JULI 2021

UPDATE FOR JULI 2021

JULI MÅNEDS LÆSEOPLEVELSER

Jeg har ikke anmeldt helt så mange bøger som jeg plejer. Noget af årsagen skal findes i at jeg har læst et manuskript på en bog, der endnu ikke er udkommet som fysisk bog og en anden er at jeg har læst lidt som først udkommer her i august.

Corona er lidt på retur (Håber jeg 😊) derfor har der også været nogle ture ud i den virkelige verden og opleve livet på den anden side igen 😊. Tilbage til bøgerne 😊.

Jeg startede måneden med at læse krimien ”Døde hjerter” skrevet af Bettina Bjelke. Citat:

"Ibrahim åbnede forsigtigt døren. Der var helt mørkt i lokalet. Nede for enden af rummet kunne han ane en lyssprække bag en reol. Ibrahim skubbede reolen til side, så han kunne klemme sig indenfor. Synet af de spejlblanke torturinstrumenter, som lå på bordet, ætsede sig fast på hans hornhinder."

Bettina Bjelkes debutkrimi tager egentlig udgangspunkt i Danmark men udspiller sig i Egypten. Vi præsenteres for hjertesygdom, ufattelig rigdom og et morderisk kvindesyn. Hovedpersonen Mustafa Muhammet kaldet Mogulen er i chok.

”Døde hjerter” er udover at være en anderledes krimi også rigtig godt skruet sammen af en debut at være og jeg kunne sagtens forestille mig, at forfatteren kan have meget mere at byde på i fremtiden og ser frem til at se meget mere til Bettina Bjelke fremover.4/6 Roser.

Så kom turen til en genre som jeg ikke har prøvet før. En bog med True-crime-Digte. ”I dag er du Basse-Min bror” skrevet af Jette Bürgel Nielsen. Mandag den 7. februar 1966 om eftermiddagen stiller en ung kvinde sin blå barnevogn fra sig i Odenses bymidte.

To timer senere vrimler det med politi og presse. “Basse” er tilsyneladende blevet bortført fra sin barnevogn, og jagten går ind for at genfinde den lille dreng hurtigst muligt. “I dag er du Basse – min bror” er en digtsamling om at forsøge at finde svar i en hidtil uopklaret sag.

Om journalisten, der sætter spørgsmålstegn ved morens uskyld, men alligevel er det bedste bud på en samarbejdspartner, hvis “Basse-sagen” endelig skal opklares. ”I dag er du Basse-Min bror” er rørende, modig, tilgivende, tragisk og utrolig smuk. 5/6 Roser.

Tilbage til en traditionel krimi. ”Goldt” skrevet af Kristian Flodgaard Bach. Sand fyger gennem Esbjergs snorlige gader. Det passerer borgerskabets fine samtalesaloner og agtværdige afholdsforeninger og afsøger trøstesløse fattigkvarterer og lyssky værtshuse, hvor menneskelig elendighed vokser vildt som marehalm i klitterne.

”Goldt” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen og som man kan fornemme, så ser jeg meget gerne mere til forfatteren og gerne i samme stil som ”Goldt”. ”Goldt” er bestemt anderledes og med en historisk nerve der giver krimien et helt særligt præg. 4/6 Roser.

Den næste krimi blev fulgt op af et lille interview med forfatteren. ”Køteren fra Kamtjatka” skrevet af Jens Jørgen Hansen. Winther, hvis tilværelse ligger i ruiner, vender tilbage til sin hjemstavn efter et 3-måneders ”ferieophold med begrænset frihed” i Sdr. Omme.

Han flytter ind på den lokale campingplads for at slikke sine sår og komme på fode igen. Her træffer han Sommerland, en ældre, hårdtslående og mere eller mindre bindegal soldat, som arbejder for en specialenhed, der får jægerkorpset til at ligne et søndagskor.

Hovedkaraktererne i ”Køteren fra Kamtjatka” er de 3 venner Winther, Sommerland og den smukke Susanne. Winther bor i en hytte på en campingplads ejet af den venlige Georg. Sommerland er til dels Georgs nattevagt og til dels professionel soldat.

Susanne bor på en ø hvor hun blandt andet har en hundekennel. ”Køteren fra Kamtjatka” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen. Tag ”Køteren fra Kamtjatka” med på campingferien og brug et par timer i selskab med rovmord, Diamantsmuglere og lejesoldater i en Dansk sensommer, hvis du tør. 4/6 Roser.

Derefter kom turen til en Thriller og et gensyn med forfatteren Alex Michaelides der har skrevet ”Jomfruerne”. Fra bestsellerforfatteren til Den tavse patient kommer en medrivende thriller om græsk mytologi, mord og besættelse.

Edward Fosca er en morder. Mariana Andros er ikke i tvivl. Men Fosca er urørlig. Han er en smuk og karismatisk underviser i de græske tragedier ved Cambridge University og er elsket af både ansatte og studerende – især af medlemmerne af et hemmeligt selskab af kvindelige studerende, kendt som Jomfruerne.

Hovedpersonen i ”Jomfruerne” er den 36-årige sorgramte gruppeterapeut Mariana Andros. Mariana er født lidt udenfor Athen i Grækenland, studerede i Cambridge og bor nu i London.. Der skal ikke herske tvivl om, at hvis du var med fra Alex Michaelides debut og var vild med den, så bliver du absolut ikke skuffet over, den ellers svære 2`er.

”Jomfruerne får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen. 6/6 Roser.

En af mine absolutte yndlingsforfattere er Canadiske Louise Penny og hendes hovedperson Armand Gamache. Indtil nu er der udgivet 10 bind på Dansk og flere er på vej. I denne måned læste jeg 9 og 10 bind i serien. Jeg skal være ærlig og indrømme at 9. bind er månedens favorit.

10. bind derimod var i en lidt anden kategori, men bedøm selv 😊. 9. Bind ”Hvor lyset slipper ind” er altså niende bog i Louise Pennys Armand Gamache-serie. Julen nærmer sig, og i Quebec er vejret tindrende smukt og lyset klart, mens venner samles og fejrer højtiden.

Men hos politiinspektør Gamache falder skyggerne tungt. Armand Gamaches store problemer med sine overordnede, der har været fremherskende i de første 8 bind kulminerer i dette 9. bind og Gamache tager en meget overraskende beslutning.

Ledelsen i politiet har efterhånden splittet hele Armand Gamaches afdeling ad i atomer og alle de gode kolleger som Armand har fundet frem til, igennem årene er blevet spredt ud i alle de andre afdelinger. ”Hvor lyset slipper ind” fortjener egentlig mere end de 6 roser jeg kan give den, ja jeg er meget begejstret.

