OKTOBER 2022
OKTOBER MÅNEDS UPDATE
Oktober bød på lidt forskellige bøger i min sædvanlige genre. 2 udgivelser skrevet eller rettere genfortalt af Kenneth Bøgh Andersen bød måneden på. Det var de 2 gysere ”Frankenstein” samt ”Jekyll & Hyde”. Frankenstein. De fleste har hørt navnet, de færreste har læst bogen.
Frankenstein genfortalt er Kenneth Bøgh Andersens version af Mary Shellys grufulde og tragiske fortælling om videnskabsmanden, der knækker selve livets kode og skaber et levende væsen – med frygtelige konsekvenser til følge.
Mine varmeste anbefalinger til ”Frankenstein-Genfortalt” hvis du er til en fortælling i en helt særlig klasse. Vurdering: 5/6 Roser.
"Jekyll og Hyde genfortalt" er Kenneth Bøgh Andersens moderne fortolkning af den klassiske gyserhistorie. Kenneth Bøgh Andersen genopvækker Robert Louis Stevensons gysende mesterværk "The strange case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde" fra 1886.
”Jekyll & Hyde” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til gys i en helt særlig klasse. Vurdering: 4/6 Roser.
”Hejrens skrig” skrevet af Ann Cleeves blev den næste bog. Det er en usædvanligt varm sommer i North Devon, og turisterne strømmer til kysten. Vicekriminalkommissær Matthew Venn bliver kaldt ud til et gerningssted på en landlig ejendom beboet af en gruppe kunstnere.
Her finder han et nøje iscenesat mord: En lokal læge, Dr. Yeo, er blevet dræbt med et skår fra en glasvase, som hans glaspusterdatter har lavet. Dr. Yeo virker som et usandsynligt mordoffer. Han var en god mand, forgudet af sin datter og vellidt i lokalmiljøet, hvor han kæmpede for patienternes rettigheder.
”Hejrens skrig” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til en krimi i en helt særlig klasse. Et fremragende eksempel på forfatterens formidable talent. Vurdering: 5/6 Roser.
”Evelyn Hugos syv ægtemænd” er en utrolig spændende roman skrevet af Taylor Jenkins Reid. En New York Times-bestseller, der viser det skrøbelige menneskeliv bag Hollywood-livets blændende stråleglans. Det aldrende Hollywood-ikon Evelyn Hugo fører en notorisk afsondret tilværelse.
Men ud af det blå bebuder hun, at hun endelig er parat til at blotlægge alle slibrige detaljer om sit glamourøse og skandaløse liv. Bogen er et studie ud i kærlighedens mange vildveje. Vurdering: 4/6 Roser.
”Sorthuset” er 1. del i en trilogi skrevet af Peter May. The Isle of Lewis, den mest afsides og barske del af Skotland, er et gudsforladt sted med en gudfrygtig befolkning. Men under troens overflade lurer ældgamle, hedenske drifter mod hævn og blodsudgydelse.
Da et bestialsk mord begået på øen viser sig at bære ligheder med et andet mord begået på fastlandet, bliver Fin Macleod fra Edinburghs politi hentet ud af sin sygeorlov og sendt af sted for at bistå efterforskningen. ”Sorthuset” er en kriminalroman helt ud over det sædvanlige med nerve, bid og styrke.
Mine varmeste anbefalinger skal lyde til dette guldkorn af en krimi. Vurdering: 5/6 Roser.
Månedens sidste bog var spændingsromanen ”Lyset skjuler alle synder” skrevet af Thomas Kaarsted. Den prominente politiker Thomas Buch bliver juleaften fundet bevidstløs i sin lejlighed i Odense. Ved siden af ham ligger en mand i stramtsiddende latextøj.
Manden, en hjemløs som Buck har samlet op på et herberg, er død af en overdosis metamfetamin. ”Lyset skjuler alle synder” er absolut litteratur i en helt særlig klasse. Vurdering: 5/6 Roser. Dette var ordene for oktober.
November står i årets Bogforums tegn. Rigtig god fornøjelse, hvis du skal forbi Bella Centret til årets helt store Bogmesse. Jeg håber selv, at jeg når forbi til årets absolutte bogfest. Rigtig god november og god læselyst herfra. Krimiormen.
