synes er en ret så slimet type.
Angela lover at hjælpe med at finde ud af, hvad der er sket med Karin og børnene tager med Michaels forældre tilbage til Haslev. De begynder efterforskningen i Karins lejlighed, hvor de finder nogle bånd med et indhold, der ikke egner sig for børn.
Michael bliver noget forundret, det er ikke noget som han kan forestille sig, er i Karins stil. I samarbejde med Køge politi efterforsker de nu Karins forsvinden. Samtidig skal Angela efterforske den sag hun egentlig kom til Danmark for.
”Mord på Sicilien-Et spor fører til Danmark” springer rammerne for det med at lave den svære 2`er. Historien har en god sammenhæng og er spækket med fuld fart over feltet i den rette mængde. Hele serien får absolut mine varmeste anbefalinger med på vejen og i særdeleshed ”Mord på Sicilien-Et spor fører til Danmark".
Men som altid, når vi taler om serier, så vil jeg klart anbefale, at man kaster sig over både 1. bind ”Mord på færgen til Palermo-Michael Bechs rejse til Sicilien”, hvor Michael og Angela mødes 1. gang og ”Mord på Sicilien-Et spor fører til Danmark” samt selvfølgelig ”Den Sicilianske forbindelse”.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
"SMUKKE TING"
ERINDRINGER
SKREVET AF
HUNTER BIDEN
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Hunter Biden
Oversætter: Jakob Levinsen
Original titel: Beautiful Things
Forlag: Politikens forlag
Udgivelse: D. 6. april 2021
Sider: 280
Genre: Erindringer
ISBN: 9788740071450
Anmeldt: 15. april 2021
Jeg fik tilsendt bogen som anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
”Jeg kommer fra en familie, der er blevet formet af tragedier og forbundet af en helt usædvanlig og ubrydelig kærlighed,”
skriver Hunter Biden i Beautiful Things, som udgives af USA’s største forlag, Simon & Schuster, og som i Jakob Levinsens danske oversættelse kommer til at hedde Smukke Ting.
Bogen er en barsk, rørende og velskrevet fortælling om at vokse op i skyggen af amerikansk politik. Om at opleve stor sorg og synke ned i et altfortærende misbrug af alkohol og stoffer. Om at blive skydeskive for en smædekampagne iværksat af staben omkring daværende præsident, Donald Trump.
Og om at overvinde problemerne og rejse sig takket være et fasttømret sammenhold og en betingelsesløs kærlighed fra de allernærmeste – især faderen Joe Biden. Forfatteren Stephen King har læst bogen og giver den følgende ord med på vejen:
”I Anonyme Alkoholikere plejer vi at sige, at uanset om man kommer lige fra Yale eller fra fængslet, er alle misbrugere lige. I sin rystende og stærkt læseværdige erindringsbog beviser Hunter Biden endnu engang, at hvem som helst – selv en søn af USA’s præsident – kan komme totalt på afveje i et mareridt af afhængighed. Der er nok af erindringer om de tre R’er (rom, ruin og redning), men i netop denne bog fremstår nogle passager gribende klarsynede. Han indleder med et spørgsmål: Hvor er Hunter? Svaret er, at han er lige her i bogen med både alt det gode, det onde og det smukke.”
Hunter Biden (f. 1970) er advokat og erhvervsmand og søn af den nyindsatte amerikanske præsident, Joe Biden. Som toårig var Hunter og hans bror, Beau, involveret i en bilulykke, der kostede deres mor og lillesøster livet. De to brødre var knyttet sammen i et nært venskab, indtil Beau døde af cancer i 2016, hvilket fik Hunter Bidens misbrugsproblemer til at eskalere.
Anmeldelse:
”Smukke ting” er en erindringsbog skrevet af den amerikanske præsident, Joe Bidens søn Hunter Biden. Hunter er 51 år, uddannet jurist og far til 3 døtre og en søn. ”Smukke ting” kommer ind bag familien Bidens tragedier og faderens mangeårige kamp for at sætte sig bag, vel nok, verdens mest mægtige skrivebord i Det hvide hus i Washington i USA.