”Hvor lyset slipper ind” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til spænding, mord, krimi og drama blendet med den smukkeste historie. Absolut min måneds bedste oplevelse. 6/6 Roser.

I 10. bind ”Den lange vej hjem” har nu tidligere politiinspektør Armand Gamache fundet en ro han aldrig havde troet var mulig i Three Pines. Men da hans ven Clara Morrow beder om hjælp kan han ikke få sig selv til at sige nej, selvom gamle sorger ligger på lur.

Claras mand Peter er forsvundet, og mistanken stiger hurtigt i Three Pines. Armand Gamache og hans kone Reine-Marie er flyttet ind i et lille hus i Three Pines. Armand fornemmer at deres gode ven kunstneren Clara Morrow brænder inde med noget, som hun gerne vil vende med Armand.

For 1 år siden blev Peter og Clara Separeret. Jeg vil bestemt anbefale bogen med det argument, at hvis man har læst de første 9 bind i serien så må man ikke snyde sig selv for at læse ”Den lange vej hjem”. Jeg har fuld forståelse for, at det kan være svært som forfatter at blive ved med at holde samme høje niveau.

Derfor ser jeg også meget frem til Louise Pennys 11. og 12. bind ”I sagens natur” og ”Det store opgør”, der udkommer senere på året på Dansk og håber, at vi får Armand Gamache og hans venner tilbage for fuld kraft. 3/6 Roser.

Imellem disse 2 bøger blev det tiden for en lydbog. ”I sønnens navn” skrevet af Allan Erik Mortensen. Bogen er forfatterens 8. bind i hans Hængedynd-serie. Jon Harding bliver kaldt til Holbæk, da et brutalt røveri mod en pengetransport er endt med, at chaufføren af transporten er blevet likvideret.

Vagten er i første omgang forsvundet, og meget peger på, at han var med til at udføre røveriet. Jon, Fabian og deres nye kollega, Aya, bliver yderligere udfordret, da endnu en mand fra transportfirmaet meldes savnet, og en ung kvinde frygtes kidnappet.

”I sønnens navn” er 8. bind i forfatterens krimiserie Hængedynd. Jeg hørte bogen som lydbog hos Bookmate, oplæst af Peter Bøttger. Bogen udkommer dog som fysisk bog D. 3. august. Jeg har tidligere læst ”De redeløse” som er 6. bind i serien.

”i Sønnens navn” kan sagtens læses uden at man har læst de foregående bind i serien. Men da karaktererne udvikler sig undervejs i serien, så må man da ikke snyde sig selv for de første 7 bind. Jeg giver ”i sønnens navn” skrevet af Allan Erik Mortensen mine varmeste anbefalinger med på vejen og serien Hængedynd i særdeleshed,

Hvis du er til grufulde handlinger, anderledes karakterer, et godt grin og en opklaring som selv hærdede krimilæsere bliver fanget af. Anbefales til alle der elsker en god krimi med god dansk humor. 5/6 Roser.

Det var alt for denne gang. Det blev vist alligevel til mere end jeg selv mente. På gensyn i august, der blandt andet byder på 3. bind af forfatterne Kim Faber og Janni Pedersens forfatterskab ”Kvæler” som man roligt kan glæde sig til. Rigtig god august og på gensyn.

Krimiormen.

"DEN LANGE VEJ HJEM"

ARMAND GAMACHE #10

SKREVET AF

LOUISE PENNY

"Den lange vej hjem" skrevet af Louise Penny

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Louise Penny

Oversætter: Maria Marqvard Jensen

Originalsprog: Canadisk Engelsk

Original Titel: The long way home

Forlag: Hr. Ferdinand/Politikens Forlag

Udgivelse: 5. juli 2021

Sider: 448

Format: Paperback

Genre: Krimi-serie

Serie: Armand Gamache #10

ISBN: 9788740068191

Anmeldt: D. 30. juli 2021

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er et udtryk for min egen mening og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Nu tidligere politiinspektør Armand Gamache har fundet en ro han aldrig havde troet var mulig i Three Pines. Men da hans ven Clara Morrow beder om hjælp kan han ikke få sig selv til at sige nej, selvom gamle sorger ligger på lur. Claras mand Peter er forsvundet, og mistanken stiger hurtigt i Three Pines.

På sin søgen efter Peter Morrow finder Gamache en plaget mand, desperat efter at genvinde tidligere tiders kunstnerisk storhed. Mens han nærmer sig sandheden, hvirvles en dødelig sti af jalousi og svigt op. Kan Gamache skaffe både sig selv og Peter sikkert hjem, eller har han bragt alle i fare på jagten efter gådens løsning?

I den lille by Three Pines i Quebec, den fransktalende del af Canada, arbejder Armand Gamache som politiinspektør. På overfladen ånder alt fred og idyl, og byen er travlt beskæftiget med markedsdage, ishockeykonkurrencer, forårsfester og andre begivenheder, der skaber stemning og sammenhold i den smukke by.

De unge bliver kærester og går fra hinanden igen, indbyggere fødes og dør, splid og forsoning får hånd i hånd, alt er som altid. Men under overfladen er sagen en ganske anden, og inspector Gamache går fra sag til sag, som kræver hans opmærksomhed.

Louise Penny udgives her for første gang på dansk, men over det meste af verden er hun kendt som et krimifænomen med flere millioner solgte bøger. Hun er blevet kaldt Canadas Agatha Christie, og New York times har skrevet, at hun er "det eskapistiske mysteries mester".

Der er femten titler i serien om inspector Gamache og hyggelige Three Pines, så i bedste Inspector Morse-stil er der mere, hvor det kommer fra, når først læseren er hooked på Penny. Louise Penny er en af Canadas kendteste forfattere.

Hun bor tæt på Montreal med sine hunde. Hendes mand Michael var inspirationen bag inspector Gamache, fortæller Penny: venlig, betænksom, generøs, en mand med mod og integritet. Louise Penny har modtaget et hav af priser for serien, som er kendt og elsket i næsten hele verden og er oversat til 30 sprog.

Armand Gamache

Armand Gamache

ANMELDELSE

Armand Gamache og hans kone Reine-Marie er flyttet ind i et lille hus i Three Pines. Armand fornemmer at deres gode ven kunstneren Clara Morrow brænder inde med noget, som hun gerne vil vende med Armand. For 1 år siden blev Peter og Clara Separeret.

Peter og Clara aftalte at de skulle mødes igen, præcis et år efter og finde ud af, om deres ægteskab for alvor skulle afsluttes eller om det var de 2 for evigt. Men Peter er ikke dukket op som aftalt. Derfor beder Clara Armand om hjælp til at finde ud af, hvor Peter er.