"FRANKENSTEIN-GENFORTALT"
SKREVET AF
KENNETH BØGH ANDERSEN
Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen
Forlag: Politikens forlag
Udgivelse: 16. september 2021
Sider: 240
Format: Hardback
Genre: Gys
ISBN: 9788740064360
Anmeldt: 30. oktober 2022
Om bogen:
Frankenstein. De fleste har hørt navnet, de færreste har læst bogen. Frankenstein genfortalt er Kenneth Bøgh Andersens version af Mary Shellys grufulde og tragiske fortælling om videnskabsmanden, der knækker selve livets kode og skaber et levende væsen – med frygtelige konsekvenser til følge.
Frankenstein udkom første gang i 1818, men den medrivende historie er også relevant den dag i dag med temaer om at stå uden for et fællesskab; mennesket over for videnskaben og de fantastiske og farlige muligheder, der følger.
I Frankenstein genfortalt er Kenneth Bøgh Andersen tro mod den oprindelige historie, men har gennemskrevet fortællingen med sin særlige fornemmelse for timing, knugende uhygge og spænding. Historien om Frankenstein og hans skabning handler om had og hævn, kærlighed og medfølelse, afmagt og ansvar, død og ødelæggelse – og bliver siddende i læseren længe efter, den sidste side er vendt.
Frankenstein genfortalt er et drama, der leger med livets største spørgsmål og tager læseren – både det store barn og den voksne – med på en rejse, der fører vidt omkring. Helt til verdens ende og ind i de dybeste afgrunde af menneskets sjæl …
Flot gavebog til alle fans af Kenneth Bøgh Andersen og dem, som gerne vil lære Frankenstein at kende – første bind i en planlagt genfortalt-trilogi hvor forfatteren præsenterer og åbner klassiske gyserhistorier op for nye læsere. De følgende bind, Dr. Jekyll & Mr. Hyde og Dracula, er planlagt til udgivelse i 2022
De fleste mennesker kender formentlig ”Frankensteins monster”. Denne udgave er en genfortælling, skrevet af Kenneth Bøgh Andersen. William er en lille dreng og hans bror er rejst til storbyen for at studere. Elisabeth har boet hos familien i mange år.
Det er meningen at Elisabeth skal giftes med broderen, når han er færdig med at studere til læge. William mærker en person der går rundt i familiens have. Et andet sted i verden, i 1799 møder vi Kaptajnen Robert Walton. Han skriver et brev til sin søster, da det skib han sejler med, finder en skibbruden ude på havet.
Manden viser sig at være Victor Frankenstein. Frankenstein fortæller en frygtelig historie om hvorfor han befinder sig derude midt på havet i en lille båd. Frankenstein fortæller Kaptajn Walton hele sin frygtelige historie om det monster, som han lavede ud af lig dele og som nu jagter Frankenstein og hele hans familie.
Frankenstein havde lovet monsteret at lave en brud til ham, men det kunne han simpelthen ikke få sig selv til. Derfor truede monsteret med at dræbe hele Frankensteins familie. Frankenstein fortæller Kaptajnen om hele sin livshistorie lige fra den dag han udviklede monsteret og alt hvad der siden skete.
De fleste mennesker kender det meste af historien, hvis man tidligere har læst om ”Frankensteins monster”. Bøgh Andersen har dog taget sig den frihed at omskrive historien på ny, så den passer ind i Bøgh Andersens univers.
Læseren bliver ført dybt ind i menneskets sjæl i en rejse der fører os dybt ind i de dybeste afgrunde af menneskets sjæl. Hvor sidder sjælen og kan det lade sig gøre, at konstruere et monster der faktisk besidder en sjæl? Frankensteins monster får sin egen sjæl, der formår at konstruere sine egne tanker og en sjæl der både består af venlighed og ondskab, på samme tid.
Forfatteren har ændret en smule på handlingen og indholdet i historien, så det passer til grundessensen i historien om Frankenstein og hans monster. Hele historien er en stærk fortælling om en Læge, det monster han fremstiller og lægens familie.
”Frankenstein” er en skrækroman og en tragedie om en Læge og hans familie og lægens eksperimenter. Kort sagt så er ”Frankenstein” Kenneth Bøgh Andersens historie om Lægen Victor Frankenstein og Hans eksperimenter med at udvikle et Monster.