Men mest kommer ”Smukke ting” ind bag personen Hunter Biden og den hetz, som Hunter følte sig udsat for af den tidligere præsident Donald Trump. Hunter har været alkoholiker og stofmisbruger igennem mange år. ”Smukke ting” er beviset på at det ikke nødvendigvis er familierelationer, uddannelse eller miljø der afgør om man bliver misbruger.
Ud fra Hunter Bidens egne ord, så er han vokset op i en familie med et meget tæt bånd og en ufattelig stor kærlighed. Sammen med hans afdøde bror Beau, var de 2 et fasttømret trekløver sammen med faderen Joe Biden. Præsident Trump stiller spørgsmålet Hvor er Hunter?
Det kan vi svare på med denne erindringsbog: Her er Hunter Biden. Råt for usødet. Det er ikke kønt eller romantisk. Det er lige på og barskt med en meget smuk afslutning. Ind imellem linjerne er der de smukke ting. Jeg tænker næsten, at ”Smukke ting” er en kærlighedserklæring til Hunters bror Beau, deres far Joe og familiens sammenhold.
Men først skal Hunter, grueligt meget igennem. Under Trumps sidste valgkamp hånede han Hunter og hans far Joe Biden i, så godt som, hver eneste tale som Trump afholdte. Egentlig havde Hunter forventet, at Trump havde slået ned på Hunters misbrugsproblemer langt tidligere.
Hunter havde været inde i et voldsomt alkoholmisbrug i en tidlig alder, men takket være familiens opbakning var det lykkedes ham, at komme ud af alkoholens sprittede kløer. Men D. 29. maj 2015 blev der slukket for Beaus respirator.
Beau døde, 46 år gammel af en hjernetumor og så gik Hunters alkohol- og stofmisbrug amok. For Hunter var Beau hans sjæl og far Joe er Hunters hjerte. ”Smukke ting” er historien om vejen fra dengang crack var det eneste der kunne lindre Hunters sjæls smerte og der til hvor Hunter er i dag.
I et tilbageblik til 1972 bliver læseren præsenteret for familiens første store tragedie. D. 18. december 1972 tog Hunters mor, Neila den 3- årige Hunter, 4-årige Beau og den kun 13 måneder gamle lillesøster Naomi med ud for at kigge på juletræ.
En lastbil kører ind i dem og Neila og Naomi overlever ikke. ”Smukke ting” er på nogle steder meget rørende og smuk. ”Smukke ting” giver et godt indblik i, hvad det vil sige at være barn i en politisk orienteret familie. Ligesom den på en ærlig og troværdig måde giver et dybt indblik i de kampe man skal igennem som stofmisbruger.
Hunter Biden har bestemt taget et modigt valg, ved at offentliggøre sine tanker og handlinger i de år, hvor han var fanget i misbrugets kløer. ”Smukke ting” er i tilgift en kærlighedserklæring til faderen Joe og broderen Beau. ”Smukke ting” får mine varmeste anbefalinger med på vejen som en erindringsbog af den mere ærlige slags.
Vurdering: 4/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Bogen findes som lydbog hos Bookmate:
Besøg forlaget her:
"KALIFFEN"
WOLF #4
THRILLER
SKREVET AF
NIS JAKOB
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Nis Jakob
Forlag: Jakobs Press/Billige ebøger
Udgivelse: Lydbog D. 17. marts, Fysisk bog udkommer d. 15. april 2021
Sider: 442
Genre: thriller-serie
Serie: Wolf #4
ISBN: 9788793660205
Anmeldt: 13. april 2021
Jeg fik tilsendt bogen som anmeldereksemplar fra forfatteren. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
KALIFFEN tager tråden op fra MISSIL og sender Wolf og Inessa til Paris for at eliminere en IS-terrorist, mens hans kollegaer på hjemmefronten kæmper mod københavnske narkogangstere med hang til grusom tortur med dødelig udgang.