Armand Gamache, Jean-Guy Beauvois, Myrna og Clara rejser afsted for at følge tæt i Peters fodspor fra han forlod Three Pines 1 år tidligere. Det store spørgsmål er om de finder Peter som et offer eller en gerningsmand og finder de overhovedet Peter.

Undervejs får de hjælp af Reine-Marie Gamache og den knotne digter Ruth Zardo. Vennerne kommer dybere ind i Peters sind end de nogensinde har været før. Det er en vej igennem kunstens verden og myterne om muserne fyldt med bedrag og jalousi og jagten på anerkendelse.

Citat:

”Clara tog de ristede skiver toast og morgenkaffen med ind i Peters atelier. Krummerne faldt ned på betongulvet, mens hun sad på stolen og spiste sin morgenmad foran hans ufærdige maleri. Hvis Peter havde set det, havde han skreget. Som om krummerne var syre og gulvet hans hud.”

”Den lange vej hjem” er Louise Pennys 10. bind i serien om den canadiske drabsefterforsker Armand Gamache. Jeg er generelt meget begejstret for serien om mysterierne i den lille soveby Three Pines. Det 9. bind i serien ”Hvor lyset slipper ind” var, efter min mening, seriens klimaks og det bedste bind i serien.

Derfor var jeg også meget spændt på hvordan forfatteren ville fortsætte serien i ”Den lange vej hjem”. I "Den lange vej hjem" sidder læseren stadig med de fantastisk spændende, farverige og morsomme karakterer, som man kender fra de forrige bind.

Louise Pennys skrivestil fornægter sig da heller ikke i ”Den lange vej hjem”. Man finder stadig et mysterium fra byen Three Pines og Armand Gamaches venner fra den lille by. Men herfra har jeg så svært ved at genfinde min sædvanlige begejstring for serien.

Hele historien i ”Den lange vej hjem” bliver lidt langtrukken og uden de store overraskelser, indtil man når de sidste 50 sider af bogen. Her får vi igen serveret den sædvanlige spænding og det overraskende plot, som Louise Penny er så kendt for.

Jeg vil bestemt anbefale bogen med det argument, at hvis man har læst de første 9 bind i serien så må man ikke snyde sig selv for at læse ”Den lange vej hjem”. Jeg har fuld forståelse for, at det kan være svært som forfatter at blive ved med at holde samme høje niveau.

Derfor ser jeg også meget frem til Louise Pennys 11. og 12. bind ”I sagens natur” og ”Det store opgør”, der udkommer senere på året på Dansk og håber, at vi får Armand Gamache og hans venner tilbage for fuld kraft.

Vurdering: 3/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes her:

Besøg forlaget her:

3/6 Roser

3/6 Roser

"I SØNNENS NAVN"

HÆNGEDYND #8

SKREVET AF

ALLAN ERIK MORTENSEN

"I sønnens navn" skrevet af Allan Erik Mortensen

Forfatter: Allan Erik Mortensen

Forlag: Lytteratur

Udgivelse: 29. juni 2021

Varighed: 8 timer 31 minutter

Oplæser: Peter Bøttger

Streamingstjeneste: Bookmate

Genre: Krimiserie

Serie: Hængedynd #8

ISBN-13: 9788770306416

Anmeldt: 26. juli 2021

Om bogen:

Jon Harding bliver kaldt til Holbæk, da et brutalt røveri mod en pengetransport er endt med, at chaufføren af transporten er blevet likvideret. Vagten er forsvundet, og meget peger på, at han var med til at udføre røveriet. Jon, Fabian og deres nye kollega, Aya, bliver yderligere udfordret, da endnu en mand fra transportfirmaet meldes savnet, og en ung kvinde frygtes kidnappet.

Da Forsvarets Efterretningstjeneste vil overtage sagen, må Jon og hans kollegaer kæmpe imod, og Jon må gøre sig helt klart, hvor meget han er villig til at ofre for at opklare sagen. Midt i det kaos, der omgiver Jon, kan han pludselig ikke komme i kontakt med sin makker – landbetjent Viggo Brodersen.

”I sønnens navn” er ottende bind i Hængedynd-serien.Jon Harding bliver kaldt til Holbæk, da et brutalt røveri mod en pengetransport er endt med, at chaufføren af transporten er blevet likvideret.

ANMELDELSE

”I sønnens navn” er 8. bind i forfatterens krimiserie Hængedynd. Jeg hørte bogen som lydbog hos Bookmate, oplæst af Peter Bøttger. Bogen udkommer dog som fysisk bog D. 3. august. Jeg har tidligere læst ”De redeløse” som er 6. bind i serien.

Som altid vil jeg anbefale at man læser hele serien. Det har ingen betydning for selve handlingen i bogen. Men karaktererne i serien udvikler sig i takt med at der kommer flere bind til i serien. Serien består af følgende bind:’

1. ”Ringmanden” (2017)

2. ”Menneskeæder” (2018)

3. ”Fejemanden” (2018)

4. ”Arvingen” (2019)

5. ”Små øjne, kan også huske” (2019)

7. ”Straffes med døden” (2020)

8. ”I sønnens navn” (2021).

Det er temmelig imponerende at det kun har taget 4 år for forfatteren at få udgivet 8 bind i serien og med næste bind godt på vej allerede.  I ”I sønnens navn” lægger historien hårdt ud med en mand der er på vej hjem i sin Audi med sin købepizza på bagsædet.

Han glæder sig over, der hvor hans liv er lige nu. På vej hjem bliver han dog fanget i en fotofælde. Da han ankommer ved sit hjem holder der en fremmed bil ved hans hus. Personen i bilen beder ham om hjælp til sin bil. Han kan ikke sige nej og mærker snart en strømpistol i nakken.

De 2 betjente Viggo Brodersen og Jon Harding har et finurligt makkerskab. De arbejder dog godt sammen. Jon har egentlig en fridag, da han bliver sendt til Holbæk. En pengetransport ser ud til at være blevet overfaldet. Meget snart står politiet med både røveri, kidnapning og mord.

Harding og Brodersen bliver presset til at samarbejde med FE, forsvarets efterretningsvæsen. Et samarbejde der ikke går videre gnidningsløst. Hvem kan stole på hvem og fortæller de involverede parter alt det de ved? Hvis man tænker, at med så mange udgivelser på så kort tid, så har forfatteren ikke haft tid til at udvikle et godt plot, nogle gennemarbejdede karakterer og en god historie, så kan man godt tænke om igen.

Historien er velskrevet og smækfyldt med drama, spænding, et skvæt humor. Der er fuld gang i handlingen og der er god sammenhæng i den absolut realistiske histori. Historien i ”I sønnens navn” er under udvikling hele vejen igennem og er skrevet i et fantastisk sprog med et overraskende plot.