”Frankenstein-Genfortalt” er en interessant og nytænkende fortælling om en Læge der udvikler et Monster. Et Monster der udvikler sin egen personlighed. Læseren bliver ført ind i en historie om et Monster i en helt særlig klasse.
Romanens hovedperson er videnskabsmanden Victor Frankenstein, der i sit laboratorium sætter legemsdele fra døde mennesker sammen til et komplet menneske og formår at give den liv. Han skræmmes dog over sin egen skabning, der flygter og må leve en tilværelse som udstødt, ensom vanskabning og udvikler sig til et monster.
På film og i senere versioner af fortællingen benytter Frankenstein ofte elektricitet til at give skabningen liv, men i selve romanen hører vi intet om, hvordan han bærer sig ad. Senere versioner har også tilføjet en religiøs morale, hvor Frankenstein leger Gud og derfor straffes.
Mine varmeste anbefalinger til ”Frankenstein-Genfortalt” hvis du er til en fortælling i en helt særlig klasse.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.
"LYSET SKJULER ALLE SYNDER"
SPÆNDINGSROMAN
SKREVET AF
THOMAS KAARSTED
Forfatter: Thomas Kaarsted
Forlag: Forlaget Olga
Udgivelse: 12. august 2022
Sider: 324
Format: paperback
Genre: Spændingsroman
ISBN: 9788793805422
Anmeldt: 22. oktober 2022
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Den prominente politiker Thomas Buch bliver juleaften fundet bevidstløs i sin lejlighed i Odense. Ved siden af ham ligger en mand i stramtsiddende latextøj. Manden, en hjemløs som Buck har samlet op på et herberg, er død af en overdosis metamfetamin.
Psykologen Conor Becker bliver ufrivilligt inddraget i sagen. Politikerens bagland forsøger at bevise, at han er offer for en konspiration. Samtidig efterforsker politiet en ung kvindes forsvinden. Hun havde en belastet familiehistorie og blev sidst set sammen med Thomas Bachs hustru.
En højt profileret psykolog og Conor Beckers kollega. I takt med at Conor Becker graver dybere i Buck-parrets fortid og den forsvundne kvindes familiehistorie, sker der en række voldsomme begivenheder, som alle har tråde til sagen, og både politiet og Conor Becker kommer under et ekstremt pres for at finde frem til, hvem der trækker i trådene, og sætte en stopper for voldsspiralen.
Omslagsillustrator: Rico Feldfoss
”Lyset skjuler alle synder” er mit 2. bekendtskab med forfatteren Thomas Kaarsted. Jeg har tidligere læst og anmeldt hans debut
som fik 4 smukke roser i min anmeldelse. ”Lyset skjuler alle synder” har samme hovedperson som 1. bind nemlig psykologen Conor Becker. Conor har et vanskeligt sind og et lidt rodet privatliv med sine egne små private kontroverser.
I dette 2. bind er vi igen i Odense og bliver ført rundt i mere eller mindre kendte dele af den fynske ”hovedstad”. Den lokale politiker Buck er blevet fundet bevidstløs i sin lejlighed. Ved siden af lokalpolitikeren fandt man narkomanen Ronnie Petersson død.
Bundet og iklædt højst besynderlige klædningsgenstande. Nu bliver Conor viklet ind i den spegede sag om lokalpolitikeren og den døde homoseksuelle mand. Conor har tidligere assisteret politiet med opklaring af Kriminalsager.
Conors gamle ven Robert kontakter Conor om morgenen. De 2 venner har kendt hinanden siden barndommen. Faktisk siden Conors lillebror forsvandt i Fyns Tivoli, dengang det eksisterede. Om natten drømte Conor om Michaela.
Udover at Robert er hans barndomsven så er han også Professor i Psykologi. Thomas Buck og hans kone Maddie afholder middage men hvorfor har Thomas Buck øjensynligt en affære med en mand der åbenbart også er narkoman.
Om morgenen kommer Morten forbi Conor og beder ham om, at kigge Bach efter i sømmene. Conor læser op på Maddie og Bachs forhold. Conor Becker mødes med politikeren. Majbritte Jørgensens hus lå for enden af Mjølnervej.
