NOVEMBER 2022

"DRABSCHEFERNE-FRA DRAB TIL DOM"

KURT KRAGH OG OVE DAHL

I SAMARBEJDE MED 

STINE BOLTHER

"Drabscheferne-fra drab til dom"

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Stine Bolther i samarbejde med Kurt Kragh og Ove Dahl

Forlag: Politikens Forlag

Udgivelse: 11. oktober 2022

Sider: 264

Format: Hardback

Genre: True Crime

ISBN: 978874007663

Anmeldt: 30. november 2022.

Om Bogen:

Et dansk drømmehold inden for true crime giver et unikt indblik i, hvordan man kommer fra gerningsstedets mysterier til at stå med en dømt forbryder. Engagement og indsigt har gjort Ove Dahl og Kurt Kragh til to af landets mest populære formidlere af politiets arbejde.

Gennem både bestsellere, tv-optrædener og utallige foredrag har de involveret danskerne i efterforskningen af flere opsigtsvækkende sager. Derfor har de også mødt en lang række vigtige spørgsmål fra læsere og tilhørere:

”Er samfundet mere råt end tidligere'”, ”Hvad betyder fængsel på livstid'” og ikke mindst det helt centrale ”Hvordan opklarer politiet en forbrydelse'”. Med afsæt i især det sidste spørgsmål har de to tidligere drabschefer sat sig sammen for at forklare, hvordan efterforskere griber deres opgave an.

De bruger deres erfaring fra talrige sager til at føre læseren fra gerningsstedet via gerningsmandsprofilering og retsmedicinske undersøgelser til dommen og det retslige efterspil. Samtalebogen er tætpakket med den viden om de processer, metoder og det menneskekendskab, det kræver at samarbejde sig frem til opklaringen af forbrydelser.

Læserne hører om en lang række sager, som Ove Dahl og Kurt Kragh har været med til at efterforske. Man lærer nye sider af de to herrer at kende og hører om sager, de ikke før har omtalt. Bogen er skabt i samarbejde med Stine Bolther, som har stået bag en stribe populære bøger.

Herunder Dahl og Kraghs første fælles bestseller Drabscheferne – de største sager. Så det er en dansk true-crime drømmetrio, som igen og med nye sager gør os klogere på noget af det vigtigste arbejde, der findes: Opklaringen af den ultimative forbrydelse.

ANMELDELSE

Til dette års BogForum var et af de interviews, som jeg havde set meget frem til, der hvor Stine Bolther interviewede de 2 tidligere drabschefer Kurt Kragh og Ove Dahl. Begge de tidligere chefer er yderst karismatiske og veltalende.

Bogen tager afsæt i nogle af de mange spørgsmål som de 2 tidligere drabschefer har besvaret via deres utallige foredrag rundt i landet. Intervieweren er den dygtige forfatter Stine Bolther, som også tidligere har beskrevet true crime genren.

”Drabscheferne-fra drab til dom” kommer dybt ind i efterforskningen af mord, fra en personbliver fundet død og helt frem til der, hvor politiet har opklaret mordet og fundet gerningsmanden eller gerningsmændene. Stine Bolther beskriver sammen med de 2 drabschefer fra henholdsvis Rigspolitiets rejsehold og Drabschef ved Københavns politis Drabsafdeling øjeblikket, hvor man finder en død person og helt frem til der, hvor man har fundet og får dømt drabsmanden.

Hvis drabsmanden altså bliver fundet og dømt. ”Drabscheferne-Fra drab til dom” er en stærk og fascinerende fortælling fra virkelighedens verden. Hvis man er fascineret af krimier og thrillere særligt fra virkelighedens verden, så må ”Drabscheferne-Fra drab til dom” være et absolut must.

Det er stærkt, fascinerende og spændende helt udover, hvad man tidligere har stiftet bekendtskab med. Læseren kommer helt tæt på efterforskningen i drabssager uden at afsløre for meget. Læseren bliver ført igennem efterforskningen fra drabet til gerningsstedet videre til liget, efterforskningen, gerningsmanden, offentligheden, dommen, hensigten og videre til ansvaret.

”Drabscheferne-fra drab til dom” fører læseren hele vejen igennem et drab og videre igennem efterforskningen og hele vejen til drabsmanden bliver fundet og dømt for drabet. De 2 efterforskere Kurt Kragh og Ove Dahl evner på fornemmeste vis at føre den interesserede læser hele vejen igennem fra den dræbte bliver fundet og til gerningsmanden bliver pågrebet og eventuelt dømt.