”i Sønnens navn” kan sagtens læses uden at man har læst de foregående bind i serien. Men da karaktererne udvikler sig undervejs i serien, så må man da ikke snyde sig selv for de første 7 bind. Jeg giver ”i sønnens navn” skrevet af Allan Erik Mortensen mine varmeste anbefalinger med på vejen og serien Hængedynd i særdeleshed, hvis du er til grufulde handlinger, anderledes karakterer, et godt grin og en opklaring som selv hærdede krimilæsere bliver fanget af.

Anbefales til alle der elsker en god krimi med god dansk humor.

Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes her:

5/6 Roser

5/6 Roser

"HVOR LYSET SLIPPER IND"

ARMAND GAMACHE #9

SKREVET AF

LOUISE PENNY

"Hvor lyset slipper ind" skrevet af Louise Penny

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Louise Penny

Oversætter: Helena Fjelstrup Brennum

Originalsprog: Canadisk Engelsk

Original Titel: How the Light Gets in

Forlag: Hr. Ferdinand/Politikens Forlag

Udgivelse: 5. juli 2021

Sider: 528

Format: Paperback

Genre: Krimi-serie

Serie: Armand Gamache #9

ISBN: 9788740068184

Anmeldt: D. 22. juli 2021

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er et udtryk for min egen mening og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Hvor lyset slipper ind er niende bog i Louise Pennys Armand Gamache-serie. Julen nærmer sig, og i Quebec er vejret tindrende smukt og lyset klart, mens venner samles og fejrer højtiden. Men hos politiinspektør Gamache falder skyggerne tungt.

De fleste af hans dygtige opklarere har forladt drabsafdelingen, hans gamle ven og kollega Jean-Guy Beauvoir har ikke talt med ham i månedsvis, og kun få ting går hans vej i styrken. Så da Gamache modtager besked fra Myrna Landers i Three Pines om at en ventet julegæst er som sunket i jorden, byder han muligheden for en tur til den idylliske landsby velkommen.

Det skal vise sig, at den ventede gæst ikke blot er endnu en bekendt af lokalsamfundet, men en tidligere verdensberømthed, som den excentriske digter Ruth Zardo stadig har tæt på sit hjerte. I den lille by Three Pines i Quebec, den fransktalende del af Canada, arbejder Armand Gamache som politiinspektør.

På overfladen ånder alt fred og idyl, og byen er travlt beskæftiget med markedsdage, ishockeykonkurrencer, forårsfester og andre begivenheder, der skaber stemning og sammenhold i den smukke by. De unge bliver kærester og går fra hinanden igen, indbyggere fødes og dør, splid og forsoning får hånd i hånd, alt er som altid.

Men under overfladen er sagen en ganske anden, og inspector Gamache går fra sag til sag, som kræver hans opmærksomhed.

Louise Penny udgives her for første gang på dansk, men over det meste af verden er hun kendt som et krimifænomen med flere millioner solgte bøger. Hun er blevet kaldt Canadas Agatha Christie, og New York times har skrevet, at hun er "det eskapistiske mysteries mester".

Der er femten titler i serien om inspector Gamache og hyggelige Three Pines, så i bedste Inspector Morse-stil er der mere, hvor det kommer fra, når først læseren er hooked på Penny. Louise Penny er en af Canadas kendteste forfattere.

Hun bor tæt på Montreal med sine hunde. Hendes mand Michael var inspirationen bag inspector Gamache, fortæller Penny: venlig, betænksom, generøs, en mand med mod og integritet. Louise Penny har modtaget et hav af priser for serien, som er kendt og elsket i næsten hele verden og er oversat til 30 sprog.

Armand Gamache-serien

Armand Gamache-serien

ANMELDELSE

 ”Hvor lyset slipper ind” betragter jeg som kulminationen på de første 8 bind til en vis grad. De tidligere bind i serien om Armand Gamacher er:

Armand Gamaches store problemer med sine overordnede, der har været fremherskende i de første 8 bind kulminerer i dette 8. bind og Gamache tager en meget overraskende beslutning. Ledelsen i politiet har efterhånden splittet hele Armand Gamaches afdeling ad i atomer og alle de gode kolleger som Armand har fundet frem til, igennem årene er blevet spredt ud i alle de andre afdelinger.

Gamache har kort sagt mindre end én håndfuld medarbejdere tilbage som han kan stole på. Louise Penny skriver formidabelt i de første 8 bind, men dette 9. bind er virkelig noget helt særligt. Som sædvanligt så flyder siderne i serien om Armand Gamache og den lille soveby Three Pines ikke ligefrem med blod.

Det betyder dog ikke at Louise Penny giver køb på spændingen, tværtimod. I ”Hvor lyset slipper ind” er spændingen absolut på sit højeste og man sidder med en pageturner der springer alle rammer. ”Hvor lyset slipper ind” er i virkeligheden 2 historier i én.

Vi har en forsvunden person som Armand Gamache sætter alt ind på at finde. Derfor må Gamache endnu engang tilbage til sine venner i Three Pines og opklare et mysterium. Samtidig så har han en kamp med ledelsen i politiet.

En kamp der sætter Gamache og hans nærmeste venner og kollegers liv i yderste livsfare. Hvis man har læst de første 8. bind af serien, så er ”Hvor lyset slipper ind” kulminationen på de første 8 bind og det man som læser, har ventet på med spænding.

Jeg troede ikke at Louise Pennys serie om Armand Gamache kunne nå større højder end de tidligere bind. Men jeg tog fejl. Udover en helt fantastisk spænding der holder læseren fanget alle godt og vel 500 sider, så sidder jeg tilbage med en følelse af, at forfatteren har føjet en hel ny dimension til krimigenren.

Som trofast læser af hele serien så blev jeg ramt af de meget rørende scener der er puttet ind imellem det drama som ”Hvor lyset slipper ind” er fyldt med. I tilgift så kan jeg tilføje, at titlen ”Hvor lyset slipper ind” er inspireret af sangeren og digteren Leonard Cohens digt/sang ”Hymne”.

En kunstner som undertegnede er meget betaget af. Normalt så honorerer man en digter økonomisk når man bruger dele af et digt i sit forfatterskab. Men Leonard Cohen gav Louise Penny lov til at bruge hans digt ganske gratis:

”Ring med klokkerne, der stadig dur,

Glem dit perfekte offer,

Der er en sprække i alting,

Det er der, hvor lyset slipper ind.”

”Hvor lyset slipper ind” fortjener egentlig mere end de 6 roser jeg kan give den, ja jeg er meget begejstret. ”Hvor lyset slipper ind” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til spænding, mord, krimi og drama blendet med den smukkeste historie.