Hvem ved, måske står Majbritte bag truslerne mod Buch. Majbrittes bror sidder i fængsel på livstid. Buch ser et overfald på Majbritte og prøver om han kan hjælpe hende. Conor bliver efterfølgende afhørt og Michaela kører ham efterfølgende hjem.
Om aftenen tager Conor på bar hvor han møder Bechs datter Benedikte. Conor drives dybere og dybere ind i den spegede sag. Conor kører til Bogense på Nordfyn for at tale med lokalredaktøren på den lokale avis om Ronnie Petersson.
Det viser sig at Thomas Buch har været i familiepleje hos Ronnies forældre i nogle måneder, da han var barn. Den oplysning overrasker Conor en del og nu tager efterforskningen for alvor fart. Thomas Kaarsted, historiker og souschef på Syddansk Universitetsbibliotek og nu forfatter, har gjort fyn til centrum for dramatiske begivenheder i sine bøger i spændingsromangenren.
Det er en dejlig detalje for denne anmelder, da jeg faktisk er ganske godt kendt på fyn. Som spændingsroman indeholder historien et overraskende plot og jeg havde ikke set den slutning komme, som bogen endte ud med. Jeg synes bestemt at det er skønt at opholde sig nogle timer sammen med forfatteren i en by, som der ikke findes mange spændingsromaner fra.
Jeg vil absolut give mine varmeste anbefalinger til den nytænkende, overraskende og spændende ”Lyset skjuler alle synder”. Ved samme lejlighed, så vil jeg opfordre forfatteren til at fortsætte sit gode arbejde, med at sammenstykke endnu flere bøger om Psykologen Conor Becker og hans utroligt spændende liv.
”Lyset skjuler alle synder” er absolut litteratur i en helt særlig klasse.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.
"SORTHUSET"
LEWIS-TRILOGIEN #1
SKREVET AF
PETER MAY
Forfatter: Peter May
Oversat af: Ninna Brenøe
Original titel: The Blackhouse
Forlag: Gyldendal
Udgivelse: 4. august 2022
Sider: 416
Format: Paperback
Genre: Kriminalroman
Serie: Lewis-trilogien #1
ISBN: 9788702350890
Anmeldt: 19. oktober 2022
Om bogen:
The Isle of Lewis, den mest afsides og barske del af Skotland, er et gudsforladt sted med en gudfrygtig befolkning. Men under troens overflade lurer ældgamle, hedenske drifter mod hævn og blodsudgydelse. Da et bestialsk mord begået på øen viser sig at bære ligheder med et andet mord begået på fastlandet, bliver Fin Macleod fra Edinburghs politi hentet ud af sin sygeorlov og sendt af sted for at bistå efterforskningen.
Fin er født og opvokset på Isle of Lewis, og turen til fødeøen bliver en rejse tilbage til hans egen mørke fortid. Mens Fin langsomt finder tilbage til de mennesker og steder, der definerede hans traumatiske barndom, begynder den barske og pittoreske ø med sine sære skikke at påvirke ham.
Hvert skridt han tager for at opklare sagen, bringer ham tættere på den skæbnesvangre konfrontation med de hændelser i hans fortid, der næsten ødelagde hans liv. SORTHUSET er første bind i den skotske forfatter Peter Mays bedstsælgende Lewis-trilogi.
Peter May, f. 1951 er en prisvindende manuskript- og romanforfatter. Hans bøger er solgt i mange millioner eksemplarer verden over. SORTHUSET er hans første bog på dansk.
Fin Macleod er bogens hovedperson og historien veksler mellem Fins barndom og ungdom på The Isle of Lewis og hans nutid som efterforsker. Fin er lige blevet trukket ind fra en sygdomsperiode for at vende tilbage til sin barndomsø.
Fins søn er død og nu vil hans overordnede have ham til at hjælpe med at opklare et mord på sin barndomsø. Historien veksler mellem nutiden og hans fortid på den vindblæste ø. 2 16-årige er krøbet ind i en lade hvor de finder en død mand.
En mand som Fin er vokset op sammen med. Manden er blevet dræbt på en måde så det ligner en sag, som Fin har arbejdet med i sit daglige arbejde tidligere. Men har de 2 mord overhovedet noget med hinanden at gøre? Fin kendte den myrdede ganske godt i sin barndom og ungdom, men bestemt ikke for noget godt.