”Drabscheferne-Fra drab til dom” er en samtalebog imellem de 2 drabschefer og forfatteren Stine Bolther. Læseren føres sikkert og stabilt igennem deres efterforskning på mere eller mindre kendte sager igennem tiden. Er man en læser som interesserer sig for virkelighedens True Crime så får man i denne bog et indgribende indblik i virkelighedens drab og efterforskernes vej igennem opklaring og dom af en drabsmand.

Samtidig så får man et fint og realistisk indblik i virkelighedens drabssager. ”Drabscheferne-Fra drab til dom” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til litteratur der giver et eminent indblik i virkelighedens drabssager uden at udstille hverken de dømte eller deres ofre.

Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.

5/6 Roser

5/6 Roser

"DAISY JONES & THE SIX"

ROMAN

SKREVET AF

TAYLOR JENKINS REID

"Daisy Jones & The Six" skrevet af Taylor Jenkins Reid

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Taylor Jenkins Reid

Original titel: Daisy Jones & The Six

Oversætter: Louise Bundgaard

Forlag: North Publishing/Politikens Forlag

Udgivelse: 13. april 2022

Sider: 372

Format: Paperback

Genre: Roman

ISBN: 9788775711697

Anmeldt: 20. november 2022.

OmBogen:

Daisy Jones & The Six er et stærkt portræt af en tid, der fandtes engang, et band, der aldrig gjorde, og en kvinde, der tør insistere på sit talent, sin lykke og ikke mindst sig selv. Daisy vokser op i L.A. i slutningen af tresserne. Hun er fascineret af sex og stoffer, men det er rock'n'roll, hun for alvor har tabt sit hjerte til, og endelig begynder hendes stemme at nå de rette ører.

Med den plagede forsanger Billy Dunne i spidsen står bandet The Six også på tærsklen til det store gennembrud, men det øgede pres tærer hårdt på Billy, der nemt fortaber sig i musikbranchens mørke sider. Da Daisy og Billys enestående talenter forenes bliver resultatet en eksplosiv succes – den slags, der øjeblikkeligt danner legender.

Daisy Jones & The Six befolkes af et farverigt persongalleri, der hver især beretter om bandets vej til berømmelsens tinder.

ANMELDELSE

”Daisy Jones & the Six” er en roman om en tid der eksisterede, et band der ikke gjorde og en troværdig roman om en tid der var og et band der kunne have været og en kvinde der måske var. Giver det mening? Essensen er at bandet kunne have eksisteret og det kunne de individuelle personer såmænd også.

Romanen er en stærk fortælling om en tid og nogle mennesker, som jeg forestiller mig, kunne have været. Hovedpersonerne i romanen er egentlig Daisy Jones og Billy Dunne og deres band The Six. Egentlig startede Daisy sin karriere i musikkens verden som groupie.

Daisy er fascineret af sex og stoffer og bliver fanget ind af en tid og en stemning i Rockens barndom. Daisy blev født i 1951. Hun bommede smøger foran barerne da hun ikke var ret gammel. Allerede her kunne man godt blive temmelig bekymret for den unge pige.

Den unge kvinde Simone lærte Daisy at kende da Simone var 19 år og Daisy Jones var 15 år. De fik et tæt venskab og Simone fulgte Daisy tæt i de næste mange år.

Bandet The Six startede tidligt op med middelmådig succes. Billy Dunne er bandets forsanger og dybt inde i et misbrug af stoffer og kvinder. Læseren følger bandet og Daisy Jones tæt i de år hvor bandet bygges op, møder Daisy og skilles ad igen.

Romanen er en intens følelse af begær, stoffer og dybe følelser. For Billy lykkes det at komme ud af sit alvorlige misbrug da han møder sin kommende hustru og de får børn sammen. Daisy Jones fortsætter sit misbrug igennem flere år.

Vi følger bandets vej til at blive et verdenskendt band med hits i den helt store klasse. Sidst i bogen kan man se teksterne til alle bandets sange. ”Daisy Jones & The Six” er et dyk ned i historien om det band som du aldrig før har hørt om.

”Daisy Jones & The Six” er underholdning på højt plan om et band som ingen har hørt om, før nu. ”Daisy Jones & The Six” er en fortælling i en helt særlig klasse, som du ikke må snyde dig selv for, at dykke ned i. ”Daisy Jones & The Six” er underholdning i en helt særlig klasse.

Jeg blev indfanget af den helt særlige skrivesstil som kun Taylor Jenkins Reid evner. ”Daisy Jones & The Six” er historien om en smuk sangerinde og et band der smeltes sammen til en helt unik skønhed af smukke tekster og unikke rytmer.

”Daisy Jones & The Six” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til litteratur i en helt særlig klasse.

Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.