Jeg er faktisk lidt urolig for, om 10. bind ”Den lange vej hjem” kan leve op til ”hvor lyset slipper ind”.

Vurdering: 6/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes her:

Bogen findes på Bookmate:

Bessøg forlaget her:

6/6 Roser

6/6 Roser

"JOMFRUERNE"

THRILLER

SKREVET AF

ALEX MICHAELIDES

"Jomfruerne" skrevet af Alex Michaelides

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Alex Michaelides

Originalt sprog: Engelsk

Original titel:The Maidens

Oversætter: Nanna Lund

Forlag: Hr. Ferdinand

Udgivelse: 15. juli 2021

Sider: 392

Format: Hæftet

Genre: Thriller

ISBN-13: 9788740069488

Anmeldt: 15. juli 2021

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Fra bestsellerforfatteren til Den tavse patient kommer en medrivende thriller om græsk mytologi, mord og besættelse. Edward Fosca er en morder. Mariana Andros er ikke i tvivl. Men Fosca er urørlig. Han er en smuk og karismatisk underviser i de græske tragedier ved Cambridge University og er elsket af både ansatte og studerende – især af medlemmerne af et hemmeligt selskab af kvindelige studerende, kendt som Jomfruerne.

Mariana er en fortræffelig, men også skadet, gruppeterapeut, og da hendes nieces veninde findes myrdet på Cambridge, bliver hun nærmest besat af Jomfruerne. Som tidligere studerende på Cambridge mistænker hun hurtigt, at noget skummelt udspiller sig bag det gamle universitets idylliske skønhed og traditioner.

Og hun bliver overbevist om, at Edward Fosca er skyldig i mordet, selvom han har et vandtæt alibi. Men hvorfor skulle professoren dræbe en af sine egne studerende? Og hvorfor kredser hans undervisning altid om Persefone og hendes rejse til underverdenen?

Da endnu et lig dukker op, løber Marianas besættelse efter at afsløre Fosca af med hende og truer med at ødelægge både hendes troværdighed og forholdet til hendes kære. Men Mariana er fast besluttet på at stoppe morderen, selvom det kan koste hende alt – også hendes eget liv.

Med Den tavse patient stormede Alex Michaelides ind på den internationale krimiscene. Nu er han endelig tilbage med en suveræn efterfølger, Jomfruerne, en urovækkende og intens thriller om hemmeligheder – andres og vores egne.

Alex Michaelides (Foto: Hr. Ferdinand)

Alex Michaelides (Foto: Hr. Ferdinand)

ANMELDELSE

”Jomfruerne” er Alex Michaelides 2. udgivelse på Dansk. Jeg anmeldte hans 1. udgivelse

Hovedpersonen i ”Jomfruerne” er den 36-årige sorgramte gruppeterapeut Mariana Andros. Mariana er født lidt udenfor Athen i Grækenland, studerede i Cambridge og bor nu i London.

Nu er hun vendt tilbage til Universitetet i Cambridge, hvor hendes niece Zoes veninde Tara er blevet brutalt myrdet. Mariana og Sebastian nåede aldrig selv at få børn. Zoe mistede begge sine forældre da hun var barn, så Mariana og hendes afdøde mand Sebastian tog Zoe til sig.

Mariane har det svært med at være tilbage i den by hvor hun mange år tidligere mødte Sebastian, men hun presser sig selv til at blive, for at støtte Zoe. Det bliver starten på et mareridt som Mariana slet ikke havde forestillet sig.

På vej til Cambridge møder Mariana den unge mand Fred, der straks giver sig til at flirte med hende, men Mariana er slet ikke interesseret. Hun må dog snart sande, at Fred ikke er sådan at slippe af med. Men hvem ved, måske er der en mening med, at Fred dumper ned i Marianas liv?

Mariana har ikke været længe i Cambridge, inden hun bliver overbevist om, at én af lærerne, professor Edward Fosco har en stor del af skylden for den unge kvindes død. Den karismatiske Professor Fosco underviser i Græske tragedier. Rundt om Fosco er der en flok studerende, alle kvinder, der er kendt som jomfruerne.

Men hvorfor skulle Fosco være interesseret i at hans egne studerende bliver myrdet? Der går ikke lang tid, inden der sker endnu et bestialsk mord. Mariana stirrer sig blind på, hvem morderen er og hun bliver nærmest besat af, at afsløre den person, som hun tror er morderen.

Man begynder at undre sig over hvor denne besættelse kommer fra og om Mariana glemmer at se, hvad der sker lige for næsen af hende. Præcis som med forfatterens debut, så springer ”Jomfruerne” alle rammer og jeg kan simpelthen ikke give thrilleren mindre end topkarakteren 6 roser ud af 6 mulige.

Alex Michaelides kan altså et eller andet med thrillere. Han formår at lave en page-turner der byder på et plot-twist så læseren sidder med kæben nede på bordkanten. Et andet lille genialt træk ved ”Jomfruerne” er, at man bestemt ikke nødvendigvis skal læse forgængeren ”Den tavse patient” for at få det fulde udbytte af ”Jomfruerne”.

Men hvis man har læst Michaelides debut, så sidder man pludselig med et par passager i ”Jomfruerne” der fører læseren fluks tilbage til debuten og pludselig er der passager i ”Den tavse patient” der giver en helt anden mening.

Det er simpelthen en genistreg fra forfatterens side. ”Jomfruerne” er ikke bare en thriller men en psykologisk thriller i topklasse. Læseren præsenteres for en velskrevet, strålende, urovækkende thriller om græsk mytologi, mord, jalousi, besættelse, begær og dybe hemmeligheder.

Der skal ikke herske tvivl om, at hvis du var med fra Alex Michaelides debut og var vild med den, så bliver du absolut ikke skuffet over, den ellers svære 2`er. ”Jomfruerne får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen.

Vurdering: 6/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes her:

Bogen findes som lydbog hos Bookmate:

Besøg forlaget her:

6/6 Roser

6/6 Roser

"KØTEREN FRA KAMTJATKA"

KRIMI

SKREVET AF

JENS JØRGEN HANSEN

"Køteren fra Kamtjatka" skrevet af Jens Jørgen Hansen

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Jens Jørgen Hansen

Forlag: Mellemgaard

Omslagsgrafiker: Anne Koch Rasmussen

Udgivelse: 22. juni 2021

Sider: 224

Format: Paperback

Genre: Krimi

ISBN: 9788772377049

Anmeldt: 14. juli 2021

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Winther, hvis tilværelse ligger i ruiner, vender tilbage til sin hjemstavn efter et 3-måneders ”ferieophold med begrænset frihed” i Sdr. Omme. Han flytter ind på den lokale campingplads for at slikke sine sår og komme på fode igen. Her træffer han Sommerland, en ældre, hårdtslående og mere eller mindre bindegal soldat, som arbejder for en specialenhed, der får jægerkorpset til at ligne et søndagskor.