Det var en tid der prægede Fin på mange måder. Hans forældre døde da han var meget ung og derfor er han vokset op hos sin moster. En tid som Fin gerne var foruden. Langt det meste af historien foregår i Fins barndom og ungdom, men den er også vigtig for forståelsen af Fin som person og selve historien.
”Sorthuset” er en stærk fortælling om et menneskes opvækst og hvilken betydning Fins barndom får for resten af hans liv. Det er stærkt, interessant og tå krummende læsning. Alle de mennesker Fin møder på øen er også mennesker som han har kendt i sin barndom og ungdom.
Mennesker der har haft en stor betydning for Fins voksenliv. I Fins helt tidlige barndom lærte han kun at tale Gælisk, så da han startede i skole, måtte han lære at tale engelsk helt fra bunden af. Fins opvækst har en helt særlig betydning for historien i ”Sorthuset” og man undres over hvorfor Fin nærmest flygter fra sin barndoms ø for at studere i storbyen.
Historiens plot chokerede mig i aller højeste grad. Det var en vending på historien som jeg slet ikke, havde set komme. Peter May evner at skrive et plot og en historie der chokerer, overrasker og sparker benene væk under læseren i en helt særlig grad.
”Sorthuset” var langt fra det jeg havde forventet at den ville være. Først var jeg fanget i historien, dernæst blev jeg fængslet af handlingen for til sidst at blive chokeret over slutningen på ”Sorthuset”. Der findes vel ikke noget bedre, end at blive bjergtaget af en historie der opfylder så meget mere, end læseren havde forventet.
Det var der, jeg var, som læser. ”Sorthuset” er én af den slags bøger, der evner at bjergtage mig i lang tid efter at sidste side er lukket. ”Sorthuset” er en stærk fortælling, meget langt fra min hverdag, som læser. Allerede nu, ser jeg frem til næste bind i trilogien om Fin Macleod og hans videre færden i livet.
”Sorthuset” er en kriminalroman helt ud over det sædvanlige med nerve, bid og styrke. Mine varmeste anbefalinger skal lyde til dette guldkorn af en krimi.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.
"EVELYN HUGOS SYV ÆGTEMÆND"
ROMAN
SKREVET AF
TAYLOR JENKINS REID
Forfatter: Taylor Jenkins Reid
Oversat af: Simone Ejstrup
Original titel: The Seven Husbands of Evelyn Hugo
Forlag: Politikens forlag
Udgivelse: 20. april 2022
Sider: 400
Format: Paperback
Genre: Roman
ISBN: 9788775711710
Anmeldt: 12. oktober 2022
Om bogen:
En New York Times-bestseller, der viser det skrøbelige menneskeliv bag Hollywood-livets blændende stråleglans. Det aldrende Hollywood-ikon Evelyn Hugo fører en notorisk afsondret tilværelse. Men ud af det blå bebuder hun, at hun endelig er parat til at blotlægge alle slibrige detaljer om sit glamourøse og skandaløse liv.
Det skal ske i en række interviews med den ukendte journalist Monique Grant – og ingen er mere overrasket over dette end Monique selv. I skuespillerindens overdådige lejlighed på New Yorks Upper East Side lytter hun til Evelyns fortælling om sit legendariske liv, fra karrierens start i 50’ernes Los Angeles til hendes beslutning om at forlade showbusiness i 80’erne – og selvfølgelig om hendes syv ægtemænd undervejs.
Evelyns beretning blotlægger et stjernebestrøet liv med skånselsløs ambition, uventet venskab og en stor, forbudt kærlighed, og Monique begynder så småt at mærke en ægte forbindelse til kvinden bag ikonet. Men efterhånden som fortællingen om for- tiden indhenter nutiden står det klart, at Evelyns og Moniques liv er forbundne på tragisk og uigenkaldelig vis.
Evelyn Hugos syv ægtemænd er skrevet med Taylor Jenkins Reids karakteristiske talent for at skabe komplekse figurer, som læseren instinktivt holder med og af. Samtidig er det en fascinerende rejse gennem det gamle Hollywoods mytologiske stjerneglans og ud på den anden side til en barsk virkelig- hed, hvor to kvinder må kæmpe med, hvad det vil sige at stå ansigt til ansigt med sandheden.
Og ikke mindst hvad det vil kræve af dem begge.