“Hæsblæsende thriller”, “Præcise persontegninger”, ”Det gøres ikke meget bedre”, "Den perfekte spændingsroman", "Hjerteskærende grusom" "Nis Jakob, når han er bedst"
5 stjerner fra Dagbladenes Bureau. 6 stjerner fra bogblogger Henrik Blunck.5 stjerner fra bogfidusen.dk. 5 stjerner fra bogrummet.dk. 5 stjerner fra Hoejspaending.com
Nis Jakobs krimi-thriller-serie har modtaget masser af stjerner og roser og er blevet lyttet og læst af tusindvis af læsere siden første bind En DØD RUSSER udkom i 2018. Serien er netop blevet solgt til udgivelse i Sverige KALIFFEN er bind 4 i Nis Jakobs serie om danske Wolf og russiske Inessa, der hyres af en international hemmelig organisation, der ønsker at gøre verden til et bedre sted.
KALIFFEN, der er indtalt af HENRIK HARTVIG JØRGENSEN, fortsætter for fuld udblæsning, hvor bind 3 MISSIL slutter. OM KALIFFEN: Da politikommissær B&O med hjælp fra Wolf stjæler over syv millioner kroner under en razzia hos en københavnsk narkobande, er han ikke klar over, hvilke alvorlige problemer det skaber for hans ulovlige, private politienhed og ikke mindst den unge politiassistent Sarah.
Inessa kan ikke holde ud at gemme sig i Østrig, hvor Spike har indkvarteret hende i en lille by. Hun savner desuden Vladimir og vender derfor tilbage til Moskva i den tro, at hendes plageånd, seriemorderen Nils, er død og ikke længere udgør en trussel.
I Paris bor en syrisk flygtning, som under kodenavnet Kaliffen styrer terrorganisationen IS’s europæiske afdeling. Wolf og Inessa sendes til den franske hovedstad for at eliminere Kaliffen og beslaglægge hans terrorplaner, der viser sig at omfatte et blodigt angreb i København.
”Kaliffen” er 4. bind af thriller-serien om Wolf. Jeg hørte bogen som lydbog, indlæst på formidabel vis af Henrik Hartvig Jørgensen. Lad mig med det samme anbefale, at man læser de 3 første bind også. Det vil betyde, at man med det samme er meget mere inde i karaktererne og den specifikke handling i ”Kaliffen”.
Det er i hvert fald min overbevisning. Jeg har ikke selv læst de 3 første bind og det betød at der gik lidt tid, inden jeg var helt inde i bogens handling og efterforskernes særpræg. Udover selve efterforskningsenheden, figurerer der desuden nogle små ulovlige enheder, som nogle af efterforskerne selv har oprettet.
I disse små sidegeschæfter kan efterforskerne gribe til metoder, der ikke er helt velsete og heller ikke er helt lovlige. Det stod hurtigt klart for mig, at det kræver lidt af en kunstner at navigere imellem, at være efterforsker i den ”normale” enhed og dermed overholde reglerne og at være i en enhed hvor det kun handler om at få resultater, uanset metoderne.
De første bind i serien er følgende:
1. En død russer (2018).
2. 1000 piskeslag (2019).
3. Missil (2020) og nu
4. Kaliffen (2021).
som om det ikke er nok så følger 5. bind, efter planen i 2022 ”Eliksir”. ”Kaliffen” starter lige på og hårdt med, at B & O er med sit team på en Razzia. Teamet er blevet sendt ud til et værksted, hvor man mistænker en narkobande, for at holde til.
Det viser sig, at der er masser af narkotika på stedet. Imens B & O`s folk er ved at tømme stedet for konfiskeret narko, finder B & O en taske i et hemmeligt rum bag en reproduktion af Dali. Tasken viser sig at indeholde bundter af Euro sedler.
Han kontakter straks Wolf og tilbyder, at de kan dele pengene. 7 millioner kan gøre underværker for deres egen organisation. Han involverer Sarah i sagen. Men de har glemt at tage højde for, hvilke konsekvenser, det kan have, hvis de forkerte opdager deres lille nummer.
I Paris bor en narkogangster, kaldet Kaliffen. Han lever, på overfladen et helt almindeligt liv med job, kone og datter. Familien ved ingenting, men det skal nok gå op for både kone og datter, hvilket monster de lever sammen med.
På en fiskerbåd vågner seriemorderen Nils op. Han er blevet skudt og lover fiskeren en stak penge, hvis han ikke sladrer til politiet om at han har fisket Nils op.