Han møder også Susanne, som klarer sig igennem ved at forfatte damebladsartikler og drive en hundepension på en lille ø ude i fjorden. De tre rodes uforvarende ind i en sag, hvor de må kæmpe for deres liv, da Klyuchi – en arrig, bidsk sibirsk husky, mere ulv end hund – stikker af, og ejerne ikke viger tilbage for at gå over lig for at få køteren tilbage.

Velkommen herude vestpå – til stegt flæsk, landlig(t lugtende) idyl, rovmord, afghanske narkobaroner, belgiske lejesoldater, diamantsmugling – og en sensommerlun campingkrimi.

Uddrag af bogen:

”Har du noget legitimation? Papirer, som viser, at det er din – jeres hund? At du overhovedet må hente den'” Ordene fik mandens øjne til at flakke mellem mig og Susanne, og da hun tog telefonen op af lommen, holdt han afværgende hænderne op foran sig.

”Stein kender mig nok snarere under mit mellemnavn. Heinrick. Jeg bruger de to i flæng.” ”Mystisk. Skriv.” ”De er måske hr. Winther? Krüger har fortalt mig om Dem.” Pludselig stirrede manden udelukkende på mig, mens han lynede jakken længere ned og trak det ene jakkeskøde ud til siden.

Mit kendskab til pistoler rakte kun til at fastslå, at den, som han havde stukket ned i bukselinningen, var af den type, som laver huller i folk.

Om forfatteren:

Jens Jørgen Hansen, født 1961 nær Varde, cand. scient. fra Aarhus Universitet, underviser på Herning Gymnasium. Han har tidligere udgivet en lang række pseudohistoriske actionbøger, herunder serien Legionæren, men skriver nu hovedsageligt krimier.

Som hans seneste krimiserie Manden/Rockerne/Morderen i kolonihaven har også Køteren fra Kamtjatka solid rod i den jyske muld.

ANMELDELSE

Hovedkaraktererne i ”Køteren fra Kamtjatka” er de 3 venner Winther, Sommerland og den smukke Susanne. Winther bor i en hytte på en campingplads ejet af den venlige Georg. Sommerland er til dels Georgs nattevagt og til dels professionel soldat. Susanne bor på en ø hvor hun blandt andet har en hundekennel.

Vi følger udviklingen af de 3 personers venskab helt fra de mødes første gang. Winther er den af karaktererne vi følger tættest. Winther er oprindeligt revisor, men efter nogle måneders indespærring i Sønder Omme har han ikke længere lov til at praktisere i sit oprindelige fag.

Da Winther bliver løsladt efter en fængselsdom, må han derfor finder andre veje til at tjene til livets ophold. Winthers første møde med Sommerland efterlader et indtryk af, at Sommerland er en meget stærk men sær skabning.

De to mænd indleder et venskab ud over det sædvanlige. Imens føres læseren til Antwerpen hvor vi stifter bekendtskab med nogle diamantsmuglere. Af uransagelige årsager ender nogle af diamanterne på vestkysten og de 3 venner Susanne, Sommerland og Winther vikles ind i et drama hvor de må sætte livet på spil for en sag, som de egentlig intet har med at gøre.

Forfatteren til ”Køteren fra Kamtjatka” lovede mig at han havde prøvet at skrive en ”Hård hyggekrimi”. En krimi der foregår i det mørke Vestjylland, men forhåbentlig med en fornuftig blanding af lokalkolorit, fanden-i-voldsk-hed, action og internationalt tilsnit ("moderne storby møder det mørke Jylland").

Jeg kan garantere for at de forventninger jeg havde til krimien ”Køteren fra Kamtjatka” efter denne beskrivelse, blev fuldt ud indfriet. Lige fra første side var der fuld fart over feltet og på intet tidspunkt, sank tempoet eller spændingen.

Vi sidder her med en krimi der har solide rødder i den jyske muld. Jo de jyder de kan altså noget, når der skal skrives krimi fra den hjemlige andedam. Det bliver absolut ikke sidste gang, at jeg læser litteratur forfattet af Jens Jørgen Hansen.

Jeg blev fanget lige fra starten af de koleriske hovedpersoner og den dramatiske baggrund for historien om ”Køteren fra Kamtjatka”. Køteren er en voldsom og aggressiv hund der er mere ulv end hund. Det er nok en hund som jeg nødig ville møde en mørk aften uden snor på, men med de gule øjne lysende i mørket.

Køteren Klyuchi er en blanding af en Sibirian Husky og en Ulv flere generationer tilbage. For længe siden tog en jæger en ulv med hjem for at bruge ham som avlsdyr for sine slædehunde. Men Klyuchi kan ikke styres. Kun med brug af et strømhalsbånd.

”Køteren fra Kamtjatka” er absolut en velskrevet krimi som jeg nemt kunne forestille mig kunne være starten på en lille serie med vennerne Sommerland, Winther og Susanne i hovedrollerne. Jeg føler i hvert fald ikke at jeg er helt færdig med karaktererne endnu.

”Køteren fra Kamtjatka” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen. Tag ”Køteren fra Kamtjatka” med på campingferien og brug et par timer i selskab med rovmord, Diamantsmuglere og lejesoldater i en Dansk sensommer, hvis du tør.

Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes her:

Bogen findes som lydbog hos Bookmate:

Besøg forlaget her:

4/6 Roser

4/6 Roser

"GOLDT"

KRIMINALROMAN

SKREVET AF

KRISTIAN FLODGAARD BACH

"Goldt" skrevet af Kristian Flodgaard Bach

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Kristian Flodgaard Bach

Forlag: Forlaget Kraka

Udgivelse: 25. maj 2021

Sider: 210

Genre: kriminalroman

Isbn: 9788797217221

Indbinding: Indbundet

Anmeldt: 9. juli 2021

Om bogen:

Sand fyger gennem Esbjergs snorlige gader. Det passerer borgerskabets fine samtalesaloner og agtværdige afholdsforeninger og afsøger trøstesløse fattigkvarterer og lyssky værtshuse, hvor menneskelig elendighed vokser vildt som marehalm i klitterne.

Året er 1899, da den 20-årige Dagny ankommer med toget fra København til den nyanlagte købstad for at tilbringe en stille ferie ved Vesterhavet i selskab med sin tante Marina og sin onkel, politikommissær Thomas Fabricius.