5/6 Roser

5/6 Roser

"KUN VI KENDER SANDHEDEN"

KRIMI

SKREVET AF

CHRISTINA LIST

"Kun vi kender sandheden" skrevet af Christina List

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Christina List

Forlag: Lindbak & Lindbak

Udgivelse: 1. september 2022

Sider: 328

Format: Paperback

Genre: Krimi

ISBN: 9788793695856

Anmeldt: 15. november 2022.

Om Bogen:

Da endnu et mishandlet barnelig bliver fundet lidt uden for Silkeborg, begynder tre mennesker hver deres søgen efter svar. Betjenten, fordi hans hund fandt barnet. Journalisten, fordi han jagter en god historie, og den psykisk syge kvinde, fordi morderen er hendes far.

Da Dødsenglen, berygtet for at udskære englevinger på sine ofre, endelig fanges, kan omverdenen ånde lettet op. Men noget stemmer ikke. Et nyt lig dukker op – og pludselig involveres alle tre igen på den værst tænkelige måde.

Der er stadig en morder derude, og morderen har fået øje på dem. En neglebidende spændende krimi, hvor fortiden kaster lange skygger, og hvor ingen går fri. Debutforfatter Christina List er psykoterapeut og har gennem sit arbejde fået en stor indsigt i den menneskelige psyke.

Den unikke viden kombineret med evnen til at sammenskrue en uhyggelig fængslende fortælling gør hende til en dygtig krimiforfatter, der holder dig fanget fra første til sidste side. KUN VI KENDER SANDHEDEN er første bog i en planlagt serie om Dødsenglens datter Sarah, betjenten Michael og stjernereporteren Kevin.

ANMELDELSE

Michael og Jacob er makkere i politiet. Michael har desuden hunden Pav med på deres ture rundt i nabolaget. De har været makkere i 5 år og mændene har kendt hinanden siden de var børn. Jacobs søster og svoger og deres 3 børn har en gård som Jacob egentlig skulle have overtaget.

Kevin er til pressemøde på Silkeborg Politistation. Drabschef Erik Hammer er blandt andre til stede ved mødet. Efterforskningsleder Tom Andersen leder mødet. Tidligt om morgenen er der blevet fundet en 8-årig pige. Så er bogen ellers i fuld gang.

Vi følger de forskellige personer på skift i bogen. Journalisten møder Jack og Michael på en bar og håber, at han kan lokke lidt informationer ud af de 2 betjente. Kvinden Sarah bor i kælderen hos et fremmed menneske. Ret hurtigt står det klart, at Sarah skjuler sig for omverdenen og har en del lig i lasten.

Hvilke hemmeligheder som Sarah skjuler bliver langsomt rullet ud for læseren. Sarahs veninde Anna banker på døren, men Sarah vil ikke lukke hende ind. Det lykkes Anna at komme ind til Sarah og hun redder Sarahs liv, da hun finder hende i gang med at prøve at begå selvmord.

Man er som læser på intet tidspunkt i tvivl om, at Sarah har nogle voldsomme dæmoner som hun kæmper med. Anna efterlader Journalisten Kevins visitkort hos Sarah, måske kan han hjælpe hende. Sarah lider af personlighedsspaltning og plages af sit andet jeg Lilly.

Sarah møder tilfældigt Michael der bliver interessereret i den unge kvinde, der ikke vil berøres af ham, men alligevel virker interesseret i ham. ”Kun vi kender sandheden” er en krimi i en helt særlig klasse. ”Kun vi kender sandheden” er en neglebidende spændende krimi hvor fortiden kaster lange skygger og hvor ingen går fri.

Læseren bliver præsenteret for Dødsenglens datter Sarah, betjenten Michael og stjernereporteren Kevin. Det er planlagt at ”Kun vi kender sandheden” er 1. bind i en planlagt serie om disse hovedpersoner. Det psykologiske aspekt er helt klart det centrale emne i serien.

”Kun vi kender sandheden” er en stærk fortælling der foregår i Silkeborg og omegn. Jeg blev virkelig imponeret over forfatterens evne til at skildre de forskellige personligheder i bogen og ser virkelig frem til næste bind i serien.

Man fanges ind af den helt særlige spænding i bogen om den menneskelige psyke. ”Kun vi kender sandheden” er en uhyggelig fortælling der holder læseren fanget fra første til sidste side. Mine varmeste anbefalinger skal lyde til ”Kun vi kender sandheden” som evner i en helt særlig grad at fastholde læseren fra første til sidste side i yderste spænding.

Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen.