Wolfs søn Mads har store problemer. Wolfs ekskone Gitte plager ham om, at de kan finde ud af noget sammen igen. Men Wolf er inde i et nyt forhold og ønsker under ingen omstændigheder, at have noget med Gitte at gøre igen.
”Kaliffen” består, som man vil se, af flere dele som bliver flettet eminent sammen til et hele. ”Kaliffen” indeholder alt det en rigtig god Thriller skal. Lige fra narkokriminalitet til terroraktioner. ”Kaliffen” er en af den slags thrilleren, der fastholder læseren og er en absolut page-turner af de bedste.
Der er fuld fart på fra første side. På trods af, at det er mit første bekendtskab med Wolf, Inessa, Sarah B & O og alle de andre karakterer så ser jeg bestemt frem til næste bind i serien. ”Kaliffen” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du vil underholdes af spænding i højeste gear.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Besøg forfatteren og forlaget her:
"DRUNK DRIVERS"
ROMAN
SKREVET AF
MATHIAS M. LINDGAARD
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Mathias M. Lindgaard
Forlag: Olympia Publishers
Sprog: Engelsk
Udgivelse: 1. november 2020
Sider: 228
Genre: roman
ISBN: 9781788306027
Anmeldt: 12. april 2021
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar i en pdf-fil fra forfatteren. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
'If you feel safe and comfortable ... remove yourself from that situation. Never settle for anything less. Find comfort in not ever feeling safe.' In this gritty exploration of the psyche of a young Los Angeles addict, the traumas and joys of life's daily struggles are laid bare as he pursues fulfilment in drugs, sex and alcohol.
A rugged journey through life involving hangovers, physical and mental disorientation and despair is punctuated by regular highs, sexual ecstasy and companionship in adversity. Issues of conscience are examined with a stark rawness as the search for self-identity can only be pursued from deep within.
Confrontation with inner demons and society's expectations demands soul-searching that questions the most fundamental motivation for existence.
”Drunk drivers” fik jeg tilsendt som en fil fra forfatteren på originalsproget Engelsk. Bogen er i en noget anderledes liga end det jeg er vant til At læse og anmelde. For det første er det mit første forsøg på at læse en bog på engelsk og derefter anmelde den på dansk.
Mathias Lindgaard er en 24-årig Dansk forfatter og debutant som har fået udgivet sin første bog ”Drunk Drivers” i London. ”Drunk Drivers” er forfatterens fortælling om afhængighed, identitetsdannelse og generelt set forholdet man har med sig selv.
Den er skrevet som en fiktiv fortælling, og drager derfor kun referencer til forfatterens eget liv. Den handler om en ung fyr i LA, som prøver at finde roden til sin eksistens i stoffer, kvinder og andre “highs” mens de ultimativt drager ham længere fra overfladen, og dybere ned i sindet på sig selv.
Læseren føres dybt ind i sindet på en ung mand. ”Drunk drivers” er forfatterens levende beskrivelse, der skildrer hovedpersonens til tider sjove, til tider mørke og nogle gange poetiske oplevelser. En hovedperson, der lider af afhængighed og psykisk sygdom.
Hovedpersonens kæreste er lige gået fra ham, da vi kommer ind i historien. En hovedperson som man ikke kender navnet på. Denne begivenhed indleder en intens periode med druk, stoffer og usædvanlig intens sex. For ikke at forglemme dybe, filosofiske tanker om kærlighed, afhængighed og ikke mindst livet i al almindelighed.
Citat fra Bogen:
“Treasure your life as it is, not its potential.
The same applies to the ones around you.
Stop acting like love comes with a price.
Real love is priceless.
Don’t be clouded by its potential.
You can’t expect much from expectations.
Expectations make you vulnerable, it creates something worth losing.
Potential needs nursery, training and adaption, meanwhile you have got to have faith in your current you.
You can fake it till you make it, but only if you believe in it.
You can be loved, but only if you believe in it.
Just make sure you are who you are when it really counts, or else you will never know whether it’s the real you or just another persona.”
Undervejs i "Drunk drivers" møder vi blandt andet hovedpersonens ven Vincent Blake og kvinderne Samantha og Glory. Disse personer der får stor betydning for hovedpersonen. Måske også større betydning end hovedpersonen selv tror.