Da 9-årige Edith fra fattigkvarteret Klatterup forsvinder sporløst, beslutter den egenrådige Dagny sig for at assistere sin onkel med opklaringsarbejdet. Men i sin søgen på svar bliver Dagny ført ind i en understrøm af byens mørke hemmeligheder.

Anmeldelse:

Vi befinder os i året 1899 i Esbjerg. En lille dreng og hans søster bevæger sig ud, sent om aftenen på steder, der er lidt forbudte og spændende. Børnene er bange for mørket så drengen stikker af fra sin lillesøster. Det får alvorlige konsekvenser for de 2 børn.

Kriminalkommissær Thomas Fabricius og hans kone Marina venter besøg af deres voksne niece Dagny. Dagny er lidt rebelsk og egenrådig, faktisk meget mere end man accepterer generelt på dette tidspunkt.

Sammen med sine kolleger Theodor Brandt og Herbert Gønge står Fabricius med et 9-årigt barn der er forsvundet. Der går ikke lang tid fra Dagny ankommer til Esbjerg, til hun kaster sig ud i, at hjælpe sin onkel med at opklare sagen om det forsvundne barn, meget imod Fabricius` vilje.

Det viser sig snart at forsvindingssagen, slet ikke er så enkel som politiet tror. ”Goldt” er fantastisk velskrevet i et nutidigt sprog med et kig tilbage til en tid, hvor der var langt større forskel på mænd og kvinders privilegier end der er i dag.

En tid hvor der er langt større forskel på rig og fattig end man næsten kan forestille sig. Med en kvindelig hovedperson, der ikke finder sig stilletiende i og ikke bare accepterer forskellen. På sin egen stille måde prøver Dagny, at bryde de usagte regler for hvad en lille kvinde kan tillade sig.

Dagny giver ikke bare op og retter ind. I virkeligheden så viser Dagny en styrke og et gåpåmod som kvinderne efter hende vel godt kan misunde hende lidt. Dagny er bestemt ikke bange for at give sin onkel Politikommissær Thomas Fabricius den rette modstand.

Dagny følger sin egen efterforskning imens man sideløbende får et indblik i hvordan datidens efterforskning blev udført eller mangel på samme. Som læser får man bestemt sat sin retfærdighedssans på prøve. Med Dagny på sidelinjen får historien en snert af et nutidigt præg, med et lille kig til datidens kvindekamp.

Det er en genial ide` at tage fat i en by som Esbjerg der er Danmarks yngste storby og føre læseren ind i storbyens barndom. Dermed får læseren et indblik i Danmarks historie med Esbjerg som Danmarks Chicago, som forlaget beskriver det.

Læseren bliver ført dybt ind i datidens trøstesløse fattigkvarterer med lyssky værtshuse og menneskelig elendighed. Krimien er barsk, grusom og bestemt realistisk, helt i tidens ånd. ”Goldt” har et interessant og overraskende plot og en historie der har en god sammenhæng med indbyggede overraskelser i den rette mængde.

Både forlaget og forfatteren er forholdsvis nye på markedet, men jeg ser bestemt frem til at se meget mere til begge. Forfatteren evner på magisk vis at konstruere en krimi på ganske få sider, hvor læseren alligevel føler, at alle hjørner er vendt i ”Goldt” og man får en god fornemmelse af karakterernes personlighed.

”Goldt” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen og som man kan fornemme, så ser jeg meget gerne mere til forfatteren og gerne i samme stil som ”Goldt”. ”Goldt” er bestemt anderledes og med en historisk nerve der giver krimien et helt særligt præg.

Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes her:

Besøg forlaget her:

4/6 Roser

4/6 Roser

"I DAG ER DU BASSE-MIN BROR"

TRUE CRIME DIGTE

SKREVET AF

JETTE BÜRGEL NIELSEN

"I dag er du Basse-Min bror" skrevet af Jette Bürgel Nielsen

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Jette Bürgel Nielsen

Forlag: Forfatterskabet.dk

Udgivelse: 26. juni 2021

Sider: 107

Genre: True Crime Digte

Isbn: 9788793927414

Indbinding: Indbundet

Anmeldt: 4. juli 2021

Om bogen:

Mandag den 7. februar 1966 om eftermiddagen stiller en ung kvinde sin blå barnevogn fra sig i Odenses bymidte. To timer senere vrimler det med politi og presse. “Basse” er tilsyneladende blevet bortført fra sin barnevogn, og jagten går ind for at genfinde den lille dreng hurtigst muligt.

“I dag er du Basse – min bror” er en digtsamling om at forsøge at finde svar i en hidtil uopklaret sag. Om journalisten, der sætter spørgsmålstegn ved morens uskyld, men alligevel er det bedste bud på en samarbejdspartner, hvis “Basse-sagen” endelig skal opklares.

Om svimlende dilemmaer, dramatiske opdagelser og til tider morbid humor. Om at savne og forstå baglæns. Med denne digtsamling er det første gang i over 50 år, at et familiemedlem tager bladet fra munden.

“Jeg trøster mig med, at uden min indblanding i dit liv, så havde denne rørende og modige digtsamling aldrig set dagens lys.”Peer Kaae, journalist og forfatter.

Andre udgaver:

E-bog, PDF

Anmeldelse:

Digtsamlinger er normalt ikke noget jeg giver mig i kast med. Men denne digtsamling trak mig nærmest ind uden, at jeg selv ville det. Sagen om Basse gjorde et meget stort indtryk på min familie. Det må det have gjort. Fordi selvom jeg er født ½ år efter Basse forsvandt, så har jeg altid haft kendskab til det frygtelige mysterium om den lille dreng på 3 måneder, der forsvandt sporløst.

Eller måske netop fordi jeg var født på næsten samme tid. I hvert fald for min familie, satte det en skræk i livet så min mor aldrig, som i aldrig nogensinde lod et af sine med tiden 5 børn stå alene i en barnevogn. Jeg tænker at sagen om Basse satte en skræk i livet hos en hel generation af mødre.

Dette er en digtsamling skrevet af Basses halvsøster, der aldrig nåede at lære Basse at kende. Men hele den uopklarede sag om Basse har gjort et dybt og uudsletteligt indtryk på forfatteren. D. 7. februar 1966 forsvinder den 3 måneder gamle Basse sporløst. Basses mor får senere en ny familie.

Først meget sent går det op for Jette, hvem Basse var, hendes bror. Hun leder efter spor efter Basse. Spor som politiet har overset. Jette kigger i arkiver, søger om aktindsigt i journaler, tager en DNA-test i håb om, at Basse er derude et sted.