Den unge journalist Monique Grant bliver noget overrasket, da den aldrende verdensberømte skuespiller Evelyn Hugo vil have Monique til at skrive sin livshistorie. Det havde Monique slet ikke forventet. Hun er en ung Journalist der har svært ved at få tildelt de opgaver som hun gerne vil have på det blad som hun er tilknyttet.
Nu vil den aldrende skuespiller pludselig ud af det blå, have Monique til at skrive sin livshistorie i en hel bog. Ikke bare i en artikel. Monique er af blandet herkomst og dermed hverken helt mørk eller helt lys i huden, men mere lidt midt imellem.
Monique er tæt med sin mor, men hendes far døde for mange år siden, da Monique var barn. Moniques far kørte galt og denne episode rider Monique som en mare. Nu arbejder Monique for Frankie, der er en sort kvinde. Nu har den aldrende Evelyn Hugo specifikt bedt om, at Monique skal interviewe Hugo i forbindelse med en artikel i deres blad.
I virkeligheden så vil Evelyn Hugo præsentere den virkelige historie om Hugos fantastiske liv for den unge kvinde og beder hende om, at skrive en bog om den aldrende skuespiller. Den historie vil kunne gøre Monique mere end almindeligt velhavende.
Evelyn Hugo har været gift hele 7 gange og bogen skal fortælle sandheden om de 7 ægteskaber. En noget anderledes sandhed, end det offentligheden kendte til. Monique indvilger i, at skrive Evelyn Hugos historie, der får et noget andet forløb, end hun selv forventede.
Evelyn Hugo fører Monique igennem en opvækst og et livsforløb som kun de færreste kendte i forvejen. Evelyn åbner op for de mest utrolige hemmeligheder igennem hendes liv. Personligt står Monique selv i en svær tid i sit liv, da hendes mand har forladt hende og hun står foran en skilsmisse.
David forlod Monique inden de havde været gift i 1 år. Evelyns ansatte Grace tager imod Monique i lejligheden. Monique ender med, at acceptere Evelyn Hugos betingelser for aftalen om hendes livs historie. Hvad Monique ikke ved er, at Evelyn Hugo har en helt særlig grund til at bede hende om, at skrive bogen om sit liv.
Historien om Evelyn fængsler Monique i en helt særlig grad. Evelyn fandt tidligt ud af, at hun kunne bruge sin krop til at opnå det hun gerne ville have. Helt fra hun gerne ville forlade sit barndomshjem til hun fødte sin datter.
Historien om Evelyn og hendes liv er fængslende og fascinerende. ”Evelyn Hugos syv ægtemænd” er en fængslende og fascinerende historie om en kvinde og hendes mange år som verdenskendt skuespiller og hendes fascinerende liv.
”Evelyn Hugos syv ægtemænd” er virkelig velskrevet og smækfyldt med drama, kærlighed og hemmeligheder. Forfatteren skriver fascinerende, fængslende og overraskende. Forfatteren skriver i tilgift følelsesladet og overraskende.
”Evelyn Hugos syv ægtemænd” evner at fastholde og tryllebinde læseren til sidste side. Mine varmeste anbefalinger skal lyde til denne fascinerende roman med bid, drama og fængslende indhold. I tilgift så fyldes læseren med en fascinerende og anderledes kærlighedshistorie.
Bogen er et studie ud i kærlighedens mange vildveje.
Vurdering: 4/6 Roser.
Krimiormen.
"HEJRENS SKRIG"
NORTH DEVON-KRIMI #2
SKREVET AF
ANN CLEEVES
Forfatter: Ann Cleeves
Oversat af: Line Beck Rasmussen
Original titel: The Heron`s cry
Forlag: GADs Forlag
Udgivelse: 17. august 2022
Sider: 384
Format: Paperback
Genre: Krimi
ISBN: 9788712059370
Anmeldt: 10. oktober 2022
Om bogen:
Det er en usædvanligt varm sommer i North Devon, og turisterne strømmer til kysten. Vicekriminalkommissær Matthew Venn bliver kaldt ud til et gerningssted på en landlig ejendom beboet af en gruppe kunstnere. Her finder han et nøje iscenesat mord:
En lokal læge, Dr. Yeo, er blevet dræbt med et skår fra en glasvase, som hans glaspusterdatter har lavet. Dr. Yeo virker som et usandsynligt mordoffer. Han var en god mand, forgudet af sin datter og vellidt i lokalmiljøet, hvor han kæmpede for patienternes rettigheder.