Men pludselig går det op for ham, hvor stor betydning andre mennesker har eller kan få i hans liv. Han stiller sig selv spørgsmålet om passion eller loyalitet er det vigtigste for hans livskvalitet og livsglæde. Vi følger den unavngivne hovedperson rundt i byen på værtshuse, på hans sexture og i hans døs af misbrug.
”Drunk driver” er ikke hverken en simpel roman eller let læst. I min verden så var det avanceret filosofi og litteratur lidt ud over det sædvanlige. Der var vendinger, som jeg måtte læse igen, for at forstå den fulde mening med teksten.
Nu er Engelsk jo heller ikke mit modersmål. Men det er dyb og kompliceret litteratur. Litteratur, der er værd at tænke dybere over- Når ordene bundfælder sig, så giver ”Drunk driver” rigtig god mening. Trænger du til litteratur, der sætter dybe spor, så vil ”Drunk driver” absolut være et godt bud på litteratur der giver god mening.
Vurdering: 4/6 Roser.
Krimiormen.
"HELVEDESGABET"
GOMEZ & TANGE #2
SKREVET AF
FRANK SEBASTIAN HANSEN
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Frank Sebastian Hansen
Forlag: EC Edition
Udgivelse: 8. april 2021
Sider: 271
Genre: Krimi
Serie: Mikkel Gomez & Henrik Tange #2
ISBN: 9788793783270
Anmeldt: 8. april 2021
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
En velhavende erhvervsmand bliver myrdet i sin villa på Møn. De to drabsefterforskere, Mikkel Gomez og Henrik Tange, indleder et opklaringsarbejde af det makabre mord i et lokalmiljø fuldt af tvivlsomme alliancer og indædt fjendskab.
Mordet på erhvervsmanden er imidlertid ikke den eneste forbrydelse, de to drabsefterforskere skal forholde sig til, da tingene tager en uventet drejning. Helvedesgabet er andet bind i krimiserien om makkerparret Mikkel Gomez og Henrik Tange fra Københavns politis drabsafdeling.
Første bind – De Forsvundne – udkom i 2020.
Om Forfatteren:
Frank Sebastian Hansen er født i 1972. Han er uddannet cand. mag i dansk og filosofi samt fotograf. Han har været boganmelder på Ekstra Bladet og i Go´ Morgen Danmark. Han debuterede i 2017 med den anmelderroste roman Billeder fra Lissabon.
I 2018 udkom novellesamlingen Komsammen.
Anmeldelse:
”Helvedesgabet” er forfatterens 2. bind i krimiserien med de 2 makkere Mikkel Gomez & Henrik Tange i hovedrollerne. Makkerparret er meget forskellige, men deres samarbejde fungerer godt. Læseren får nogle hentydninger undervejs i historien, til 1. bind ”De forsvundne”.
Jeg har ikke læst 1. bind, men følte mig alligevel godt fulgt på vej i ”Helvedesgabet”. Man får en grundig introduktion til karaktererne i ”Helvedesgabet”.
Handlingen er henlagt til Møn. Forretningsmanden Troels Clemmensen har holdt en vild fest i kælderen til sin villa. Hans unge kone Trine ligger ovenpå og sover, hun har ikke deltaget i festen. Festen bliver det sidste Troels tænker på. Trine går rundt ovenpå og undrer sig over, hvad Troels foretager sig.
Endelig finder Trine, Troels død i kælderen. Han er blevet dræbt på den mest modbydelige og bestialske måde. Trine ringer efter Olav, som er Troels Økonomidirektør. En handling der får Mikkel og Henrik til at undre sig, mere end almindeligt.
Hvad var det der gjorde at enken ikke ringede til politiet først? Troels var en mere end almindeligt, barsk forretningsmand.
Imens er Kriminalbetjenten Mikkel i sommerhus på Møn, sammen med sin 9-årige datter Clara og sin kæreste Gertrud. Det er efterårsferie. Mikkel er ansat ved kriminalpolitiet i afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Københavns politi også kaldet SEØ særlig efterforskning øst. Senere venter de besøg af Mikkels far der er filosofilærer.