Det helt store dilemma er om man skal lede efter et forsvundet familiemedlem. Eller bare acceptere at han er væk. Jette bærer et dybt savn i sjælen, efter en bror, der i virkeligheden aldrig har været der. Forfatteren ønskede at Basse havde været en del af de store begivenheder, der mødte hende igennem hendes liv.

I 2010 fandt Hun ud af, at du er dig. Man får som læser et indblik i, hvad man gjorde tilbage i 1966, for at finde Basse. Hvilken konsekvens det havde for en ung kvinde på 23 år, at hendes barn forsvandt sporløst. Faktisk prægede det hendes liv i mange år fremover.

Citat:

”I dag er du læsning på

nettet og mig, der må vide

alt. Du er Danmarks Maddie

og ekspedienten fra

Lisa, der synes, mor er

for kold. Du er vrede, for

hvordan kan hun tillade

sig at mistro MIN mor?”

Basse fik aldrig et navn, blev aldrig døbt eller begravet. Jette lider og drømmer om at Basse lever et andet sted, ved en fremmed familie. Basses barnevogn står nu på et museum. ”I dag er du Basse-Min bror” er en meget stærk digtsamling, der ramte mig dybt i sjælen.

Som læser, rammes man af forfatterens dybe savn, efter en bror, der aldrig var der fysisk, men var et sted, hvor man ikke kunne nå ham. ”I dag er du Basse-Min bror” er velskrevet og med en nerve så man mærker forfatterens frustration og savn helt inde på kroppen.

Jeg blev virkelig ramt af ordene i digtene. De blev nærværende og på en måde meget smukke. Man sidder tilbage med et dybtfølt ønske om, at forfatteren finder sandheden en dag. Mine varmeste anbefalinger til ”I dag er du Basse-Min bror” hvis du vil røres, helt derinde hvor det har en betydning.

”I dag er du Basse-Min bror” er rørende, modig, tilgivende, tragisk og utrolig smuk.

Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes her:

Besøg forlaget her:

5/6 Roser

5/6 Roser

"DØDE HJERTER"

KRIMI

SKREVET AF

BETTINA BJELKE

"Døde hjerter" skrevet af Bettina Bjelke

Kulturkrimi

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Bettina Bjelke

Forlag: Skriveforlaget

Udgivelse: 17. juni 2021

Sider: 260

Genre: krimi

Isbn: 97887941830a55

Indbinding: Hæftet

Anmeldt: 3. juli 2021

Om bogen:

Citat:

Ibrahim åbnede forsigtigt døren. Der var helt mørkt i lokalet. Nede for enden af rummet kunne han ane en lyssprække bag en reol. Ibrahim skubbede reolen til side, så han kunne klemme sig indenfor. Synet af de spejlblanke torturinstrumenter, som lå på bordet, ætsede sig fast på hans hornhinder.

Det løb ham koldt ned ad ryggen. Ud af øjenkrogen fik han øje på en kummefryser. Ibrahim tog mod til sig og lettede på låget – Ingen kunne havde forberedt ham på det syn, som mødte ham i fryseren. Fra det øjeblik var Ibrahim klar over, at hans liv var i fare.

Han var nødt til at flygte fra sin chef, den skånselsløse Mustafa …

Anmeldelse:

Bettina Bjelkes debutkrimi tager egentlig udgangspunkt i Danmark men udspiller sig i Egypten. Vi præsenteres for hjertesygdom, ufattelig rigdom og et morderisk kvindesyn. Hovedpersonen Mustafa Muhammet kaldet Mogulen er i chok.

Han er meget velhavende og har arbejdet sig op fra at være en fattig knægt fra Nørrebro til at være en gulddreng i sit fødeland. Nu fortæller Mustafas læge Hasan ham, at hans hjerte skal udskiftes. Det er som en dødsdom for Mustafa.

Mustafa ankom til Danmark som 5-årig fra Egypten. Nu som 54-årig er Mustafa tilbage igen i Egypten. Mustafa er aldrig blevet gift men har haft masser af skiftende kærester. Mustafa skal interviewe en ny Gartner til sit palæ. Mustafas nærmeste medarbejder er den Danske kvinde Majken, som er fulgt med ham fra Danmark.

Det var ellers ikke meningen, at Majken skulle med til Egypten, men kort før Mustafa rejste var Majkens mand udsat for et voldeligt overfald, som han ikke overlevede. Den unge Gartner som Mustafa vil ansætte hedder Ibrahim Saaid. Ibrahim er en sød og lidt naiv ung mand.

Mustafa ved alt det som han har brug for at vide om Ibrahim og har egentlig besluttet sig inden jobsamtalen. Mustafa skal dog snart vise sig at have en helt anden agenda, som Ibraham ikke kender noget til. Mustafas palæ befinder sig i Cairo, mere end 600 km fra Ibrahims hjemby Aswan, så Ibrahim får lov til at bo på et værelse over Mustafas garage.

Ibrahim har lidt familie i Cairo, blandt andet en onkel, der er kriminalbetjent. De advarer ham imod Mustafa. Politiet har aldrig fundet beviser, men har flere gange haft Ibrahims nye chef til afhøringer uden at kunne finde beviser på ulovligheder.

Ibrahim tager ikke advarslen så alvorligt og befinder sig egentlig godt på sin nye arbejdsplads. Ibrahim lover dog at han kun laver gartnerarbejde for Mustafa Muhammet. Mustafa har kunder på besøg fra stålindustrien i Danmark.

Hvad kunderne ikke ved er at Mustafa altid overvåger sine kunder når de overnatter på palæet. Det virker faktisk en smule suspekt. Nede i Mustafas kælder er der blandt andet et rum, hvor han plejer at forlyste sig med sine skiftende kærester.

Der er lige blevet gjort rent efter den seneste kæreste har forladt Mustafa. Rummene var lidt mere uordentlige end de plejer at være. Kælderen virker faktisk lidt suspekt og har en lidt særpræget indretning. Ibrahim på sin side har lidt friere tøjler ved Mustafa end hans kolleger normalt ser de ansatte blive behandlet.

Til gengæld kan Ibrahim se frem til en skæbne, der nok ikke er værd at misunde. ”Døde hjerter” er en usædvanlig og anderledes krimi skrevet i et letforståeligt sprog. Læseren får et helt særligt kulturelt indblik i Egypten og i det at integrere sig i et andet lands kultur.

”Døde hjerter” er udover at være en anderledes krimi også rigtig godt skruet sammen af en debut at være og jeg kunne sagtens forestille mig, at forfatteren kan have meget mere at byde på i fremtiden og ser frem til at se meget mere til Bettina Bjelke fremover.

Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes her:

Bogen findes på Bookmate:

Besøg forlaget her:

4/6 Roser

4/6 Roser