Da man finder endnu et lig, dræbt på samme måde som det første, må Matthew Venn træde varsomt og navigere med snilde i de mange løgne, der gemmer sig under overfladen i det lille lokalsamfund. Og sagen går faretruende tæt på hans eget privatliv.
Hejrens skrig er andet selvstændige bind i serien om kriminalkommissær Matthew Venn. En overraskende og stemningsfuld krimi fra det nordlige Devons naturskønne omgivelser. Første bind i serien, Døden på stranden, findes nu som tv-serie, ligesom de populære tv-serier Vera og Shetland.
”Hejrens skrig” er forfatterens 2. bind i hendes serie med vicekriminalkommissær Matthew Venn i hovedrollen.
1. bind ”Døden på stranden” findes også som TV-serie.
I denne bog bliver Matthew Venn kaldt ud til en landlig ejendom beboet af en gruppe kunstnere.
Venns medarbejder Jen er enlig mor og nyder livet som singlekvinde. Jen har været til en fest hvor hun møder en læge, der gerne vil tale med hende. Men Jen er beruset og nyder festen, så det går lidt hen over hovedet på hende.
Næste morgen vågner Jen ved 10-tiden, ved at hendes 16-årige datter Ella kalder på hende. Matthew Venn ringer til Jen og fortæller at de har et mistænkeligt dødsfald. Matthew og Ross May venter på hende på gerningsstedet.
Jen har været på stedet sammen med es, et rigtigt kunstnerkollektiv. Kunstneren Eve fandt sin far død i sit kunstnerværksted. Offeret er Nigel Yeo. Retsmedicineren Sally er også ankommet. Matthew banker på Leys dør. Ley bliver chokeret over dødsfaldet og inviterer Matthew indenfor.
Eves mor var blevet dement og hendes far havde taget et job i patientforeningen for at kunne passe moderen. Sally Pengelly venter på Matthew i lighuset. Bagefter tager Matthew hjem til sin mand Jonathan. Jonathan er i gang med aftensmaden.
Matthew har ikke set sin mor i mange år. Da han sprang ud som homoseksuel blev han smidt ud hjemmefra og fra deres fælles kirke. Han har nu igen fået kontakt med sin mor og de inviterer hende, hjem til Matthew og Jonathan for at spise.
Det er temmelig grænseoverskridende både for moderen og for Matthew. Matthews medarbejder Ross har sine egne problemer på hjemmefronten. De hygger sig dog sammen inden Ross tager ind på stationen. Matthew undersøger den dræbtes hjem imens Jonathan gør klar til besøget af Matthews mor.
Eve kører en tur, bare for at komme væk hjemmefra og væk fra faderens dødssted. Imens henter Matthew sin mor. Han er spændt og nervøs for middagen. Stemningen imellem dem er stadig anspændt. Det er trods alt mange år siden, at Matthew blev smidt ud hjemmefra.
Deres eftermiddag sammen går dog fint, indtil Jen ringer efter Matthew. Der er blevet fundet endnu et lig. Eve har fundet liget af endnu en død mand. Jonathan ankommer til gerningsstedet og tager med Eve hjem sammen med Jen.
Eve er som forstenet. Matthew og hans efterforskere er nu ude i en efterforskning der virkelig ”trækker tænder ud”. Hele historien evner at overraske og chokere læseren i en helt særlig grad. Hele serien er vanvittig godt velskrevet og i en helt særlig liga.
Allerede på nuværende tidspunkt, ser jeg frem til mange flere oplevelser sammen med Matthew Venn og hans efterforskere. Handlingen er fantastisk og i en helt særlig liga. Hovedpersonen Matthew Venn er en rolig og stabil personlighed.
Venn har en helt særlig baggrund. ”Hejrens skrig” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til en krimi i en helt særlig klasse. Et fremragende eksempel på forfatterens formidable talent.
Vurdering: 5/6 Roser.
Bogen findes hos Mofibo:
https://mofibo.com/dk/da/books/hejrens-skrig-en-north-devon-krimi-1879269
Krimiormen.
"JEKYLL & HYDE"
GENFORTALT AF
KENNETH BØGH ANDERSEN
Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen
Forlag: Politikens forlag
Udgivelse: 30. marts 2022
Sider: 216
Format: Hardback
Genre: Gys
ISBN: 9788740064568
Anmeldt: 3. oktober 2022
Om bogen:
"Jekyll og Hyde genfortalt" er Kenneth Bøgh Andersens moderne fortolkning af den klassiske gyserhistorie. Kenneth Bøgh Andersen genopvækker Robert Louis Stevensons gysende mesterværk "The strange case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde" fra 1886.
Fortællingen handler om en doktor, som opdager et skelsættende stof, der skaber en dobbeltgænger af hans indre mørke og ondskab med voldsom kraft. "Jekyll og Hyde genfortalt" genfortæller historien med stor respekt for den originale fortælling, og er eminent for alle, der elsker et godt gys!
I serien af Kenneth Bøgh Andersens genfortællinger indgår også gyserhistorierne om Frankenstein og Dracula.
”Jekyll & Hyde genfortalt” er forfatterens genfortælling af den oprindelige gyser om Dr. Jekyll og Mr. Hyde. I virkeligheden er de 2 personer samme person. Bøgh Andersen har også genfortalt historien om Frankenstein. Her følger dog først historien om Dr. Jekyll og Mr. Hyde i ny forklædning.
Vi møder Dr. Jekyll og Mr. Hyde i samme krop. Der er godt nok ingen af Dr. Jekylls omgivelser, der ved, at det er 2 personer i samme krop. Vi befinder os i London i 1886. Den lille pige Molly er på vej igennem byen for at hente Dr. Guest.
Hendes lillebror er blevet syg, så hun er blevet sendt afsted for at hente lægen til sin bror Benjamin. På vej igennem byen møder Molly djævlen i menneskeform. Når nogle døre åbnes, så kan de ikke lukkes igen. Richard Enfield og hans ven Utterson følges ad igennem byen.
En fremmed mand kalder sig for Edward Hyde. De 2 venner går forbi Dr. Henry Jekylls hus. Utterson og Jekyll er venner og har været det i mange år. Utterson besøger Dr. Lanyon. Han er bekymret for Dr. Jekyll. Om natten har Utterson mareridt.
Utterson er så bekymret at han begynder at holde øje med Dr. Jekylls dør. Utterson har set Mr. Hyde gå ind til Dr. Jekyll og det må han se igen. 14 dage senere lykkes det ham at se Mr. Hyde gå ind til Dr. Jekyll. Utterson forstår ikke helt hvad det er Dr. Jekyll har rodet sig ind i.
Dr. Jekyll holder en middag for sine venner. Mest af alt for at berolige sine venner og forsikre dem om at alt er godt. Utterson er dog stadig bekymret for sin gamle ven. Dr. Jekyll drikker en væske der forandrer ham til Mr. Hyde.
Efterhånden har han ikke længere styr på hvad der sker med ham. Dr. Jekyll husker tydeligt, da hans far 1. gang overtalte ham til at skære i et menneske som 9-årig. Dr. Jekyll lavede et forsøg på sin mor, da hun døde for nyligt.
Forsøget var i virkeligheden starten på hans eksperimentet på Dr. Jekyll selv. I mellemtiden inviterer Dr. Jekyll Utterson forbi med jævne mellemrum. Utterson har endnu ikke observeret Mr. Hydes tilstedeværelse. En morgen vågner Dr. Jekyll op som Mr. Hyde.
Hele forsøget kører helt af sporet for Dr. Jekyll. Han må nu øge den dosis han tager for at forblive Dr. Jekyll. Dr. Jekyll må nu beslutte om han vil være Dr. Jekyll eller Mr. Hyde. I grundessensen er historien skrevet med baggrund i den oprindelige historie skrevet af Robert Louis Stevenson i 1886.
Forfatteren har dog tilrettet historien så den passer bedre ind i konteksten og udeladt sekvenser som han ikke synes passer ind i historien. Er du til gys og gru, så er denne nye udgave af historien et absolut must. Det er efterhånden mange år siden, at jeg så historien som film.
”Jekyll & Hyde” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til gys i en helt særlig klasse.
Vurdering: 4/6 Roser.
Krimiormen.