Mikkels makker Henrik bor med sin kone og børn i Vanløse. Henrik er ved at gøre klar til at tage til Thy til deres sommerhus. Henriks ferie bliver dog aflyst, da han bliver kaldt til Møn, for at hjælpe Mikkel med opklaringen af det bestialske mord.
Det går hurtigt op for Mikkel og Henrik, at de skal være meget varsomme med, hvem de stoler på i det lille samfund. Selv lokalbetjenten Sander Fritz, virker til at ville modarbejde opklaringen af mordet. Inden længe sker endnu et bestialsk mord og hele sagen tager en uventet drejning.
Måske er der tråde til den lokale kirkes kalkmalerier, Judas, ugler, tanker om djævlen og til fortidens store kærlighed. Man præsenteres for overvejelsen om, om kærlighed kan få enhver til at dræbe. Citat fra bogen:
”helvedesgabet hedder det her kalkmaleri. En scene, der optræder i mange kalkmalerier rundt om i de Danske kirker. Og motivet er næsten altid malet lige bag ved prædikestolen. Så kan folk nemlig sidde og gyse over, hvad der venter dem, hvis de ikke følger præstens formaninger.”
”Helvedesgabet” er en krimi i den noget mere bestialske genre. Som læser kan man gætte nok så ivrigt med på hvem gerningsmanden er uden at komme frem til svaret. Dette på trods af, at man følger gerningsmanden i drabene og i optakterne op til og lige efter drabene.
”Helvedesgabet” er vanvittig godt skrevet og evner at fastholde læseren i spænding, helt frem til sidste side. Man præsenteres for alliancer og fjendskab, langt ud over det sædvanlige. ”Helvedesgabet” inviterer til flere bøger med makkerparret Gomez og Tange.
”Helvedesgabet” får mine varmeste anbefalinger med på vejen. Specielt hvis du er til den lidt mere blodige del af krimigenren.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Besøg forlaget her:
"DØDELIG EFFEKT"
TEAM MILTON-KRIMI
SKREVET AF
STEEN B. J.
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Steen B. J.
Forlag: Forlaget mellemgaard
Udgivelse: 16. november 2020
Sider: 316
Genre: Krimi
Serie: Team Milton
ISBN: 9788772370903
Anmeldt: 1. april 2021
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Ella, Li-Mei, Ibsen og Milton fra Team Milton stilles over for et opklaringsarbejde, hvor kvinden Selma findes død. Det viser sig, at hun er forgiftet med det dødelige stof arsen, hvor døden har været meget smertefuld.
I Selmas seng finders der hårrester fra både en mand og en kvinde, hvilket undrer Team Milton meget. I dette opklaringsarbejde bringes specielt Li-Mei ud i etiske overvejelser, da hun via mobilkontakt skal prøve at redde et nyt offer fra samme skæbne som Selma.
Ibsen og Ella foretager ligeledes en drastisk arrestation, der får katastrofale følger. Ellas mor Oline og Layla kastets ud i voldsomme og drabelige ting, da pengeafpresserne kræver deres penge, mens Ella er yderst bekymret for, om Oline er blevet dement.
Hun opfører sig hele tiden specielt, mener Ella og er bekymret og vil foreslå et lægetjek. Uddrag af bogen:
"Bilen med Winnie kørte videre og Winnie kunne mærke, at de nu kørte væk fra den bumlede vej og ud på en asfalteret vej. Desuden blev farten sat op og lyset blev nu tændt på bilen, kunne hun se på den ene lysende baglygte. Resolut fandt hun kosteskaftet og hamrede den anden baglygte ud, så den splintres i flere stykker og lyset gik ud.
Hun ignorerede fuldstændigt smerterne i kroppen, som hun havde pådraget sig fra “Bjørn” og den strabadserende tur. Hun havde håbet på, at den bagvedkørende bil havde set det og undret sig, men den drejede blot fra ved en udkørsel.
Hun havde efterhånden fået gaffatapen rimelig fri fra fodleddene, men kæmpede med det sidste, mens hun kiggede ud af det nye hul, hvor baglygten skulle sidde. Hun fik de sidste stumper glas slået væk, så hun kunne stikke hånden ud, uden at skære hånden på glasstumper.