4/6 Roser

4/6 Roser

"ARVESTÅL"

SPÆNDINGSROMAN

SKREVET AF

TOBIAS BUKKEHAVE

"Arvestål" skrevet af Tobias Bukkehave

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Tobias Bukkehave

Forlag: Politikens forlag

Udgivelse: 12. maj 2022

Sider: 304

Format: Paperback

Genre: Spændingsroman

ISBN: 9788740065732

Anmeldt: 13. november 2022. .

Om Bogen:

Stilheden har sænket sig over den til- frosne grønlandske fjord.Efterretningsagent Tom Cortzen ligger i ly af mørket på et klippefremspring og betragter en mand ude på den hvide flade. Pludselig rejser er sig og splintres så i tusind stykker, da en gigantisk ubåd frådende bryder gennem den metertykke skappe.

Manden på isen er en dansk geolog, og han har over en længere periode lækket hemmelige oplysninger til russerne … Sådan indledes Tobias Bukkehaves opfølger til den anmelderroste spionroman Kongetro, der udkom i april 2020.

Et halvt år er gået, siden Tom Cortzen og den danske efterretningsenhed Sektor 7 var involveret i en omfattende sag om valgsvindel, der trak tråde til Østeuropa, USA og Mellemøsten. Tom har en fornemmelse af, at de ikke er kommet til bunds i sagen.

Der er for mange ubesvarede spørgsmål, og den danske geolog lader til at være en af ​​de mangen- de brikker i puslespillet. Tom har travlt med at finde svar, for den nyindsatte forsvarsminister, Lea Tourlin, sidder nemlig for enden af ​​forhandlingsbordet med netop Rusland i en kynisk kamp mellem verdens stormagter om Arktis' eftertragtede ressourcer.

Da en amerikansk erhvervsmand med tætte forbindelser til præsidentens tropper op på den grønlandske forskningsstation, hvor Tom befinder sig, kaster han ud i en intensiv jagt på sandheden, som fører ham fra Arktis' golde isørken til Afghanistan og et Kabul i frit fald.

Arvestål er en actionmættet og intelligent spionthriller med internationalt udsyn, men dybt rodfæstet i Danmark.

"Kongetro" skrevet af Tobias Bukkehave

ANMELDELSE

”Arvestål” er principielt efterfølgeren til forfatterens udgivelse

Bøgerne kan sagtens læses hver for sig, men hører alligevel sammen i handling og tidslinje. ”Arvestål” er i realiteten en spionroman med en hæsblæsende handling, hvor læseren bliver revet rundt i manegen med fuld fart på handlingen.

Gør dig klar til at blive revet rundt i manegen af ​​en forfatter, der evner at fastholde læseren i yderste spænding fra side 1 og hele bogen igennem. Hovedpersonen Tom Cortzen og den Danske efterretningsenhed Sektor 7 befinder sig på Bornholm, Afghanistan og Kabul i frit fald.

”Arvestål” er en spionthriller med internationalt udsyn, men dybt rodfæstet i Danmark. I Tom Cortzens øresnegl kan han høre Kim Sommers stemme. Det var længe siden, at Sommer og Tom havde været på en mission sammen. Ludger Levonius er en ung finansmand der også florerer i historien.

I tilgift så er han også Tysk industrifyrste. Han er bagmanden for LIVCORP. Livonius måtte betale prisen for mordet på Krebs. Karl Feldt bliver kaldt for Fem. Det er den koldeste februar i 15 år. Pandemien er ved at gå i sig selv. Fem skal følges med Kampmann ind til ministeriet, hvor de møder ministeren Lea Taurlin.

De er lettere chokeret over ministerens viden om den hemmelige del af deres arbejde. Ministeren er dog ligeglad med hvad folk tænker om hende og hendes stilling i ministeriet. Lea får efterhånden rodet sig ud i nogle oplevelser, der sætter hendes liv og stilling som minister i fare.

Abdel Nour er hendes nye departementschef. Han er muslim. Tom Cortzen sidder i et flyv over Grønland. Tom springer ud sammen med sine makkere over den kolde ø. Sektor 7 har et hemmeligt hovedkvarter på Gammel Mønt.

Tom kaster ud i en hektisk jagt fra Grønland, til Afghanistan og videre til Kabul. Det er i det hele taget en hektisk jagt som Tom Cortzen er blevet sendt ud på. ”Arvestål” er en spændingsroman, der fortsætter hvor ”Kongetro” slap.

Læseren bliver ført igennem et hæsblæsende tempo med politikere med de stærkeste meninger. Både ”Kongetro” og ”Arvestål” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til spiondrama og spændingsroman i et helt særligt hæsblæsende tempo med dyb rod i Danmark.

Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen. 

5/6 Roser

5/6 Roser