Men der kørte ikke lige nogen bil bag ved, og når der ingen baglygter var længere til at lyse op, så var det måske svært i nattemørket at spotte en vinkende hånd."
Om forfatteren
Steen B. J. (f. 1965) skriver en serie af krimier med hverdagsrealisme, der henvender sig til krimiinteresserede læsere i alle aldre og mest handler om mennesker og skæbnefortællinger frem for blod, sex, vold og action. Sproget er hverdagsagtigt og uden manipulerende billedsproglige virkemidler.
Det giver læseren en unik frihed til selv at danne sig uforglemmelige og personlige billeder ud fra de menneskelige relationer i den fremadskridende handling, hvor mord- og andre krimigåder løses.
Anmeldelse:
Jeg kender efterhånden Team Milton temmelig godt, da ”Dødelig effekt” er den 3. bog i serien som jeg har kastet mig over. Det betyder også, at jeg er ved at vænne mig til forfatterens skrivestil. Enkel uden de store virkemidler. I starten betragtede jeg stilen som lidt naiv.
Samtidig lader skrivestilen læseren selv danne sine helt egne indtryk. Efterforskningsenheden Team Milton består af lederen Milton, Ella, Li-Mei og Ibsen, der er kæreste med Ellas søster, den uligevægtige Søs. Udover teamet, så har Ella og Søs` mor Oline og hendes veninde Layla en ret så væsentlig rolle i bøgerne.
Olines døtre, opfatter til gengæld ikke helt, hvad deres mor foretager sig. ”Dødelig effekt” starter med en fortælling om Leonora tilbage i 90`erne. Leonora bor sammen med sin storebror Bjørn og sin alkoholiserede mor. Leonora må leve med, at hun dagligt har knuder i maven af frygt for, hvilken tilstand moderen er i, når Leonora kommer hjem fra skole.
Leonora og Bjørns far er for længst død af sit alkoholmisbrug. Vi springer frem til 0`erne hvor Leonora efterhånden er blevet 17 år og hun er blevet kæreste med Jack. En nat da Leonora besøger Jack, dør hendes mor og Leonora kan endelig slippe for åget, med at passe på sin mor.
Leonora og Jack flytter sammen og får en datter. Leonoras liv sammen med Jack er dog ikke meget bedre, end det liv hun havde sammen med sin mor. Leonora er frustreret. En aften serverer Leonora en øl for Jack og han dør.
Tilbage i nutiden har Oline lige hentet Layla hjem fra Skejby sygehus. Layla bor stadig hos Oline. Dette ved døtrene dog ikke noget om og Oline og Layla har deres hyr med, at gemme Layla af vejen for døtrene. Samtidig planlægger Oline og Layla hvordan de kan slippe af med de mænd, der afpresser Oline.
Søs har lige fået sit første elektrochok. Ibsen bliver sendt til retsmedicinsk. Der er blevet fundet en del medikamenter i en død kvinde, Selma. Selmas mor har bedt om en obduktion, da hun mener, at datterens død ikke er naturlig.
Det viser sig, at Selmas krop er fyldt med arsenik. Team Milton står nu overfor en jagt på en gift morder, der bruger noget usædvanlige metoder, for at finde sine ofre. Der bliver brug for alle de evner som hvert enkelt medlem af Miltons Team er i besiddelse af.
”Dødelig effekt” lægger fint op til endnu et bind i den spændende serie om Team Milton. ”Dødelig effekt” er absolut den bedste af de 3 bind jeg, indtil nu har læst i serien om Team Milton. Tidligere har jeg læst og anmeldt
1. Hypnoseeffekten samt
Der findes dog en del flere bind i serien. Jeg har haft vanskeligt ved at finde ud af, præcis hvor mange bøger der er i serien. Men jeg fandt dog omkring 20 bind, så der er nok at gå i gang med, hvis man vil læse meget mere om Team Milton.
”Dødelig effekt” får bestemt mine anbefalinger med på vejen, hvis du er til en ublodig, spændende krimi med mysterier du kan gætte med på.
Vurdering: 4/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Besøg forlaget her: